Pseudodysfagi - angst for at synke eller kvæles

Pseudodysfagi er i sin mildeste form en frygt for at kvæles og i sin sværeste form en stærk og irrationel frygt for overhovedet at synke grundet risikoen for kvælning. Ofte vil tilstanden have sit udspring efter en reel kvælningsoplevelse, selvom dette ikke gælder for alle. Kvælningsfobi kan behandles med systematisk desensibilisering gennem kognitiv adfærdsterapi, som udbydes i vores praksisser i Aarhus og på Frederiksberg i København. Du kan læse meget mere om behandling, symptomer og årsagsforklaringer ved pseudodysfagi herunder.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om pseudodysfagi? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er kvælningsfobi?

Personer med pseudodysfagi har problemer med at synke, eller kan slet ikke synke, selvom der ikke er nogen fysiologisk årsag til problemet. Adspurgt vil de fleste med pseudodysfagi svare, at de har en frygt for at blive kvalt. Synkningen bliver altså associeret med kvælning eller med en overbevisning om, at spiserøret ikke er stort nok, hvilket kan resultere i panikanfald før eller under synkningen. Angsten og anspændtheden får musklerne i halsen til at trække sig sammen, og ironisk nok øges risikoen for kvælningsfornemmelser.

Problemet er normalt begrænset til fast føde, men det varierer. Nogle er kun i stand til at spise blød mad, mens andre kun kan synke meget små stykker fast føde, som ofte synkes sammen med en stor slurk væske. For et mindretal er frygten begrænset til synkning af noget særligt, f.eks. piller eller at drikke væske.

De fleste med kvælningsfobi er bekymrede over ikke at kunne spise, men de færreste oplever et betydeligt vægttab. Over længere tid kan fejlernæring dog forekomme, idet problemet ofte fører til, at personen kun spiser den samme slags føde, f.eks. mos og grød.

Det er vigtigt at udelukke dysfagi (som er vanskelig eller smertefuld synkning forårsaget af et somatisk problem) inden diagnosticering af pseudodysfagi. Også Omohyoid MuskelSyndrom (OMS) skal udelukkes: Ved denne tilstand opstår en klump i halsen grundet dysfunktion af Omohyoid-musklen, hvorfor der i høj grad er tale om en somatisk lidelse. Pseudodysfagi er med andre ord en eksklusionsdiagnose.

Årsager til angsten for at kvæles

Man ved ikke ret meget om årsagen til pseudodysfagi, men tilstanden optræder ofte efterfølgende en faktisk kvælningsoplevelse. Denne forbindelse er dog langt fra universel, og tilstanden vil som regel ikke opstå pludseligt. Udviklingen kendetegnes normalt af en stadigt øgende optagethed af tanken om, at synkning kan føre til kvælning, indtil denne bekymring bliver et konstant nærvær, når noget skal synkes. Oprindelsen for denne frygt kan ofte findes i én eller flere forskellige former for indlæring. Den mest direkte form for indlæring kaldes betingning, hvor man f.eks. gennem tidligere kvælningsoplevelser hos sig selv eller andre lærer at associere synkning med fare. En anden form for indlæring af frygt for synkning er modellering, hvilket kan forekomme, hvis f.eks. ens forældre eller andre udviser forsigtighed omkring spisning.

Endelig kan frygten i nogle tilfælde spores tilbage til skræmmende information fra f.eks. forældre, TV, aviser, film eller lignende, som har påvirket ens oplevelse af spisning og frygt for ikke at kunne trække vejret. Når tilstanden først er opstået, vedligeholdes den af tanke- og adfærdsmæssige mønstre, herunder ualmindeligt stor opmærksomhed på synkningen, tendens til at søge bekræftelse på, at det er farligt at spise/drikke, undgåelse af visse typer mad og drikke o.lign. Desuden kan særlige personlighedstræk øge risikoen for udvikling af angstlidelser, herunder introversion, pessimisme, perfektionisme og negative affekter. Pseudodysfagien forværres ofte i perioder med belastende livshændelser såsom ved familieproblemer eller eksamener.

Forekomst af pseudodysfagi

Forekomsten af pseudodysfagi er ukendt. Tilstanden forekommer både hos børn og voksne og er lige så almindelig hos kvinder som hos mænd.

Selvom der er tale om to forskellige tilstande, bliver pseudodysfagi sommetider sammenholdt med tilstanden ’globus sensation’. Det er en tilstand, hvor personen har en fornemmelse af, at der sidder noget i halsen, selvom der ikke sidder noget, når personen bliver undersøgt. Denne tilstand forhindrer dog ikke indtagelse af føde og væske. Når en person henvender sig til en øre-, næse-, halslæge med synkeproblemer, skyldes det imidlertid oftest denne ’globus sensation’.

Komorbiditet ved kvælningsangst

Pseudodysfagi optræder ofte sammen med andre angstlidelserdepression og hypokondri.

Behandling af pseudodysfagi

Risikoen for fejlernæring i kombination med, at lidelsen lettere lader sig behandle, jo kortere tid der er gået siden dens debut, gør det vigtigt at behandle pseudodysfagi så hurtigt som muligt. Behandlingen består af systematisk desensibilisering gennem kognitiv adfærdsterapi. Her udformes trin, som gradvist mindsker den associerede angst ved spisning. Et eksempel på et trin i behandlingen kan være at sidde med en isklump i munden, indtil den er smeltet, hvorefter man synker. Størrelsen på isklumpen kan øges gradvist og evt. synkes tidligere, hvor den ikke er helt smeltet. Desuden kan der anvendes afslapningsøvelser ved spisning.

Derudover går behandlingen ud på at reducere de førnævnte kognitive tanke- og adfærdsmønstre. Det kan ske gennem udarbejdelse af en caseformulering, hvor man ser på tidligere oplevelser, antagelser, strategier og automatiske tanker ift. problematikken. Derigennem bliver det muligt at arbejde med at finde mere hensigtsmæssige måder at forholde sig til situationerne på og gradvist reducere sikkerhedsadfærden, der opretholder lidelsen.

Behandlingen kan varetages i vores praksisser beliggende på Frederiksberg i København og i Aarhus. Du er altid velkommen til at kontakte klinikken, hvis du har spørgsmål til behandlingen.