Hvad er samlemani?

Samlemani, på engelsk også kaldet Hoarding Disorder, er kendetegnet ved en konstant tilegnelse og indsamling af genstande, som personen med samlemani efterfølgende har store problemer med at skille sig af med. De indsamlede genstande synes for de fleste andre mennesker at være ubrugelige og med begrænset værdi, men for personen med samlemani har genstandene oftest en emotionel, æstetetisk eller anvendelig værdi. Da personen med samlemani tillægger de indsamlede genstande stor betydning, er det meget svært for personen med samlemani at kassere genstandene igen. Derudover er personer med samlemani oftest meget bange for at miste vigtige oplysninger eller komme til at smide værdifulde genstande ud, som kan blive nødvendige eller nyttige på et tidspunkt. Mange samlere frygter at lave en fejl, være ødsel eller miste noget, der minder om en person, de har kær. Personer med samlemani er således overdrevent emotionelt knyttet til de indsamlede genstande og har et stort behov for sikkerhed i forhold til at være sikre på, at de kan finde alle indsamlede genstande, hvilket gør det næsten umuligt for personen med samlemani at kassere.

Personen med samlemani tilegner sig genstande gennem kompulsive (også kaldet tvangsprægede) køb samt anskaffer sig oftest en stor mængde gratis ting som aviser, reklamer, gammelt tøj, bøger og post. Både brugbare og ikke brugbare genstande erhverves og gemmes. Anskaffelsen af genstande er oftest associeret med positive følelser og sommetider en form for eufori, hvilket forstærker samler-adfærden og gør det svært for personen med samlemani at minimere den.

Da personer med samlemani konstant anskaffer sig genstande, er samlemani også kendetegnet ved et omfattende rod. Dette rod kan være så omfattende, at langt de fleste rum i hjemmet ikke kan anvendes til deres formål. I ekstreme tilfælde kan ophobningen af rod forhindre muligheden for basale aktiviteter som at lave mad, gøre rent, gå gennem hjemmet og endda forhindre muligheden for at sove ordentligt.  Rodet kan resultere i alvorlige trusler mod sundhed og sikkerhed for samleren samt for personer omkring samleren.

For at kunne møde de diagnostiske kriterier, må personen med samlemani derudover opleve signifikant lidelse og funktionsnedsættelse i hverdagen. Almindelige funktionsnedsættelser omfatter sundhedsrisici forårsaget af overdreven rod, skadedyr, manglende evne til at have gæster i hjemmet, manglende evne til at forberede mad eller spise mad i hjemmet, manglende evne til at finde vigtige ejendele på grund af rod, manglende evne til at afslutte opgaver til tiden samt interpersonelle konflikter forårsaget af samlemanien.

Samlemani er desuden associeret med ubeslutsomhed (svært ved at træffe beslutninger om mindre og ofte ubetydelige ting), overansvar (hvad nu, hvis jeg smider noget vigtigt ud?), perfektionisme, problemer med at organisere opgaver samt undgåelsesadfærd.

Samlemani findes i forskellige grader og varierer i forhold til, hvor meget indsigt personen med samlemani har i egen lidelse. Mange personer med samlemani har ringe indsigt, hvilket kommer til udtryk i forhold til, at de ikke finder deres samleadfærd urimelig og problematisk.

Samlemani er en kronisk lidelse, som dog kan blive bedre ved behandling.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om samlemani? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Komorbiditet ved samlemani

Studier har vist, at ca. 75 % af personer med samlemani har en sameksisterende depressions– eller angstlidelse. Af angstlidelser er der oftest tale om socialfobi eller generaliseret angst.

Derudover har omkring 20 % af personer med samlemani symptomer, der møder kriterierne for OCD.

Symptomer på ADHD ses også tit hos personer med samlemani. ADHD-symptomerne kan forstærke problemerne med at organisere opgaver og opholde sig ved en opgave ad gangen.

Samlemani er associeret med mange personlighedsproblemer, hvoraf det typisk drejer sig om perfektionisme, ubeslutsomhed, afhængighed og kompulsive (tvangsprægede) personlighedstræk.

OCD og samlemani

I det tidligere diagnosesystem DSM-IV hørte samlemani ind under OCD, men i det opdaterede diagnosesystem DSM-V er samlemani blevet en særskilt problemstilling og diagnose. Dette skyldes, at man gennem forskning har fundet ud af, at symptomer på samlemani i de fleste tilfælde ikke er OCD-relaterede. Omkring 5-10 % af personer med OCD udviser symptomer på samlemani, men størstedelen (over 80 %) med samlemani udviser ikke OCD-symptomer. Forskning peger desuden på store forskelle mellem samlemani og OCD, deriblandt graden af indsigt i egen lidelse. Hvoraf de fleste personer med OCD har stor indsigt i deres lidelse, har langt de fleste personer med samlemani meget ringe indsigt.

Forekomst af samlemani

Undersøgelser viser, at 2-6 % af befolkningen i USA og Europa lider af samlemani. Langt flere ældre voksne (over 55 år) har samlemani sammenlignet med yngre voksne (34-44 årige).

Mange personer med samlemani bliver dog aldrig diagnosticeret enten fordi, at de er flove over deres lidelse, eller fordi at de ikke finder symptomerne som et problem.

Årsager til samlemani

Årsagen til samlemani er ikke fuldstændigt kortlagt. Flere studier peger på, at omkring 50 % af personer med samlemani også har et familiemedlem, der samler. Samlemani har derfor højst sandsynligt en genetisk komponent. Derudover rapporterer flere personer med samlemani om, at de har været udsat for stressfulde eller traumatiske livsbegivenheder. Sociale faktorer som stressfulde hændelser og svære opvækstvilkår kan derfor være med til at øge risikoen for at udvikle samlemani.

Behandling af samlemani

Flere undersøgelser peger på, at kognitiv adfærdsterapi kan forbedre symptomerne ved samlemani. I behandling af samlemani med kognitiv adfærdsterapi anvendes blandt andet teknikkerne eksponering og responshindring. Ved gradvist at eksponere for opgaver, som tilskynder den overdrevne frygt, der er forbundet med hhv. at tage beslutninger, miste vigtige ejendele, smide ting væk og organisere gemte ting ude af syne, kan den overdrevne frygt mindskes. Personen med samlemani opfordres til at modstå trangen til at engagere sig i sin sædvanlige adfærd, såsom at udskyde beslutningsprocesserne. Anvendelse af eksponering og responshindring vil oftest resultere i en reduktion i angsten og undgåelsesadfærden. Derudover kan teknikkerne hjælpe personen med samlemani til at ændre den måde, vedkommende tænker over sine ejendele på til at være mere hensigtsmæssig.

Medicinering med serotonin kan i nogle tilfælde også være nødvendigt. Nogle undersøgelser peger på, at SRI (serotonin reuptake inhibitors) er effektive i behandlingen af OCD. Dog er det ikke sikkert, at de er lige så effektive mod samlemani-symptomer.