Hvad er separationsangst?

Separationsangst vil sige, at barnet udviser bekymring og/eller utryghed ved adskillelse. Det kan eksempelvis være ved indkøringsperioder til vuggestue og børnehave, hvor barnet bliver utrygt ved forældrenes fravær. Separationsangst forekommer således som en del af den normale udvikling hos børn, hyppigst og mest fremtrædende hos børn mellem 6 og 15 måneders alderen.

Hos nogle børn er separationsangsten dog unormal og fortsætter ud over det forventelige alderstrin. Det primære symptom på abnorm separationsangst er, hvis et barn oplever ekstrem bekymring eller angst, når det er adskilt fra sine forældre eller andre primære omsorgspersoner. Derudover er sengevædning og frygt for at være alene andre hyppigt forekomne indikatorer på abnorm separationsangst. Barnet udtrykker oftest en voldsom reaktion eksempelvis ved at råbe, slå eller græde, og nogle børn simulerer også sygdom for at undgå skole. Dette kan dog også være et tegn på skolefobi.

For at kunne stille diagnosen abnorm separationsangst skal mindst 3 af nedenstående symptomer være tilstede i en varighed på mindst 4 uger. Hvis symptomerne indgår i en anden psykisk lidelse, stilles diagnosen abnorm separationsangst ikke.

  • Vedvarende urealistisk frygt for tab af nærtstående ved eksempelvis sygdom.
  • Vedvarende urealistisk frygt for adskillelse fra nærtstående pga. ydreforhold som indlæggelse eller kidnapning.
  • Vægren mod at gå i skole af frygt for adskillelsen fra primære omsorgspersoner.
  • Bekymring for adskillelse om natten, vægren mod at sove alene, hyppig opvågnen for at kontrollere om omsorgpersonen stadig er der, og/eller værgen ved at sove udenfor hjemmet.
  • Frygt for at være alene hjemme om dagen.
  • Tilbagevendende mareridt med adskillelsestemaer.
  • Fysiske symptomer i forbindelse med adskillelse såsom opkastning, mavesmerter og hovedpine.
  • Voldsom emotionel reaktion forud for, under eller efter adskillelse.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om separationsangst?
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Årsager til separationsangst

Abnorm separationsangst blev tidligere kaldt for ”skolefobi”, idet separationsangst oftest medfører, at barnet ikke vil eller kan komme i skole. Denne betegnelse er dog misvisende, idet det oftest ikke er faktorer i skolen, som barnet er angst for, men i stedet adskillelsen fra omsorgspersonerne. Skolefobi kan i nogle tilfælde dog være en mulig årsag til abnorm separationsangst.

Andre risikofaktorer involverer barnets temperament, forældrenes adfærd og belastende faktorer i omgivelserne. Stress ved mistet kæledyr, traume efter ulykke, markant skift i omgivelserne, skift af skole og overbeskyttende forældre, som muligvis selv har abnorm separationsangst, øger blandt andet risikoen for, at barnet udvikler abnorm separationsangst.

Forekomst af separationsangst

Undersøgelser viser, at omkring 3 % af alle børn lider af abnorm separationsangst.

Behandling af separationsangst

Behandling er vigtig, idet ubehandlet abnorm separationsangst kan medføre andre psykiske lidelser og problemer, deriblandt depressive symptomer, ikke alderssvarende social adfærd samt forstyrret udvikling af egen identitet.

Flere undersøgelser peger på, at kognitiv adfærdsterapi effektivt kan hjælpe børn med abnorm separationsangst. I den kognitive adfærdsterapi arbejdes der med gradvist at træne barnet i at blive adskilt fra sine forældre eller andre primære omsorgspersoner. Derudover arbejdes der også med at ændre de tanker om katastrofe, som barnet oftest er fyldt af.

I behandlingen inddrages vigtige personer omkring barnet, deriblandt forældre og lærere, og det undersøges, hvilke faktorer, der er med til at opretholde den abnorme separationsangst.