Hvad er angst?

Betegnelsen angst refererer til frygt eller bekymring omkring en fremtidig negativ hændelse, for eksempel en fare eller trussel mod sin egen person eller sit helbred. Angst er en normal reaktion på stress, som alle mennesker oplever fra tid til anden. Det er simpelthen kroppens naturlige respons på potentiel fare, en automatisk alarm som går af, når vi oplever en trussel. Selv om det kan føles ubehageligt er effekten ofte positiv, da angsten motiverer os til at forberede os bedre til vigtige begivenheder, som for eksempel eksamener, eller hjælper os med at holde os fokuseret og årvågne under en vigtig tale, eller lignende. I disse tilfælde er angsten på et lavt eller moderat niveau og er med til at forbedre vores præstation. Problemet opstår, når angst bliver til en overdreven eller konstant irrationel frygt for hverdagssituationer, objekter eller hændelser, og den forstyrrer vores aktiviter og sociale relationer. Da er angsten blevet en lidelse.

Groft sagt kan angst deles op i tre aspekter, som ofte påvirker hinanden: Kropslige reaktioner, adfærd og tanker.

Kropslige reaktioner er angst forbundet med hurtigere hjertebanken, vejrtrækningsproblemer, kvalme, rysten, udvidelse af pupillerne, svede og hede- eller kuldeture samt uvirkelighedsfølelser. Disse kropslige reaktioner opstår som en følge af, at den del af vores nervesystem, der betegnes det sympatiske nervesystem, bliver aktiveret, når vi oplever fare, uanset om de er reelle eller indbildte. Samtidig forsøger kroppen at bruge så lidt energi som muligt på processer, der ikke er nødvendige, når vi skal kunne forsvare os mod fare. Dette medfører eksempelvis at fordøjelsessystemet sættes ud af funktion. Spytsekretionen nedsættes, hvilket medfører mundtørhed. Tilsvarende sænkes aktiviteten i tarm- og mavesystemet, hvilket opleves som uro eller sommerfugle i maven.

Adfærdsmæssigt præges angst af undgåelse af situationer, hvor man oplever angst. I nogle tilfælde vil alle kropsbevægelser ”fryses” eller låses.

Tankerne kendetegnes af oplevelsen af at være i overhængende fare, eller at en katastrofe vil indtræffe. Tankerne man gør sig om det, der sker, kan have stor betydning for, hvordan situationen opleves, fordi de bestemmer meningen, der tillægges situationen eller kropsfornemmelsen. Mange gange dukker skræmmende tanker op om hvor galt det kan gå, og man bliver bange for at miste kontrollen, eller at der er noget helt galt med én. Mennesker, der plages af angst, overvurderer ofte konsekvenserne af frygtede hændelser eller situationer, samtidigt med at de overvurderer sandsynligheden for, at det frygtede skal indtræffe. Derimod undervurderes egne ressourcer til at håndtere situationerne og mulighederne for at blive hjulpet. Det er disse tanker eller denne oplevelse, der medfører følelsen angst.

At være ude af stand til at håndtere angsten medfører ofte negative tanker om en selv, og en oplevelse af at der er noget galt med ens person, hjerne eller krop, hvilket står som årsag til problemerne. Lavt selvværd, nedtrykthed og depression forekommer derfor hos en hel del mennesker med angst. Når angsten bliver et problem, skyldes det altså psykologiske årsager, der påvirker den mening, vi tillægger angsten og vores måde at forholde os til den, ikke angsten i sig selv.

Selv om stærk angst er ubehagelig, er den ikke farlig. Kropsreaktionerne er tværtimod rettet mod at beskytte mod fare. De skal gøre os hurtigere og stærkere, når vi flygter eller forsvarer os. De giver øget energi, når vi virkelig har brug for det, men er derfor også svært energikrævende. Når man arbejder med sin angst, f.eks. hos en psykolog, kan man derfor efterfølgende føle sig træt og udkørt.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om angst? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Årsager til angst

Der er et kompliceret netværk af årsager, der fører frem til udviklingen af angstlidelser, og de specifikke årsagsforhold kan være svære at påvise i hvert enkelt tilfælde. Forskning har vist, at nedarvede genetiske faktorer er vigtige bidragsydere i udviklingen af angstlidelser. Moderne forskningsmetoder har også afdækket, at lidelserne er associeret med forandringer i hjernens kemi og aktivitet.

Disse ændringer er ikke nødvendigvis permanente, men kan genoprettes med den rette behandling. Derudover er der en række stressfulde livshændelser, der er med til at øge risikoen for patologisk angst, herunder blandt andet traumer, opvækstvilkår og stress.

Forekomst af angst

Angstlidelser er de mest almindeligt forekommende af samtlige psykiske lidelser, og omkring 28 % af alle mennesker i Danmark vil lide af en angstlidelse på et tidspunkt i løbet af livet. I en 12 måneders periode vil 15% af Danmarks befolkning udvikle angstsymptomer tilsvarende en angstdiagnose. Desværre får bare omkring 10% af disse professionel hjælp til at håndtere problemet. Kvinder har en 60 % større risiko for at rammes af angst i løbet af livet end mænd, men årsagen til denne forskel er ikke kendt.

Behandling af angst

På trods af at man i dag effektivt og hurtigt kan behandle angstproblemer, er der desværre kun få personer, der søger behandling. Derudover tilbydes mange også kun psykofarmaka (medicin), der ikke angriber selve årsagen til problemerne. Psykofarmaka har vist en god effekt på angstsymptomerne, men er forbundet med bivirkninger, og deres effekt er begrænset til den periode, de benyttes. Videre kan psykofarmaka i nogle tilfælde være med til at forstærke angsten. Ved for eksempel panikangst frarådes medikamentel behandling, fordi der findes megen forskning, der viser en sammenhæng mellem medikamentel behandling og forværring af lidelsen.

Det danske referenceprogram, udarbejdet af et ekspertpanel nedsat af Sundhedsstyrelsen, og den uafhængige britiske forskningsinstitution National Institute for Health and Clinical Excellence (NICE) anbefaler at anvende kognitiv adfærdsterapi som første behandling ved angstlidelser.

Det gør de på grundlag af forskning, som viser, at kognitiv adfærdsterapi er effektiv i behandling af angstlidelser, har mere holdbare virkninger end psykofarmaka og fremkalder ikke medicinbivirkninger. Selvværdsproblemer, nedtrykthed og depression, som en hel del personer med angst udvikler, forsvinder som hovedregel, når angsten er behandlet, og personen genetablerer oplevelsen af at kunne håndtere hverdagen.

Det danske referenceprogram og NICEs retningslinjer for bedste praksis kan læses i sin helhed her:

Referenceprogram for angstlidelser hos voksne

Hovedtyper af angst

  • Fobisk angst er angst for specifikke, afgrænsede objekter eller situationer. De mest normalt forekommende er højdeskræktandlægeskræk, flyskræk, og angst for dyr, blodlukkede rum eller for at færdes udenfor hjemmet.
  • Panikangst er tilbagevendende anfald af pludselig indsættende svær panikagtig angst, som ikke er begrænset til særlige situationer eller omstændigheder og derfor optræder pludseligt. Ofte optræder frygt for at dø, miste kontrollen over sig selv eller blive sindssyg.
  • Socialfobi (SAD) er frygt for at blive iagttaget af og negativt bedømt af andre mennesker. Dette medfører en frygt for at være sammen med andre og i mange tilfælde en tilbøjelighed til at undgå forskellige sociale situationer. Mange oplever ansigtsrødmen, rysten på hænderne, opkastning- eller vandladningstrang, og kan somme tider være overbevist om at disse kropslige reaktioner er det egentlige problem.
  • Generaliseret angstlidelse (GAD) kendetegner mennesker, hvis angst er vedvarende og ikke begrænset til særlige situationer eller omstændigheder. Den generaliserede angst fører mange gange til at personen oplever næsten konstant nervøsitet, rysten, muskelspændinger, svedtendens, ørhed i hovedet, hjertebanken, svimmelhed eller trykken i maven. Der forekommer ofte intens bekymring for, at de selv eller deres nærmeste skal blive syge eller komme ud for en ulykke.
  • Hovedsaglig obsessiv tilstand (OCD) er en tilstand overvejende præget af tilbagevendende og ubehagelige ideer, tankebilleder eller handlingstilskyndelser. De opleves og erkendes som egne, men samtidig også som overdrevne eller urimelige. Disse tanker eller ruminationer er meget svære at slippe, og dukker derfor op igen og igen. Der findes mange slags obsessioner, men fælles for dem er, at de oftest er pinagtigt generende, fordi de er forbundet med skyldfølelse eller angst for at skulle forårsage noget ubehageligt for sig selv eller andre.

  • Hovedsaglig kompulsiv tilstand (OCD) domineres overvejende af tvangsprægede (kompulsive) handlinger, også betegnet obessive ritualer, som for størstedelens vedkommende drejer sig om renlighed eller gentagende efterkontrollering. Bag adfærden ligger en frygt for en fare, fremkaldt af eller rettet mod patienten, som den rituelle handling har til hensigt at afværge.
  • Blandet obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) er en tilstand, hvori både obsessioner og kompulsioner forekommer, uden at man kan sige, at tilstanden klart domineres af det ene aspekt.
  • Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) er angst, der opstår som en forsinket reaktion på en traumatisk begivenhed eller situation af exceptionel voldsom eller katastrofal karakter. Typisk opleves traumet gentagende gange i form af påtrængende erindringer (også kaldet flashbacks) i vågen tilstand, men også under søvn i form at drømme og mareridt. Disse optræder gerne sammen med generelt svækket følsomhed og emotionel afstumping, social tilbagetrækning og bestræbelser på at undgå aktiviteter, mennesker og situationer, som kan minde om traumet. Det sympatiske nervesystem er sædvanligvis næsten konstant på overarbejde hos personer med PTSD, hvilket medfører irritabilitet, alarmberedskab, tilbøjelighed til sammenfaren og søvnløshed i mange tilfælde. Depression er ofte forbundet med de nævnte symptomer, og selvmordstanker er ikke ualmindelige.
  • Helbredsangst, også kaldet hypokondri, er en tilstand karakteriseret ved vedvarende og overdreven angst for at lide en af eller flere specifikke alvorlige og fremadskridende sygdomme. Personer med denne lidelse opsøger gentagende gange praktiserende læger, specialister og hospitaler for at forsikre sig, at de ikke fejler noget. Imidlertid kan de ikke, eller kun forbigående, acceptere lægens forsikringer om, at tilstanden ikke skyldes fysisk sygdom.