Aggressive tvangstanker

Aggressive tvangstanker kan overordnet karakteriseres som påtrængende tanker om at skade sig selv eller andre. Det kan eksempelvis være pludselige eller ustandselige tanker om at skubbe en person ned på skinnerne, skubbe et barn ud foran en kørende bil eller gribe en kniv og stikke én, man elsker. Det kunne også være tanker om at forgifte nogen, gøre vold på fremmede, drukne sit barn eller at putte barnet eller sit kæledyr ind i ovnen, mikrobølgeovnen eller vaskemaskinen. Det kan også dreje sig om tanker om at blive seriemorder, begå bankrøveri eller at stifte brand.

De aggressive tvangstanker berører sædvanligvis personer, som man elsker, men de kan ligeledes dreje sig om fremmede personer eller kæledyr. Somme tider handler disse tvangstanker i stedet om at gøre skade på sig selv. Denne type tvangstanker må ikke forveksles med suicidale tanker, og personer med aggressive tvangstanker vil gøre alt for at undgå at forvolde den skade, vedkommende frygter. Det er nemlig helt centralt for tvangstanker, at de ikke reflekterer personens faktiske ønsker, men ofte det stik modsatte.

Uanset tankernes indhold medfører aggressive tvangstanker typisk en intens frygt for, at man kommer til at foretage den uønskede handling. Man kan antage, at hvis man ikke kan holde op med at tænke tanken, betyder det, at man måske kan komme til at føre den ud i livet. Eller man kan tænke, at det at have en tanke er det samme som at udføre handlingen. Andre bliver i tvivl om, hvorvidt en tilbagevendende tanke reelt repræsenterer noget, der i virkeligheden er hændt. De kan fejlagtigt tro, at scenariet i tanken allerede har fundet sted, fordi tvangstanken fremstår så livagtig med detaljerede billeder og føles mere som et rigtigt minder end som en tanke. I alle ovenstående tilfælde kan man blive overvældet af angst og rædsel over ikke at kunne kontrollere tankerne.

Det kan også føre til, at man undgår alt, der kan udløse de ubehagelige tvangstanker. For eksempel kan en mor, der har tvangstanker om at skade sit barn, fjerne alle skarpe genstande i huset eller måske ikke turde røre barnet af frygt for at agere på tankerne.

Det er dog vigtigt at understrege, at personer med aggressive tvangstanker ikke er i højere risiko for at handle ubehageligt. Tvangstanker, som er et hovedsymptom ved OCD, er netop tvangsmæssige tanker, som føles påtrængende og invasive, men som ikke reflekterer personens faktiske ønsker. Alligevel oplever mange personer med disse tvangstanker intens skyld, skam og angst på grund af tankernes karakter og deres manglende evne til at kontrollere dem. Dette kan medføre, at tankerne hemmeligholdes.

Ved OCD med tvangstanker af aggressiv karakter ses der i langt de fleste tilfælde også tvangshandlinger. Tvangshandlinger er adfærd, der har til formål at neutralisere de ubehagelige tvangstanker. De kan tage form af gentagende eller meningsløse ritualer og er ikke i sig selv behagelige for personen. Det kan også være tankeritualer, hvor bestemte mantraer eller ord gentages i tankerne. For personer med aggressive tvangstanker, kan tvangshandlingerne eksempelvis tage form af tjekking, hvor man for eksempel sikrer igen og igen, at man ikke har lagt en kniv i sin håndtaske. Det kan også være konstant at spørge andre mennesker, om man har gjort noget voldeligt, eller om scenariet i en “falsk erindring” er forekommet i virkeligheden.