Sorg og krise hos voksne

Hvert enkelte menneskes sorgproces er unik, og den kan være blandet af mange forskellige følelser med varierende intensitetsniveauer. Sorg kan i første del af processen føles som et åbent sår, som kan hele med tiden. Men der vil altid være en form for ar resten af livet.

Man kan sørge over at have mistet noget eller nogen, som også var en del af een selv. Man kan sørge over en kærlighed og nærhed, der gav livet mere mening. Man kan sørge over en fremtid, som nu ser anderledes ud.

Der er mange forskellige måder at sørge på, som også har forskelligt udtryk. Nogle græder. Andre begiver sig ud i projekter, der kan aflede tankerne lidt fra sorgen. Ofte opleves der en veksling mellem det ene øjeblik at mindes fortiden, og det der savnes. Det næste øjeblik forsøges der på at se fremad på det nye, der venter. Ofte kan man opleve, at der er en mindre del af livet, som er mulig at have under kontrol, og det næste falder det hele sammen. Somme tider forsøges at benægte det, der er sket, somme tider vil man helst fortrænge.

Der kræves ikke et bestemt sorgforløb. Der er ikke noget bestemt, man skal igennem. Forløsningen over tabet eller forandringen er uafhængig af antal tårer. Sorg kommer hvor der har været kærlighed på et tidspunkt.

Der kan gå noget tid inden sorgen føles overkommeligt. Ofte er de første 3-4 mdr. de sværeste at komme igennem. Her veksler følelserne ofte mellem fortvivelse, vrede, savn, længsel og tristhed.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om sorg? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad skal man være opmærkom på?

Man skal være opmærksom på, at sorg ikke udvikler sig til depression. En depression kendes oftest ved at den depressive mister glæden ved livet, mister energien og falder passivt hen (se her for yderligere information).

Det er også en god idé at være opmærksom på de relationer, den sørgende har til de næreste omkring. Svære og udfordrende hændelser kan give yderligere anledning til, at det er svært at forstå hinanden og de respektive sorgreaktioner, som er og kommer i spil.

En sorg over et tab er ikke nødvendigvis en krise. Begge kan medføre at den enkelte oversvømmes af stærke følelser. Men forskellen er, at en krise virker truende på den enkeltes væsentlige livsmål eller livsværdier.

Forsinket sorg

Nogle gange kommer sorgreaktionen ikke med det samme. Det kan hænge sammen med, at den sørgende ikke tillader sig selv at sørge. Sorgen holdes på afstand, for eksempel ved hjælp af arbejde eller praktiske gøremål. Sorgen forsvinder dog ikke af den grund. Den kan bryde drypvis igennem, når man oplever noget, der minder om tabet. Eller den kan overvælde på et senere tidspunkt, når kroppen ikke længere kan holde til hensættelsen.

Kronisk sorg

Nogle mennesker har været ude for en voldsom sorg, og efterfølgende fryser de fast i mindet om det tabte og holder i årvis fast i sorgen. Tabet – eller den døde – idoliseres. De isolerer sig med deres minder og ønsker ikke at tage nye ting i livet ind. Sorgen fylder en del af deres liv, og det er blevet til en del af deres identitet. De ønsker ikke at slippe denne identitet.

Undgået sorg

Hvis den ”sorgramte” udelukker sorgen helt, kan det få langvarige følger. Disse følger kan være kropslige lidelser såsom hovedpine, mavesmerter, mavesår, hjerteproblemer, astma osv. Samtidig kan den sorgramte opleve en række psykiske reaktioner som f.eks. depression, angst og selvbebrejdelser. Ofte vil vedkommende ikke beskæftige sig med noget, der minder om sorgen. Til tider forekommer selvmordsforsøg og selvmord.

Undgået sorg kan betyde, at man reagerer ualmindeligt voldsomt på senere traumatiske oplevelser – selvom hændelserne tilsyneladende ikke er så voldsomme.

Symptomer på krise

I dagene og de første uger efter en katastrofe vil man kunne opleve en række følelsesmæssige reaktioner som:

chok, sorg, selvbebrejdelser, skyldfølelse (for eksempel over at have overlevet katastrofen), vrede, følelse af hjælpeløshed eller håbløshed, følelsesmæssig tomhed, skam, formindsket evne til at føle glæde og interesse ved dagligdagens aktiviteter, angst og frygt. Det der kan udløse angsten kan være bestemte steder, tidspunkter på dagen, særlige lugte eller lyde, eller en hvilken som helst situation som minder om selve den traumatiske begivenhed.

Mental genoplevelse af selve den ubehagelige hændelse er ligeledes en meget almindelig reaktion. En del mennesker reagerer ved at gøre alt hvad de kan, for at undgå at blive mindet om katastrofen. Man kan føle sig skamfuld eller ”dum” over at være blevet udsat for ulykken. Endvidere kan man blive forvirret, ubeslutsom, bekymret, glemsom og have svært ved at samle tankerne. Disse symptomer er tegn på, at de kognitive funktioner er ekstra belastede. Kropsligt kan man føle sig træt, anspændt, have svært ved at sove, opleve mareridt og miste appetitten eller glemme at spise. En del mennesker får lyst til at isolere sig.

Nogle udvikler mere forstyrrende reaktioner. Eksempler kan være oplevelsen af at hændelsen var uvirkelig, drømmeagtig, nærmest som om den ikke havde fundet sted. En vedvarende og påtrængende genopleven af begivenheden (tanker, minder, mareridt). Følelsesmæssig bedøvelse, hvor man føler sig tom og ude af stand til  at kunne føle noget. Alvorligere  angstproblemer, depression, udtalt anspændthed med irritation og vrede. Nogle  forsøger at glemme eller drukne begivenheden ved eksempelvis misbrug af alkohol eller medicin.

Man reagerer naturligvis forskelligt på en voldsom begivenhed, og kun få oplever alle de nævnte reaktioner. Hvis flere af reaktionerne varer ved ud over de første 4 uger, kan der være tale om det, der kaldes en posttraumatisk stressforstyrrelse (se eventuelt her for mere information om PTSD).

Man er i særlig risiko for at udvikle en alvorlig og vedvarende reaktion, hvis man tidligere har været udsat for traumer eller ulykker, hvis man forud for katastrofen er legemligt eller psykisk syg, hvis man forud for katastrofen er i en socialt belastet situation eller for nylig har været udsat for større forandringer i sit liv.

Hvornår skal man søge professionel hjælp?

Man skal søge professionel hjælp, hvis man ikke har sovet i 2 – 3 nætter, hvis man slet ikke kan samle sig om sine sædvanlige aktiviteter, hvis man ikke kan afledes fra traumet og glimtvis glædes ved ting, der tidligere har givet livet mening og indhold, hvis man har tendens til at trække sig fra andres selskab.

Ofte kan det være givtigt at opsøge en psykolog i forbindelse med sorg eller krise. For mange mennesker kan det være beroligende at tale med en professionel omkring sorgens eller krisens forløb, hvordan man kan have omsorg for sig selv i processen og om andre aspekter, som det i den forbindelse kan være godt at have opmærksom på. Måske er der nogle vurderinger og fortolkninger, som kan virke vedligeholdende for sorgen eller krisen.

Måske er det rart at tale med en udenforstående person om forløbet og konsekvenserne. Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen stiller sig gerne til rådighed for samtaler med enkeltpersoner, par eller sågar familier.