Hvad er mørkerædsel?

At være bange for mørke er en naturlig del af børns udvikling, hvorfor langt de fleste børn udviser denne frygt på et tidspunkt i løbet af småbarnsalderen. For de fleste børn tiltager frygten fra de er ca. 3 år gamle og aftager ved ca. 10 års alder. I de fleste tilfælde overvinder barnet dets frygt helt af sig selv, efterhånden som barnet bliver ældre. Der er imidlertid også tilfælde, hvor angsten ikke går over af sig selv, eller hvor der opstår en frygt, som hæmmer barnets livsudfoldelse og evne til at håndtere udviklingsopgaver passende for dets udviklingstrin.

Her kan mørkerædsel udvikle sig til en fobi (skotofobi) og vil i de fleste tilfælde kræve, at man anvender specifikke metoder for at overkomme frygten. Uden specifikke tiltag vil fobisk mørkerædhed typisk være svingende med den generelle livsbelastning, men overordnet være kronisk tilstede.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om mørkerædsel?
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Årsager til mørkerædsel

At være angst for mørket er på mange måder et overlevelsesinstinkt, som er nedarvet i evolutionære perioder i menneskets udvikling, hvor mørke var meget farligere for os end det er i det moderne samfund. At være bange for mørke indebar eksempelvis, at man ikke var udsat for den samme risiko for at falde, for at gå ind i noget eller for at blive udsat for angreb fra dyr, der jagtede om natten. Derfor overlevede flere af dem, der var bange for mørket og det er deres gener, som lever videre hos os i dag.

Mørkerædsel kan opstå fra en tillært frygt, hvor voksne eksempelvis lærer børn, at det kan være farligt at gå ud alene om aftenen, eller lærer det samme fra bøger og TV, hvor børn kan blive skræmt af monstre og spøgelser, der lurer i mørket. Da vi er tilpassede til at leve i dagslys, er vores sanser ikke særlig effektive om natten, og vi kan derfor let komme til at fejlfortolke den utydelige sensoriske information og opleve det som om, vi er i fare. I mange tilfælde starter mørkerædhed med en hændelse, hvor man har oplevet noget skræmmende i mørke, som for eksempel oplevelsen af at noget eller nogen har være ude efter én i skjul af mørket. Når frygten for mørket først er til stede, vil de fleste forsøge at undgå lignende situationer, hvilket forstærker opfattelsen af, at mørket er farligt og forhindrer udslukningen af den automatiske angstrespons.

Forekomst af mørkerædsel

Mørkerædsel forekommer oftest stærkest hos børn mellem 3-6 år, idet disse er præget af en operationel tænkning, hvor barnet har evnen til fantasitænkning, men samtidig har svært ved at skelne fantasi fra virkelighed. For de fleste er det ikke mørket i sig selv, som er skræmmende, men tankerne om den indbildte fare, der skjuler sig i mørket. Mørkerædsel optræder hyppigst hos børn, men kan også opleves af voksne. For langt de fleste voksne med mørkerædhed er fobien opstået i barndommen eller i de tidlige teenageår.

Der findes desværre ikke gode tal på forekomsten af fobisk mørkerædhed, men klinisk erfaring tilsiger, at det er én af de mest udbredte fobier.

Behandling af mørkerædsel

Når et barn oplever utryghed og angst i forhold til at skulle falde i søvn på et mørkt værelse, er en god løsning langsomt at udfase lyset. Overgangen fra lys til mørke skal ikke ske voldsomt og pludseligt, men langsomt gennem forhandling med barnet, således at dets grænse hele tiden rykker sig. Barnet kan hjælpes med at falde i søvn ved tændt lys i gangen, en natlampe, en dør på klem, en bestemt bamse i sengen, eller at mor sidder med hos barnet, indtil det er faldet i søvn. På denne måde arbejdes der bevidst med angsten, og barnet kan udvikle mestringsstrategier, der styrker konstruktive tanker og følelser omkring mørket.

Derudover er det en god idé at gøre mørkerædde børn bevidste om, at deres frygt er helt almindelig og naturlig for deres udvikling, hvilket de sjældent ved. Forældre kan eventuelt fortælle, hvad mor eller far selv har været bange for engang for at give barnet en følelse af ikke at stå alene med det. Med denne viden kan følelser af skam og flovhed også undgås. Det er også anbefalelsesværdigt at undgå oplevelser, som skræmmer barnet, hvorfor barnet kan skærmes for uhyggeligt TV og bøger, indtil de har lært at skelne mellem fantasi og virkelighed. Det er vigtigt at behandle en udpræget angst for mørket, da det ellers kan udvikle sig til en generel angst for det ukendte og fremmede.

Ved vore praksis på Frederiksberg tilbyder vi kognitiv adfærdsterapi i henhold til retningslinjerne for bedste behandlingspraksis ved mørkerædsel. Kontakt os for en aftale eller ved eventuelle spørgsmål.

Hvis du er interesseret i et afgrænset behandlingstilbud for specifikke fobier, kan du læse mere om fobi-pakken her.