ASF hos børn og unge

Autismespektrumforstyrrelse (ASF) er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, som kan ses fra tidlig barndom. Lidelsen kommer til udtryk gennem forstyrrelser i sprog, socialt samspil og adfærd, hvilket ikke kan kureres, men man kan lære barnet at kompensere for problemerne gennem f.eks. ABA-træning (Applied Behavior Analysis) og mindske deres konsekvenser ved tilpasning af barnets kontekst.

Jo tidligere indsats over for ASF jo bedre, da symptomudviklingen og tab af færdigheder derved kan mindskes. Der ses ofte andre samtidige lidelser med ASF, eksempelvis angstlidelser, depression, søvnforstyrrelser og adfærdsforstyrrelser, hvor tilpassede udgaver af kognitiv adfærdsterapi (KAT) har solid evidens som effektiv behandlingsform.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om ASF hos et barn eller en ung?
Kontakt os for at aftale en tid eller lad os ringe til dig.

Hvordan kommer ASF til udtryk hos børn og unge?

Autismespektrumforstyrrelse (ASF) er en fællesbetegnelse for alle diagnoser inden for spektret af gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Betegnelsen dækker blandet andet over diagnoserne infantil autisme, Aspergers syndrom, atypisk autisme og gennemgribende udviklingsforstyrrelse, uspecificeret. Disse diagnostiske betegnelser forventes dog at ophøre, når den nye europæiske diagnostiske klassifikationsmanuel, ICD-11, udgives. I den nye amerikanske manual, DSM-V, er alle underdiagnoserne allerede erstattet af én fælles betegnelse, autismespektrumforstyrrelse, hvor de individuelle forskelle i stedet angives ved en funktionsbeskrivelse. Ændringen forventer at gøre det noget sværere at opnå diagnosen, men har den store fordel, at individuelle funktionsbeskrivelser omsider bliver en del af det diagnostiske apparat, så det enkelte barn og dets individuelle styrker og svagheder fremgår tydeligere og mere detaljeret.

De autistiske forstyrrelser er karakteriseret ved vanskeligheder inden for tre områder: forstyrrelser ved det sociale samspil, kommunikative vanskeligheder samt indskrænkede interesser/og eller stereotype adfærdsmønstre. Vanskelighederne kan dog komme til udtryk på mange forskellige måder og variere fra barn til barn. Hos nogle børn er vanskelighederne meget diskrete, hvor de hos andre børn er udtalte og i høj grad påvirker barnets funktionsniveau. Denne store variation i symptombilledet er netop årsagen til, at man anvender betegnelsen autismespektrum fremfor blot autisme.

Forstyrrelser ved det sociale samspil kan oftest ses allerede i barnets første leveår, hvor det kan være svært for omsorgspersonen at opnå øjenkontakt med barnet, ligesom det kan være vanskeligt at trøste barnet. Det kan virke for omsorgspersonen som om, at barnet ikke ønsker samspillet. Når barnet bliver ældre, ses der hos barnet en manglende evne til at indleve sig i andre mennesker, og barnet kan udvise en udtalt mangel på situationsfornemmelse samt have svært ved de almindelige sociale spilleregler. Nogle gange kan spillereglerne læres udenad, men barnet vil risikere at anvende dem forkert.

Det kan endvidere være meget svært for et barn med ASF at forstå, hvorfor det er nødvendigt at opføre sig på måder, der er uforenelige med egne ønsker. Eksempelvis kan det være vanskeligt at forstå formålet med ventetid, overbærenhed og høflighed. Et barn med ASF kommer derfor oftest til at bryde de sociale normer. Det afvigende sociale samspil kommer også til udtryk ved et fattigt og upræcist nonverbalt sprog. At pege, vinke, nikke eller ryste på hovedet er for eksempel adfærd, der sjældent spontant ses hos et barn med ASF. I stedet for at pege på det, barnet ønsker, vil barnet eksempelvis oftest placere forældrene hånd på det. Ligeledes vil barnet sjældent anmode sprogligt om hjælp, eller sprogligt vise socialt initiativ.

Hos nogle børn med ASF er talesproget manglende eller tilbagestående, mens andre børn med ASF kan have et veludviklet sprogbrug med korrekt ordvalg, udtalte og sætningsdannelse. Kommunikationen er dog oftest afvigende. Barnets evne til spontan samtale kan være fraværende, ligesom barnet kan have svært ved spontan deltagelse i ”som-om” lege.

Hos barnet med ASF ses endvidere en begrænset forestillingsevne, der kommer til udtryk ved et begrænset, stereotypt og repetitivt repertoire af interesser og aktiviteter, der er afvigende med hensyn til indhold eller fokus eller i intensitet og afgrænsning. Barnet med ASF vil ofte tvangspræget fastholde specifikke, formålsløse rutiner, ligesom barnet med ASF oftest vil være optaget af delelementer eller detaljer, der ikke har en funktionel betydning. Et barn med ASF kan også have særinteresser, såsom en særlig omfattende viden inden for et afgrænset område.

Endvidere vil barnets evne til at lege og gøre sig forestillinger oftest være begrænset. Et barn med ASF kan udvise interesse for fantasi og leg, men dette er oftest udtryk for noget tillært, og fremkommer sjældent som en spontan tilkendegivelse.

Forekomst af ASF hos børn og unge

Vanskeligheder med det sociale samspil, kommunikation og indskrænkede interesser kan også findes i befolkningen generelt, hvorfor det kan være svært at opgøre, hvor mange mennesker, der falder inden for autismespektret. Grundlæggende skal vanskelighederne være gennemgribende for, at der er tale om en autismespektrumforstyrrelse.

Flere studier peger på, at forekomsten af ASF hos børn og unge i Danmark er omkring 1 pct. ASF optræder hyppigere hos drenge end hos piger. Når ASF optræder uden mental retardation er kønsfordelingen 4 drenge per 1 pige, men fordelingen er 2 drenge per 1 pige, når ASF optræder med mental retardation. 

Årsager til ASF hos børn og unge

Som udgangspunkt antages det, at ASF i vid udstrækning skyldes genetiske faktorer. Flere studier af enæggede tvillinger har vist, at hvis den ene tvilling får stillet diagnosen, er der 85-90 % risiko for, at den anden også udvikler ASF. Det har indtil videre dog ikke været muligt at udpege en specifik genetisk årsag.

Anlægget for ASF er således medfødt, men hvordan og i hvilken grad udfordringerne ved ASF kommer til udtryk, udvikles i et komplekst samspil med omgivelserne.

Behandling af ASF hos børn og unge

Autismespektrumforstyrrelser kan ikke kureres, men der er mulighed for at kunne styrke færdigheder for derved at kompensere for kerneproblemerne. Især kan barnets evne til at kommunikere med andre mennesker forbedres. Endvidere kan det være vigtigt at arbejde med at styrke de sociale- såvel som copingfærdigheder.

Jo tidligere der igangsættes en indsats, jo bedre effekt vil det have, idet et barn ikke fødes med ASF, men med anlæg for det. ABA-træning (Applied Behavior Analysis) er en pædagogisk behandlingsform, der netop er udviklet til dette formål. I ABA arbejdes der gennem forældrene med at træne og udvikle adfærd, der skønnes hensigtsmæssig for barnet og dets omgivelser. Da børn med ASF er forskellige og har forskellige vanskeligheder, er det naturligvis afgørende, at indsatsen tilrettelægges til det enkelte barn og dennes familie. I ABA arbejdes der med at tilrettelægge omgivelserne på en måde, hvor barnet får en passende mængde udfordringer og mulighed for udvikling, samtidig med at der tages højde for de funktionelle vanskeligheder, der følger med ASF.

Børn med ASF oplever oftest andre sameksisterende problemer, derunder angstlidelser, depression, søvnforstyrrelser og adfærdsforstyrrelser. Det er vigtigt med adækvat behandling af disse lidelser, fordi de har en selvstændig negativ effekt på barnets funktionsevne og niveau af subjektivt ubehag samt oftest forstærker barnets autistiske adfærd. Kognitiv adfærdsterapi kan effektivt behandle disse lidelser – også når de er sameksisterende med ASF. På grund af kernesymptomerne på ASF er disse børn dog oftest afhængige af, at indhold og arbejdsform i behandlingen er tilpasset deres udviklingsniveau, færdigheder, måde at lære på, og vigtigheden af inddragelse af forældre og andre omsorgspersoner. Derfor anvendes særligt tilpassede forme for kognitiv adfærdsterapi i behandlingen af komorbide lidelser hos børn og unge med autismespektrumforstyrrelse. Inden for de sidste 10-15 år er vores viden omkring den specifikke form for tilpasning, som disse børn har brug for, taget til, hvorfor effekten af de nye forme for tilpasset behandling er betydelig forbedret og nærmer sig effekten af behandlingen for neurotypiske børn.