Hvad er postcommotionelt syndrom?

Postcommotionelt syndrom (PCS) kommer som en efterreaktion på en hjernerystelse og kommer bl.a. til udtryk ved hovedpine, svimmelhed og adfærdsændringer. Behandling bestående af psykoedukation og hjælp til identificering og ændring af specifikke uhensigtsmæssige tanke- og adfærdsmønstre, der er medvirkende til at vedligeholde de oplevede problemer, er vist at kunne afhjælpe tilstanden.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om postcommotionelt syndrom?
Kontakt os for at aftale en tid eller lad os ringe til dig.

Hvordan kommer PCS til udtryk?

Omkring 25.000 mennesker får hvert år en hjernerystelse. En hjernerystelse, eller mere præcist et let hovedtraume, er kendetegnet ved en række følger efter slag mod kraniet, men hvor der ikke kan påvises varig fysisk skade på hjernen eller på det omkringliggende væv. De hyppigste symptomer efter et let hovedtraume er akut svimmelhed, hovedpine og kvalme. Hos langt de fleste forsvinder følgeproblemerne hurtigt igen, men for 10-15 pct. er problemerne langvarige og med negativ indflydelse på skole, arbejds- og/eller sociale liv.

Postcommotionelt syndrom er et begreb, der dækker over de længerevarende følgevirkninger af et let hovedtraume.

For at der er tale om postcommotionelt syndrom, skal mindst tre af nedenstående symptomer blandt andet være til stede senest fire uger efter traumet og vare i mindst 12 måneder:

  • Abnorm træthed
  • Søvnforstyrrelse
  • Hovedpine
  • Svimmelhed
  • Irritabilitet eller aggressivitet ved mindste provokation
  • Angst, depression eller affektlabilitet (stærke og svingende følelsesudbrud)
  • Oplevelse af personlighedsændring
  • Apati eller følelse af manglende spontanitet

Forekomst af PCS

Udenlandske studier peger på, at ca. halvdelen af alle patienter, der har været udsat for hjernerystelse, oplever følgesymptomer op til 6 uger efter skaden. Omkring 25 pct. har symptomer i op til et halvt år, mens 10-15 pct. oplever symptomer 1 år efter skaden.

Hjernerystelser forekommer generelt mere hyppigt hos yngre mænd, hvorfor postcommotionelt syndrom også tænkes at være mere hyppigt i denne gruppe.

Årsager til PCS

Studier peger på, at der ikke er nogle entydige fysiologiske fund, som kan relateres til sandsynligheden for, at man efter et let hovedtraume udvikler postcommotionelt syndrom. Endvidere menes symptomer, der varer mere end tre måneder efter det lette hovedtraume, ikke at kunne forklares af noget patofysiologisk.

Årsagerne til postcommotionelt syndrom skal derfor formentlig findes i sociale og personlighedsmæssige faktorer. En kombination af angst, stress og uhensigtsmæssig copingstrategi kan på kort sigt være med til at vedligeholde eller forstærke symptomerne efter skaden. På længere sigt kan personens egen selvopfattelse, samt måden hvorpå personen opfattes af andre, være med til at fastholde symptomerne.

Behandling af PCS

Tidlig, grundig og korrekt information om hovedtraumer, hyppigt forekommende symptomer og et typisk sygdomsforløb er afgørende i forebyggelsen af postcommotionelt syndrom, men udgør også et vigtigt element i starten af et behandlingsforløb. I kognitiv adfærdsterapi vil psykoedukation derfor indgå som et fast element i behandlingen af postcommotionelt syndrom.

Endvidere vil der i terapien blive arbejdet med at ændre uhensigtsmæssige tankemønstre om egen situation, der kan være en vedligeholdende faktor for de symptomer, der optræder, og på sigt erstatte disse med mere hensigtsmæssige kognitive strategier.

I behandlingen vil der også blive arbejdet med uhensigtsmæssige copingstrategier. En til to ugers hvile efter traumet kan for nogle være vigtig, men derefter er det vigtigt at genoptage normale aktiviteter og undgå overdreven forsigtighed. I behandlingen vil man sammen med psykologen planlægge en hensigtsmæssig gradvis tilbagevenden til normal daglig aktivitet.

Derudover vil der blive arbejdet specifikt med angst, depression eller søvnforstyrrelse, hvis dette forekommer. Kognitiv adfærdsterapi har en solid evidens og langsigtet virkning til behandling af disse lidelser.