Hvad er vinterdepression?

Mange danskere oplever, at vinteren kan være hård at komme igennem. Faktisk reagerer hele naturen på, at efteråret og vinteren kommer. Nogle dyr tilbringer hele tiden i dvale og i hi, og vågner først op til nye aktiviteter når lyset igen er tilstrækkelig stærkt. I en undersøgelse foretaget i Danmark var det blot 8-9 % af befolkningen, der rapporterede, at de ikke var påvirket af mørketiden, hvilket betyder, at over 90 % netop er påvirket af mørketiden.

Vinterdepression, eller sæsonafhængig affektiv lidelse, er en type depression, der specielt forekommer om vinteren. Betegnelsen kommer af det engelske Seasonal Affective Disorder, eller forkortet SAD. I skandinavien er befolkningen mere disponeret for vinterdepression grundet de lange og kolde vinterdage med meget lidt sollys.

Vinterdepression (SAD) fremtræder som en typisk depression, men adskiller sig blandt andet ved at starte i efteråret, toppe om vinteren, for så at forsvinde når foråret kommer. Det er forskelligt fra person til person, hvor “ramt” man bliver af vinterdepression. Nogle påvirkes i en mild grad, som ikke influerer videre på hverdagen. Andre rammes af en svær depression, som ofte kræver medicinsk behandling. Betegnelsen sub-klinisk SAD, eller sub-SAD, beskriver vinterdepression, hvor symptomerne fremstår mindre alvorlige end ved SAD, og påvirker således ikke hverdagen i alvorlig grad.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om vinterdepression? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er symptomerne ved vinterdepression?

Typiske symptomer på vinterdepression er:

  • Mangel på energi og initiativ
  • Træthed og et øget søvnbehov (man sover længe uden oplevelsen af at være udhvilet)
  • Øget madlyst med en særlig trang til søde sager og vægtøgning til følge
  • Nedsat social aktivitet
  • En generel følelse af utilpashed
  • Depressive tanker

Symptomerne melder sig for de flestes vedkommende når dagslyset mindskes om efteråret eller tidlig vinter, og forsvinder af sig selv mod foråret i marts/april. De fleste mærker, at humør, søvn og vågenhed fungerer bedre i den lyse årstid.

Nogle mennesker udviser et rent træthedssyndrom uden andre depressive symptomer.

For at få diagnosen vinterdepression skal symptomerne/plagerne være så store, at livsførelsen ændres. Det vil sige, at både privat- og arbejdsliv er påvirket. For enkelte bliver symptomerne så dominerende, at livet anses for uudholdeligt og meningsløst, hvilket også er karakteristisk for en typisk svær depression.

Hvem rammes af vinterdepression?

Undersøgelser tyder på, at omkring 10 % af befolkningen lider af vinterdepression (SAD), og at der muligvis er dobbelt så mange, der har sub-SAD. Dette vil sige, at der kan være 550.000 mennesker i Danmark med vinterdepression, og nær 1.000.000 som har lettere symptomer af samme karakter. Det skal dog understreges, at disse tal er usikre.

Mennesker med vinterdepression er også mere sensitive overfor andre geoklimatiske forhold såsom at arbejde inde, i mørke samt vejrforandringer og lav temperatur.

Enkelte undersøgelser viser, at 80 % af dem, der udviser symptomer på vinterdepression, er kvinder. Dette resultat kan dog skyldes, at mænd ikke kontakter deres læge omkring deres problemer, i samme grad som kvinder gør.

Ikke overraskende viser hyppigheden af vinterdepression en klar tendens til at øges, jo længere fra ækvator man bor, hvilket hænger sammen med mindre dagslys om vinteren.

Hvordan påvirker lyset os?

Lys er den vigtigste regulator af vores døgnrytme, idet det er påvirkningen af lyset, som hovedsagligt gør, at vi omstiller os til en ny døgnrytme, eksempelvis efter lange flyrejser mellem flere tidszoner. Døgnrytmen genereres af en lille kerne i hjernen ved navn nucleus suprachiasmaticus. Lyset påvirker denne kerne via en direkte forbindelse fra øjets nethinde. De fleste med vinterdepression har en forskudt døgnrytme, hvor de primært sover om dagen (eksempelvis som konsekvens af en ond cirkel grundet depressionen, hvor man sover meget, eller grundet aften og natarbejde). Dette bevirker, at deres vågne timer primært foregår i de mørke timer af døgnet, og derved får de ikke nok dagslys. Selvom der endnu ikke eksisterer god nok evidens, har flere undersøgelser vist, at netop lysbehandling har vist sig at være effektiv mod de depressive symptomer. Det synes således, at mennesker med forskydning af deres døgnrytme vil respondere positivt på lysbehandling på bestemte tider for at simulere en almindelig døgnrytme.

Der forefindes også indikationer for, at hjernens budbringerstof serotonin spiller en rolle i udviklingen af vinterdepression, og undersøgelser tyder på, at lys påvirker niveauet af serotonin i hjernen. Antidepressive medikamenter påvirker ligeledes funktionen i det serotonerge system i hjernen.

Behandling af vinterdepression

Der er heldigvis noget, man selv kan gøre for at få bugt med det dårlige humør om vinteren. Den uafhængige britiske forskningsinstitution NICE (http://publications.nice.org.uk/depression-in-adult-cg90/guidance) og Sundhedsstyrelsen (link til publikation) anbefaler, at kognitiv adfærdsterapi benyttes i behandlingen af subklinisk depression og mild til moderat depression. Ved moderat til alvorlig depression anbefaler de, at kognitiv adfærdsterapi kombineres med medicinsk behandling. Yderligere anbefales, at personer i umiddelbar risiko for tilbagefald til depression eller som har betydelige og vedvarende symptomer efter afsluttet behandling, også behandles med kognitiv adfærdsterapi.

Da evidensen for lysbehandling på nuværende tidspunkt ikke er tilstrækkelig, kan behandlingen ikke anbefales som eneste behandling, men kan være et godt supplement til kognitiv adfærdsterapi.

Kognitiv adfærdsterapi og behandling med lys regnes i dag for hovedbehandlingen af vinterdepression. Kombinationen af disse to behandlinger har en hurtig virkning, og omkring 70 %, af de som reagerer positivt på behandlingen, oplever en bedring i symptomerne indenfor de første uger af behandlingen. Undersøgelser viser også, at over 60 % af de som har gennemgået et forløb med kognitiv adfærdsterapi, med eller uden lysbehandling i tillæg, ikke oplever tilbagefald til vinterdepression.

Ved vores praksis på Frederiksberg tilbyder vi kognitiv adfærdsterapi i henhold til retningslinjerne for bedste behandlingspraksis ved vinterdepression. Kontakt os for en aftale eller ved eventuelle spørgsmål.