Hvad er fødselsdepression?

En fødselsdepression er en depression, som opstår i tiden efter en fødsel. Det er en pinefuld tilstand, som både påvirker ens humør og store dele af ens oplevelsesmåde og tankegang. Man kan opleve en lammelse af følelserne, hvor man kan opleve alting eller næsten alting som gråt. Ting, som før gjorde en glad, kan virke meningsløst, og det nye lille barn, som man burde være glad for, føler man ingen glæde ved. Denne ligegyldighed er meget pinefuld og kan få en til at føle sig ond eller falsk, hvilket medfører at man bliver endnu mere deprimeret. Man kan føle sig pinlig, flov og som en dårlig mor/far, så man har behov for at skjule det.

Fødselsdepression kan se forskelligt ud afhængigt af, om det drejer sig om en mand eller en kvinde. Læs mere om det særlige ved fødselsdepression hos mænd her. Der er dog også fællestræk ved fødselsdepressioner hos mænd og kvinder. Som fødselsdeprimeret mor eller far kan man føle sig træt, opleve nedsat selvtillid og selvfølelse, have selvbebrejdelser og endvidere have selvmordstanker.

Fødselsdepressioner er ofte ledsaget af angst. Det er især panikangst, dvs. pludselige angstanfald, som kan involvere en intens frygt for at dø, miste kontrol eller oplevelser af at man er ved at blive sindssyg. Som led i depressionen kan man også opleve tvangstanker. Det er tanker, som man selv føler er urimelige, men som man ikke kan gøre sig fri for. Tankerne kan omhandle at kvæle sit barn eller stikke det med knive, eller det kan være tanker om farlige sygdomme, som man kan smitte sit barn med. Det kan også være tvangstanker om, at man ikke kan sove om natten, hvilket kan blive en selvopfyldende profeti, hvis man ligger og bekymrer sig om ikke at kunne sove. Tvangstanker kan være meget skræmmende at have, og man kan frygte, at man vil komme til at skade sit barn.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om fødselsdepression? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Er fødselsdepression forskellig fra alle andre depressioner?

Der er stor diskussion om hvorvidt depressioner, der opstår efter en fødsel, er så specielle, at de fortjener deres eget navn, eller om de har de samme symptomer som alle andre depressioner – men rammer på et meget uheldigt tidspunkt. I diagnosesystemet ICD-10 skelner man ikke en depression efter en fødsel fra andre depressioner. Diskussionen drejer sig bl.a. om, hvorvidt kvinder har forhøjet risiko for depression efter en fødsel, eller om risikoen er lige så høj som hos kvinder, der ikke har født. Dette er dog uafklaret.

Enkelte undersøgelser viser endvidere, at fødselsdepressioner stiller større krav til behandleren, da den fødselsdeprimerede responderer langsommere på behandling end andre deprimerede. Mange af symptomerne er de samme for depressioner efter en fødsel som for andre depressioner, men ved fødselsdepressioner optræder angst og tvangstanker særligt hyppigt.

Årsager til fødselsdepression

Fødselsdepression udløses af den belastende begivenhed, som det er at føde og skulle tage sig af et barn, men det er mange andre faktorer, der spiller ind i forhold til, om denne belastende begivenhed resulterer i en fødselsdepression. Ikke to kvinder eller mænd er ens, og man kan ikke angive én årsag til fødselsdepression, da det kan være mange forskellige faktorer, der tilsammen er årsag til fødselsdepressionen. Det kan f.eks. være psykologiske faktorer som personlighedstræk, tilpasningsevne eller udviklingen af identiteten som mor eller far. Det kan være sociale faktorer som forholdet til faderen eller moderen, arbejdsløshed, isolation eller ens forhold til venner og familie. Og det kan være biologiske faktorer, f.eks. kan man arve en særlig psykisk sårbarhed fra sine forældre, og formentlig kan de hormonsvingninger som forekommer gennem en graviditet, fødsel og efter fødslen spille ind.

Fødselsdepressioner er ofte forårsaget af flere faktorer, der arbejder sammen på en unik måde. Disse faktorer danner baggrunden for depressionen, mens en belastning fungerer som dråben, der får bægeret til at flyde over. F.eks. kan sygdom hos barnet, hvilket medfører bekymringer og søvnløshed, være lige præcis den belastning, som den enkelte kvinde eller mand ikke kan tåle. Når depressionen bryder ud, resulterer det i endnu flere bekymringer, selvbebrejdelser og tapper kvinden/manden for endnu mere energi og modstandskraft. Forælderen magter ikke at tage sig af sit barn, hvilket igen medfører yderligere selvbebrejdelser og mere depression. Fødselsdepression bliver en ond cirkel, som holder sig selv ved lige, når den først er kommet i gang.

Forekomst af fødselsdepression

Omkring 6-10 % af alle fødende kvinder får en fødselsdepression. De alvorligste depressioner opstår allerede i den første måned efter fødslen, men kan også opstå efter nogle måneder. Den største risiko for fødselsdepression er i 3.-4. måned efter fødslen med aftagende hyppighed til hver side. Har man allerede haft een fødselsdepression, er risikoen for endnu en fødselsdepression ca. 20 %.

Behandling af fødselsdepression

Det første skridt i behandlingen af fødselsdepression er at indrømme det. Både over for sig selv og over for den nærmeste familie. Social støtte kan være til stor gavn. Hvis fødselsdepressionen er brudt ud eller er ved at bryde ud, er det vigtigt at få hjælp hurtigst muligt. Alt tyder på, at det er nemmere at komme fødselsdepressionen til livs, hvis man kommer hurtigt i behandling.

Både den britiske uafhængige forskningsinstitution NICE (link) og Sundhedsstyrelsen (link) har publiceret anbefalinger for bedste praksis ved behandling af depression på grundlag af eksisterende forskningsbaseret viden. Ifølge retningslinjerne skal behandlingen af depression først og fremmest tilpasses depressionens dybde og eventuel tilstedeværelse af tidligere depressive episoder.

Ved subklinisk depression og mild til moderat depression anbefaler ovenstående retningslinjerne, at kognitiv adfærdsterapi benyttes alene i behandlingen, mens det ved moderat til alvorlig depression anbefales, at medicin og kognitiv adfærdsterapi kombineres. Personer, som er i umiddelbar risiko for tilbagefald til depression, eller som har betydelige vedvarende symptomer efter afsluttet behandling, bør også behandles med kognitiv adfærdsterapi. Til sidst konkluderer retningslinjerne, at personer, der får det bedre som følge af kognitiv adfærdsterapi, yderligere kan beskyttes mod tilbagefald, dersom de gennemfører 2-4 opfølgningssessioner over et år.

Forebyggelse af fødselsdepression

Har du før haft (fødsels-)depression eller angst, og har du ønske om at blive gravid, er det meget vigtigt at tænke på forebyggelse af nye episoder med disse udfordringer, da risikoen for tilbagefald er væsentligt forøget. Det betyder ikke, at man ikke bør få flere børn, men det betyder, at man bør forebygge imod en ny fødselsdepression.

Ifølge ovenstående retningslinjer bør personer med tilbagevendende depression gå i kognitiv adfærdsterapi eller interpersonel terapi. For de af disse som har haft tre eller flere depressive episoder, og aktuelt ikke er inde i en depression, kan mindfulness-baseret kognitiv terapi i gruppe være med til at mindske risikoen for tilbagefald, hvis den kombineres med kognitiv terapi eller medicinering.