Hvad er skolefobi?

Skolefobi kaldes også Scoionofobi, og betyder angst for skole. Skolefobi er karakteriseret ved en intens modvilje mod at gå i skole. Somatiske symptomer er hyppige. Barnet kan for eksempel klage over symptomer som mavepine, kvalme, hovedpine eller vejrtrækningsbesvær, men barnet får det bedre, så snart barnet får lov til at blive hjemme fra skolen.

Nogle børn græder, når de bliver afleveret, og nogle græder også henne i skolen. Enkelte børn har formået at gennemtrumfe helt at blive hjemme fra skolen.

Skolefobien kan i sig selv være med til at fastholde og desuden forværre et uhensigtsmæssigt familiemønster. Det kan være nødvendigt at få hjælp til at bryde den onde cirkel, og i den forbindelse er også forældrearbejde et væsentligt element i behandlingen.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om skolefobi?
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Årsager til skolefobi

Skolefobi har ofte sammensatte årsager. Hyppigt forekommer skolefobien samtidig med separationsangst hos de yngste børn (7-8 år) og depressionssymptomer hos de lidt ældre i tidlig pubertet.

Det er vigtigt at udrede, om der forekommer mobning i skolen og om der kan være realistiske grunde for frygt i skolen eller på barnets skolevej. Skolefobi kan vise sig uventet og pludseligt. I mange tilfælde kan en udløsende årsag være sygdom, fravær i forbindelse med dødsfald, en ven flytter eller skoleskift.

Mange gange kan barnets skoleangst skyldes problemer i hjemmet. Skolefobi omhandler ofte en angst for adskillelse, hvor barnet kan være bange for at miste forældrene eller deres kærlighed til barnet. Skolefobi kan ofte forværre den situation, der gør barnet angst.

Behandling af skolefobi

Det er naturligvis vigtigt, at såvel symptomer som årsagerne bliver behandlede. På adfærdsplan udarbejdes der øvelser, hvor man langsomt forsøger at vænne barnet til den ubehagelige situation, det er at komme i skole. Psykologen kan her hjælpe med klare adfærdsprincipper, som forældre og lærere må indøve. Derudover kan man langsomt adskille forældrene fra barnet i skolen. Man kan hente og bringe barnet, sørge for at der altid er en tilgængelig voksen i nærheden og lignende. En åben og tryg kommunikation i klassen kan virke forebyggende.

En beredskabsplan for tilbagefald efter ferie og lignende kan være vigtig at få udarbejdet i enighed med forældre, barnet og lærere.

Derudover har vi erfaring med, at det er vigtigt for problematikken, at forældre og lærere trænes i tydelig kommunikation og principperne for belønningssystemer, der medtages i behandlingen.