ADHD
ADHD er en primært neurobiologisk udviklingsforstyrrelse, som indebærer, at man er uopmærksom, hyperaktiv og impulsiv. 70-80 % er medfødt, altså betinget av arvelige, genetiske faktorer. Hvordan og i hvilken grad disse gener i sidste ende udtrykkes er alligevel i høj grad multifaktorielt bestemt, hvilket betyder, at miljøfaktorer og arv-miljø interaktioner medvirker til udviklingen.
De første tegn viser sig ofte i barndommen og der skal være minimum tre symptomer til stede før 12 års alder for at diagnosen skal kunne stilles. Op til 18 års alder skal man leve op til mindst 6 af 9 symptomkriterier de sidste 6 måneder inden for uopmærksomhed eller hyperaktivitet/impulsivitet eller begge for at kunne få diagnosen. For voksne er det diagnostiske krav sænket til minimum 5 symptomkriterier, idet ADHD-symptomerne for de fleste reduceres med alderen. I ICD-10 kaldes diagnosen Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed, men det er den amerikanske betegnelse Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder, som forkortes som ADHD, som oftest benyttes.
Drenge diagnosticeres oftere end piger, som ofte også har symptomer som er mindre synlige for omgivelserne. Dette skyldes at drenge oftere har flere hyperaktive/impulsive symptomer, mens piger i gennemsnit har flere symptomer på uopmærksomhed. Siden der i mange år var mindre opmærksomhed på hvordan lidelsen arter sig hos piger og kvinder, er der nu især mange voksne kvinder, som diagnosticeres. Risikoen for udiagnosticeret ADHD er betydelig mindre hos drenge og mænd, men det er også mange hankøn, som primært udviser opmærksomhedssymptomer og derfor også ofte overses.
Tidlig diagnosticering, tilpasning, støtte og evt. behandling bedrer prognosen betragtelig samt giver anledning til diverse tiltag, som kan kompensere for symptomerne i skole, uddannelse eller arbejde. Behandling omfatter oftest en kombination af medicin, psykoterapi, færdighedstræning og adfærdsterapeutiske interventioner. Der findes ingen kur for lidelsen, men evidensbaseret behandling kan lindre symptomerne samt betydelig reducere den negative effekt på hverdagsfunktioner, uddannelse, arbejde og socialt og i familien.
Kontakt os eller book en tid hos en psykolog for udredning, rådgivning eller behandling af ADHD og samtidige problemstillinger.
Læs om ADHD hos voksne og om ADHD hos børn og unge.
Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om ADHD?
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.
Tegn på ADHD hos børn
Symptomerne på ADHD bliver oftest synlige i barndommen omkring skolealder, hvor de fleste børn diagnosticeres. Flere symptomer skal være til stede inden barnet er 12 år gammelt for at man kan få en ADHD-diagnose.
Symptomerne hos børn omfatter (1) evnen til at være opmærksom (uopmærksomhed) og at koncentrere sig, (2) forhøjet aktivitetsniveau (hyperaktivitet), og (3) evne til at hæmme impulser (impulsivitet).
- Dagdrømmer, svarer ikke på direkte tiltale, opfatter ikke beskeder
- Forstyrres ofte af lyde og aktiviteter i omgivelserne eller af egne tanker
- Mister, forlægger ting eller bruger meget tid på at lede efter ting
- Glemmer beskeder, hvad de har gang i, eller ting de har brug for
- Er uorganiseret, glemmer tiden, er ofte ikke klar til aftalt tid
- Sjusker eller overser detaljer
- Er altid i aktivitet, på vej fra det ene til det andet, gerne i højt tempo
- Kan ikke vente, er utålmodig, alt skal ske med det samme, afbryder andre
- Har svært ved at dæmpe sig, sidde stille og at tilpasse krop og stemme til situationen
- Siger eller gør ting uden at tænke sig om
- Kan ikke sidde stille, vrider sig på stolen, bevæger konstant hænder eller fødder, forlader sin plads.
- Vredesudbrud eller raserianfald med råben og/eller voldsom adfærd
- Lydighedsnægtelse
- Intense positive og negative følelser
- Bliver nemt fornærmet
- Har svært ved at sove
- Hypersensitivitet for lyde, lys eller tøj
- Ordblindhed
- Specifikke indlæringsvanskeligheder, ofte matematik
Tegn på ADHD hos voksne
Voksne med ADHD vil som regel have erfaret udfordringer med at koncentrere sig, styre aktivitetsniveau og at kontrollere impulser, som har været til stede det meste af livet. Mindst tre symptomer vil have været til stede inden fyldte 12 år, men for de fleste vil de have haft flere symptomer på et tidligere tidspunkt, oftest fra skolestart. Mange voksne med ADHD har i tillæg også udfordringer med følelsesregulering, selvtillid, uddannelse, arbejde og relationer samt der er en betydelig overhyppighed av flere psykiske lidelser.
- Svært ved at fokusere på opgaver, især opgaver som er langvarige, kedelige og krævende
- Bliver nemt distraheret av lyde, bevægelser, lys, genstande og andet i omgivelserne
- Starter ofte på opgaver og projekter, men har svært ved at færdiggøre
- Udtalt prokrastinering, svært ved at levere til deadlines eller alt gøres i sidste øjeblik
- Svært ved at organisere, kaotiske og ustrukturerede omgivelser og forsøg på at løse opgaver
- Glemsomhed i daglige aktiviteter, hyppige dobbeltbookninger, forlæggelse af genstande, kan ofte ikke finde ting.
- Uro, rastløshed, som imidlertid ofte kan være kun indre hos voksne
- Svært ved at falde til ro og at slappe af på grund af oplevelse af at hele tiden skulle lave noget
- Utålmodig, fuldfører andre sætninger, afbryder andre, kan ikke holde ud at vente i kø
- Snakkesalig, dominerer samtaler og har svært ved at lade andre slippe til i samtaler, afbryder andre
- Tager forhastede beslutninger, køber ting, som ikke har brug for eller ikke penge til, overspiser, snakker ufiltreret
- Svært ved at regulere følelser, svært ved at motivere sig selv, udtalt glæde, tristhed eller vrede
- Konflikter i nære relationer, som medfører kortvarige venskaber, romantiske forhold eller hyppige uenigheder med familie
- Søvnproblemer på grund af svært ved at holde faste søvnrutiner eller på grund af søvnlatens, hyppige opvågninger eller for tidlig opvågning om morgenen
- Lav selvfølelse eller dårlig selvtillid
- Overforbrug af alkohol eller brug af narkotiske stoffer
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosticering af ADHD kan ikke gøres på baggrund af en enkelt test alene, men efter en omfattende neuropsykiatrisk udredning, som regel hos en psykolog eller psykiater. Undersøgelsesforløbet omfatter oftest en grundlæggende somatisk undersøgelse, neuropsykologiske tests, adfærdsrating via spørgeskemaer, diagnostisk interview, anamneseoptagelse, og grundig gennemgang af udviklings- og sygdomshistorie for at udelukke eller vurdere mulige samtidige lidelser.
Mange vil have udført somatisk undersøgelse hos egen læge samt enkelte undersøgelseselementer hos læge eller pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR) inden udredning i psykiatrien i det offentlige eller hos en privat psykolog eller psykiater iværksættes.
Det diagnostiske forløb:
Medicinsk undersøgelse: En grundlæggende somatisk undersøgelse, som regel hos egen læge med orienterende neurologisk undersøgelse, EEG og enkelte blodprøver.
Førstegangsbesøg: Visiterende samtale for at vurdere om der foreligger en tilstrækkelig begrundet mistanke om ADHD samt tilpasse og aftale undersøgelsesplanen ud fra fund i samtalen og individuelle behov.
Sagsoplysninger: Gennemlæsning, opsummering og vurdering af information fra tidligere undersøgelser, skolepapirer og andet.
Interviews: Klinisk, anamnestisk og diagnostisk interview med personen selv, personens forældre eller andre voksenpersoner eller begge dele.
Adfærdsrating: Standardiserede, spørgeskemabaserede mål på ADHD-symptomer og evt. andre relevante mulige differensialdiagnostiske eller komorbide problemstillinger.
Neuropsykologiske tests: Formel, kognitiv undersøgelse af generel kognitiv funktion og opmærksomheds- og impulskontrol.
Efter den endelige vurdering af de samlede oplysninger, afholdes et tilbagemeldingsmøde og der fremsendes en skriftlig epikrise eller afslutningsbrev. I denne tilbagemelding gøres der rede for samtlige relevante og nødvendige oplysninger, testresultater, fortolkning, vurderinger og konklusioner, herunder diagnoser og anbefalinger af tiltag.
Vigtige betragtninger:
- ADHD kan hverken diagnosticeres eller afkræftes på baggrund af en enkelt test alene.
- Symptomerne skal være til stede i minimum to kontekster, f.eks. skole, uddannelse, hjemme, socialt, eller på fritiden.
- Minimum tre symptomer skal have debuteret før 12 års alder.
- Symptomerne skal være tilstrækkelige til at medføre et betydeligt ubehag eller en væsentlig funktionsnedsættelse.
- Flere andre tilstande kan forårsage ADHD-lignende symptomer eller forværre ADHD. Det er derfor vigtigt at disse udelukkes eller at deres indvirkning på symptomerne vurderes indgående.
- Der er 18 symptomkriterier for ADHD, 9 for uopmærksomhed og 9 for hyperaktivitet/impulsivitet. Det diagnostiske krav inden for hvert symptomdomæne er minimum 5 og 6 for hhv. voksne og børn/unge. Dette indebærer, at selv de som lever op til kriterierne for begge domæner og dermed ADHD – Kombineret præsentation, kan have få symptomer til fælles.
- Ikke alle vil leve op til et tilstrækkeligt antal kriterier inden for begge symptomdomæner. Lever man op til kriterierne kun for uopmærksomhed, stilles diagnosen ADHD – Primært uopmærksom type. Overstiger man kun minimumskriteriet for hyperaktivitet/impulsivitet, stilles derimod diagnosen ADHD – Primært hyperaktiv/impulsiv type.
- Der findes med andre ord rigtigt mange måde at have ADHD på. Den diagnostiske proces og behandling bør informere den enkelte om de individuelle symptomer, evt. andre forhold, som spiller ind på symptombilledet og tilpasse anbefalinger og behandling tilsvarende.
Ønsker du en diagnostisk udredning med kort ventetid og uden brug for lægehenvisning, så kontakt os eller book tid til førstegangsbesøg direkte hos en af vores psykologer.
Behandling af ADHD
Behandling af ADHD består oftest af medicin, tilpasninger af forhold ved uddannelse eller skole og terapi, tilpasset personens individuelle behov og alder.
Især for børn yngre end 6 er behandlingen ofte rettet mod forældretræning for at give forældrene de nødvendige færdigheder i funktionel adfærdsanalyse og brug af forstærkningsmekanismer til at opnå positiv adfærdsændring.
Fra skolealder kombineres oftere adfærdsterapeutiske interventioner med medicin, som regel i form af en af flere stimulanter (Ritalin, Concerta, Adderall eller Vyvanse) og miljømæssige og pædagogiske tiltag i skolen, i tillæg til træning af barnet i konkrete individuelle strategier og færdigheder.
Fra 7-8 års alder kombineres ovenstående ofte med terapi, ofte både individuelt med barnet, med forældre og barnet sammen og med forældrene alene. Kognitiv adfærdsterapi for ADHD er den videnskabeligt bedst understøttede form for psykoterapi for børn, unge og voksne med ADHD. Denne terapi tager først og fremmest sigte på at lære personen at identificere og ændre overdrevne og uhensigtsmæssige tanke og adfærdsmønstre associeret med ADHD.
Det er vigtigt at behandling også målrettes evt. tillægsproblematikker, som adfærdsproblemer, raserianfald, angst, depression, tics, OCD, risikoadfærd eller misbrug.
Kontakt os for evidensbaseret behandling eller rådgivning om ADHD eller book en tid direkte i kalenderen hos en psykolog.