ADHD hos voksne

ADHD har længe været kendt og behandlet i børnepsykiatrien. I de seneste år har man erkendt, at lidelsen ikke er begrænset til børne- og ungdomsalderen, men at mange voksne også har ADHD. Voksne med ADHD blev tidligere oftest betragtet som personlighedsforstyrrede eller ikke diagnosticeret på grund af andre mere kendte diagnoser såsom misbrug, angst og depression.

Symptomer på ADHD hos voksne

Symptomerne for ADHD hos voksne kan variere meget og findes ligesom hos børn i forskellige sværhedsgrader. En del har allerede fået diagnosen som barn. Det gælder især dem, der har sygdommen i moderat til svær grad, mens de øvrige i mange tilfælde kan gå gennem livet uden at få en diagnose.

Kernesymptomerne er opmærksomhedsforstyrrelser, hyperaktivitet og impulsivitet. Disse symptomer skal have været til stede før 7-års alderen, og de skal have været der uafbrudt indtil voksenalderen. Symptomerne skal derudover være til i flere situationer, fx i hjemmet og på arbejdspladsen.

Ligesom hos børn kan ADHD hos voksne inddeles i tre typer:

  • Overvejende opmærksomhedsforstyrrelse (ADD; attention-deficit disorder).
  • Overvejende hyperaktivitet og impulsivitet (HD; hyperkinetic ­disorder).
  • Kombineret type (ADHD; attention-deficit hyperactivity disorder).

Flere voksne oplever, at den motoriske hyperaktivitet, der har været til stede i barndommen bliver erstattet af en indre rastløshed i voksenlivet.

Følgende træk kan i mere eller mindre grad karakterisere den voksne med ADHD:

  • er rastløs og mangler evnen til at slappe af
  • har svært ved at holde opmærksomheden og koncentrationen
  • bliver let distraheret
  • virker glemsom
  • har svært ved at organisere tid
  • har et svingende humør og et hidsigt temperament
  • er følsom over for stress og har en lav frustrationstærskel
  • kan ikke planlægge og organisere
  • taler og handler uden tanke for konsekvenserne

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om ADHD? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Forekomst af ADHD hos voksne

Man regner man med, at det ca. er 2-3 % af den voksne befolkning, som har ADHD. Af disse er der omkring 3-4 gange flere mænd end kvinder. Der er dog lige mange mænd og kvinder, der søger behandling, hvilket skyldes, at mænd oftest undlader dette. Udover de plager ADHD medfører for de ramte personer, er der også en væsentlig øget risiko for at udvikle andre psykiske lidelser. Faktisk har så mange som 85 % af alle med ADHD mindst én anden samtidig lidelse. Dette er som nævnt også en væsentlig årsag til, at ADHD hos voksne ofte overses. Oftest er det symptomerne fra den samtidige lidelse, som fører til kontakt med en behandler, og symptomerne fra denne, som tager al opmærksomheden.

Det kan være lidelser som:

Behandling af ADHD hos voksne

Symptomerne og vanskelighederne ved ADHD kan have store konsekvenser, som fx afbrydelse af uddannelse, mistede jobs, splittelse af familier. Risikoen for at havne i et misbrug eller kriminalitet er også øget.

Adækvat og relevant behandling er derfor afgørende. Ligesom hos børn er der dog tvivl om, hvilken behandling, der er bedst. Medicinering med centralstimulerende stoffer, der virker ved at øge mængden af dopamin i hjernen, kan hjælpe den voksne med nemmere at finde ro og koncentrere sig. Medicinen kan dog sjældent stå alene. De fleste har brug for også at lære at tackle deres symptomer i dagligdagen samt få hjælp til de samtidige lidelser, som den centralstimulerende behandling ikke har nogen gavnlig virkning på.

Flere undersøgelser har vist, at kognitiv adfærdsterapi kan reducere kernesymptomernes indflydelse på funktionsniveau samt effektivt behandle samtidige lidelser. Gennem kognitiv adfærdsterapi kan den voksne lære at håndtere sin lidelse, hvilke i sig selv kan reducere symptomerne. Videre lærer den voksne at anvende nogle konkrete redskaber, at bryde større uoverskuelige opgaver i mindre dele og at håndtere forstyrrelser og stress m.m.. Derudover undervises den voksne i sin egen lidelse for dermed at få en bedre forståelse af egne symptomer og svagheder, og hvordan de kan benytte individuelle styrker til at kompensere for dem.