Hvad er misofoni?

Misofoni, der betyder ”had for lyde”, er en relativt uudforsket lidelse, hvor personen oplever en automatisk fysisk reaktion på specifikke lyde skabt af andre mennesker. Eksempelvis kan det være lyde som at høre andre tygge, trykke på kuglepen eller hoste. Personer med misofoni rapporterer om angst, panik, væmmelse og raseri, når de udsættes for disse udløsende lyde.

Andre udløsende lyde kan være at høre andre, der klipper negle, børster tænder, spiser knust is, tygger mad, slubrer, når de drikker, snøfter, nyser, gaber, går, tygger tyggegummi, griner, snorker og skriver på computer. De udløsende lyde bliver af personer uden misofoni oftest blot ignoreret, men hos personer med misofoni medfører de stærke ubehagelige følelser. Oplevelsen kan sammenlignes lidt med lyden fra et søm, der bliver trukket ned af en kridttavle, som for langt de fleste mennesker er associeret med en ubehagelig reaktion.

Den automatiske fysiske reaktion, som personer med misofoni oplever i forbindelse med at høre, se eller fornemme en udløsende lyd, kan beskrives som en form for kamp-flugt reaktion. Ved en kamp-flugt reaktion øges opmærksomheden og paratheden til hurtig reaktion via kroppens muskler, hormonsystem og stofskifte. Kamp-flugt reaktionen er den grundlæggende biologiske reaktion overfor trusler og belastningsoplevelser, der gør personen i stand til at tage kampen op eller flygte.

Intensiteten af de følelser, der er forårsaget af den udløsende lyd hos personer med misofoni, medfører oftest efterfølgende undgåelse og nedsat socialisering. Mange personer med misofoni trækker sig fra sociale sammenhænge på grund af frygt og angst for, at en udløsende stimulus kan være til stede. Misofoni medfører oftest ødelagte sociale relationer samt reducerede arbejdsmuligheder. Dette hænger i høj grad sammen med, at personer med misofoni har indsigt  i egen lidelse og opfatter sine aggressive reaktioner som overdrevne og urimelige og til tider moralsk uacceptable.

Almindeligvis forårsages de intense følelser af auditive stimuli, men undertiden kan disse blive udvidet til også at omhandle visuelle stimuli, der bliver direkte relateret til den udløsende lyd. Eksempelvis kan selve oplevesen af at se en anden spise forårsage impulsiv aggression.

Misofoni har desuden flere betegnelser, derunder Selective Sound Sensitivity Syndrome, SSSS, SSS og 4S.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om misofoni? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Årsager til misofoni

Årsagen til misofoni er også relativ ukendt. Symptommønstret ved misofoni deler dog en række egenskaber med andre diagnoser, derunder specifikke fobier, posttraumatisk stresssocial fobiOCD, emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse, borderline personlighedsforstyrrelse, autismespektrumforstyrrelser m.m. Til trods for, at misofoni ligner disse lidelser meget, er der ingen af de diagnostiske kriterier, der passer til hele symptommønstret ved misofoni, hvorfor misofoni må antages at være en selvstændig lidelse.

Nogle mener, at misofoni er en neuropsykologisk lidelse, hvor de sensoriske og/eller motoriske netværk i hjernen er påvirket. I forlængelse heraf peger nogle forskere på, at misofoni kan være en form for synæstesi. Synæstesi er en neurologisk lidelse, hvor der forekommer en blanding af forskellige typer af sanseindtryk. For eksempel kan nogle personer med synæstesi høre farver, se lyde og smage berøringer. Om der reelt er en kobling mellem misofoni og synæstesi vides dog ikke med sikkerhed.

I et studie rapporterer personer med misofoni, at de har haft lidelsen siden barndommen. Det første tegn på misofoni, de kan erindre, var dyb afsky, der fremkom, når de hørte familiemedlemmer spise. Man kan forestille sig, at der efterfølgende har været en betingning til stede, der har medført misofoniske symptomer eller undvigende adfærd.

En sidste forklaringsmodel er, at personlighedsforstyrrelsen OCPD disponerer for misofoni. OCDP står for ”Obsessive Compulsive Personality Disorder”, men kaldes på dansk også for tvangspræget personlighedsforstyrrelse. Lidelsen er blandt andet karakteriseret ved perfektionisme, et stort kontrolbehov, rigiditet og voldsom ordenstrang.

Forekomst af misofoni

Grundet manglende forskning om misofoni, er forekomsten af misofoni relativ ukendt.

Behandling af misofoni

Undersøgelser viser, at kognitiv adfærdsterapi er en effektiv behandlingsmetode til misofoni. Ved kognitiv adfærdsterapi foregår behandlingen blandt andet ved, at personen med misofoni får omstruktureret sine tanker således, at betydningen af de signifikante udløsende stimuli samt diverse associationer forbundet hermed reduceres. Når intensiteten af en udløsende lyd reduceres, vil den pågældende følelse, hvad enten det er angst, væmmelse eller vrede, også blive hæmmet.