Hvad er mobning?

Mobning kan defineres som systematisk forfølgelse og yderligere som flokadfærd, hvor en gruppe retter negativ adfærd mod en enkelt person. Denne negative adfærd er gentagende og konsekvent, hvilket fører til oplevelsen af mobning. Den negative adfærd er overlagt og de handlinger, der rettes med den mobbede udføres altså med fuld bevidsthed herom. Der er dermed ikke tale om enkeltstående ubehagelige oplevelser eller tilfældigt opstående uoverensstemmelser, men nærmere intentionelle handlinger, der over tid skader en person, som har svært ved at forsvare sig selv.

Der kan være tale om en mobbesituation, hvis følgende tre elementer gør sig gældende:

  • Der forekommer en systematisk forfølgelse.
  • Forfølgelsen foretages af en eller flere stærkere personer rettet mod en person.
  • Det miljø, hvori mobningen udspiller sig, kan ikke umiddelbart forlades.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om mobning?
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Årsager til mobning

Der kan ikke udpeges en enkeltstående faktor ved en person, der sætter denne i risikozonen for mobning. Faktorerne, som afgør hvem der bliver mobbet, vil variere inden for forskellige sammenhænge og kan udspille sig på forskellig vis. Det kan derfor ikke almengyldigt siges, hvem der vil blive udsat for mobning.

Forekomst af angst

Mobning kan forekomme i alle situationer, hvor mennesker er samlet. Den opstår dog oftest i relativt afskårne miljøer, som eksempelvis i en skoleklasse eller på en arbejdsplads, hvor relationerne mellem deltagerne er svære at bryde, og man kan føle sig fastholdt i en given rolle. Deltagernes roller er desuden oftest karakteriseret gennem en uligevægtig magtfordeling, forstået på den måde at de indblandede i en mobbesituation ikke har lige vilkår. Dette kan blandt andet komme til udtryk enten hvis mobberen er fysisk overlegen eller er i besiddelse af ubehagelig information omkring den mobbede.

Mobningens udformning

Mobning kan overordnet opdeles i fire kategorier:

  • Fysisk mobning: karakteriseres som en offentlig, åben mobbeform, hvor den mobbede udsættes for fysisk overlast gennem enten slag, spark eller angreb på anden vis. Den fysiske mobning inkluderer også ødelæggelsen af den mobbedes ejendele.
  • Verbal mobning: denne form for mobning udspiller sig ligeledes offentligt og kommer for det meste til udtryk gennem øgenavne, fornærmelser og trusler, som rettes direkte mod den mobbede.
  • Skjult mobning: betegnes også som social mobning. Skjult mobning har til formål at ødelægge den mobbedes sociale ry – oftest bag dennes ryg. Der kan her være tale om rygtespredning, at opildne andre til social udelukkelse samt at ydmyge den mobbede. Derudover kan negative ansigtsudtryk som at vende øjne eller skære grimasser også være tegn på skjult mobning.

  • Cyber-mobning, internetmobning: denne form for mobning kan tage form både som offentlig eller skjult mobning. Cyber-mobning inkluderer blandt andet hadefulde beskeder, billeder eller lignende sendt over internettet samt imitation af andre online for eksempel gennem brug af den mobbedes personlige log-in oplysninger. Til forskel fra de andre typer mobning, kan cyber-mobning udføres når som helst i alle miljøer, også der, hvor den mobbede og mobberen ikke er i samme sammenhæng. De andre mobbeformer kræver et afskåret miljø, som eksempelvis en arbejdsplads, men cyber-mobning overskrider denne afgrænsning og forekommer i stedet på elektroniske og internatbaserede platforme såsom sociale medier – Facebook, Instagram, chatrum og lignende. Idet denne type mobning er afhængig af teknologi er den i konstant udvikling og ændrer sig i takt med nye sociale medier og nye måder at være online på. Smartphones har eksempelvis gjort denne form for mobning endnu mere udbredt. Grænserne for mobning er altså udvidede i cyber-mobning, da den nu kan finde sted over det hele – selv i den mobbedes private hjem på alle tider af døgnet.

Mobningens indvirkning

Mobning kan have en langvarig indflydelse på tilværelsen. Helt grundlæggende er der tale om en nedbrydelse af den mobbedes selvværd og selvopfattelse, hvilket kan medføre mistrivsel. Mistrivslen kan i skolehenseende medføre dårlig kontakt til andre elever, jævnaldrende uden for skolen samt forældre og lærere. På en lignende måde vil mobning blandt voksne kunne resultere i forringet kontakt til kollegaer, ledere eller andre jævnaldrende og en nedsat lyst til at møde op i den sammenhæng, hvor mobninger kan forekomme.

Mobning kan beskrives som et relationsbestemt problem. Problemet er afhængigt af de mennesker, der er implicerede i mobbesituationen, og derfor må der skabes en forståelse omkring relationerne, der findes i det miljø, hvor mobningen foregår.