Hvad er pseudodysfagi eller frygt for at kvæles?

Personer med pseudodysfagi har problemer med at synke eller kan slet ikke synke, selvom der ikke er nogen fysisk årsag til problemet. Adspurgt vil de fleste med pseudodysfagi svare, at de er bange for at blive kvalt. Synkningen bliver altså associeret med kvælning eller med en overbevisning om, at spiserøret ikke er stort nok, hvilket kan resultere i panikanfald før eller under synkningen. Angsten og anspændtheden får musklerne i halsen til at trække sig sammen, og ironisk nok øges risikoen for kvælningsfornemmelser.

Problemet er normalt begrænset til fast føde, men det varierer. Nogle er kun i stand til at spise blød mad, mens andre kun kan synke meget små stykker fast føde, som ofte synkes sammen med en stor slurk væske. For et lille mindretal personer er frygten begrænset til noget særligt, f.eks. piller eller at drikke væske

De fleste med pseudodysfagi er bekymrede over ikke at kunne spise, men de færreste oplever et betydeligt vægttab. Over længere tid kan fejlernæring dog forekomme, idet problemet ofte fører til, at personen kun spiser den samme slags føde, f.eks. mos og grød.

Det er vigtigt at udelukke dysfagi (som er vanskelig eller smertefuld synkning forårsaget af et somatisk problem) inden diagnosticering af pseudodysfagi. Også Omohyoid MuskelSyndrom (OMS) skal udelukkes, som er forekomst af en klump i halsen grundet dysfunktion af Omohyoid-musklen, og er således i høj grad en somatisk tilstand. Pseudodysfagi er altså en eksklusionsdiagnose.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om pseudodysfagi? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Årsager til pseudodysfagi

Man ved ikke ret meget om årsagen til pseudodysfagi, men tilstanden optræder ofte efterfølgende en faktisk kvælningsoplevelse. Denne forbindelse er dog langt fra universel, og tilstanden vil som regel ikke opstå pludseligt. Udviklingen kendetegnes normalt af en stadigt øgende optagethed af tanken om, at synkning kan føre til kvælning, indtil denne bekymring bliver et konstant nærvær, når noget skal synkes. Oprindelsen for denne frygt kan ofte findes i én eller flere forskellige former for indlæring. Den mest direkte form for indlæring kaldes betingning, hvor man f.eks. gennem tidligere kvælningsoplevelser hos sig selv eller andre lærer at associere synkning med fare. En anden form for indlæring af frygt for synkning er modellering, hvilket kan forekomme, hvis f.eks. ens forældre eller andre udviser forsigtighed omkring spisning.

Endelig kan frygten i nogle tilfælde spores tilbage til skræmmende information fra f.eks. forældre, TV, aviser, film e.l., som påvirker ens oplevelse af spisning og frygt for kvælning. Når tilstanden først er opstået, vedligeholdes den af tanke- og adfærdsmæssige mønstre, som f.eks. ualmindelig stor opmærksomhed på synkningen, tendens til at søge efter bekræftelse på, at det er farligt at spise/drikke, undgåelse af visse typer mad og drikke o.lign. Desuden kan særlige personlighedstræk øge risikoen for udvikling af angstlidelser, som pseudodysfagi, herunder introversion, pessimisme, perfektionisme og negative affekter. Pseudodysfagien forværres ofte i perioder med belastende livshændelser, såsom ved familieproblemer eller eksamener.

Forekomst af pseudodysfagi

Forekomsten af pseudodysfagi er ukendt. Tilstanden forekommer både hos børn og voksne og er lige så almindelig hos kvinder som hos mænd.

Selvom der er tale om to forskellige tilstande, bliver pseudodysfagi sommetider sammenholdt med tilstanden ’globus sensation’. Det er en tilstand, hvor personen har en fornemmelse af, at der sidder noget i halsen, selvom der ikke sidder noget, når personen bliver undersøgt. Denne tilstand forhindrer dog ikke indtagelse af føde og væske. Når en person henvender sig til en øre-, næse-, halslæge med synkeproblemer, skyldes det imidlertid oftest denne ’globus sensation’.

Komorbiditet ved pseudodysfagi

Pseudodysfagi optræder ofte sammen med andre angstlidelserdepression og hypokondri.

Behandling af pseudodysfagi

Risikoen for fejlernæring, i kombination med, at lidelsen lettere lader sig behandle, jo kortere tid der er gået siden dens debut, gør det vigtigt at behandle pseudodysfagi så hurtigt som muligt. Behandlingen består af systematisk desensibilisering gennem kognitiv adfærdsterapi. Her udformes trin, som gradvist mindsker den associerede angst ved spisning. Et eksempel på et trin i behandlingen kan være at sidde med en isklump i munden, indtil den er smeltet, hvorefter man synker. Størrelsen på isklumpen kan øges gradvist og evt. synkes tidligere, hvor den ikke er helt smeltet. Desuden kan der anvendes afslapningsøvelser ved spisning.

Derudover går behandlingen ud på at reducere de førnævnte kognitive tanke- og adfærdsmønstre. Det kan ske gennem udarbejdelse af en caseformulering, hvor man ser på tidligere oplevelser, antagelser, strategier og automatiske tanker ift. problematikken. Derigennem bliver det muligt at arbejde med at finde mere hensigtsmæssige måder at forholde sig til situationerne på og gradvist reducere sikkerhedsadfærden, der opretholder lidelsen.