Hvad er særligt sensitive voksne?

Særlig sensitivitet er et muligt karaktertræk, som psykologen Elaine Aron har rettet fokus på med sin bog, ”The Highly Sensitive Person”, fra 1996. Ifølge Aron har særligt sensitive mennesker eller HSP (Highly Sensitive Persons eller HøjSensitive Personer) et mere sensitivt nervesystem end andre mennesker. Det betyder, at information fra omgivelserne bearbejdes grundigere, og man opfatter flere nuancer end de fleste andre. Dette kan både betyde, at man på den ene side er mere sensitiv over for negative stemninger, kritik, tvetydige eller angstprovokerende situationer og på den anden side er mere fintfølende i forhold til at sætte sig i andres sted, at kunne analysere på et dybere plan og at kunne udfolde sin kreativitet.

Arons begreb om særlig sensitivitet er meget bredt defineret, og omkring en fjerdedel af befolkningen vil derfor kunne genkende sig selv i beskrivelsen i en tilstrækkelig grad til, at man opfylder de kriterier, som Aron har foreslået for at være særligt sensitiv. Selvom det kan være en hjælp til at forstå sig selv, skal vi passe på med at bruge begrebet uden at have undersøgt det grundigt. Forskning om Arons egne instrumenter til at måle særlig sensitivitet har nemlig vist, at særlig sensitivitet ikke er én ting, men dækker over flere uafhængige egenskaber. I modsætning til Arons oprindelige teori, hvor særlig sensitivitet er én dimension, der som følge af dybere bearbejdning af sensoriske stimuli medfører både positive og negative konsekvenser for den enkelte, er der altså flere dimensioner – hver med sine egne styrker og udfordringer.

Bland andet fandt Smolewska, McCabe og Woody i en undersøgelse fra 2006, at Arons begreb om særlig sensitivitet bestod af tre uafhængige faktorer. Den første kaldte de ”Ease of Excitation”, der beskriver i hvor høj grad, man har en tendens til at blive overvældet af tilstedeværelsen af eksterne stimuli såsom lyd, lugt og synsindtryk. Den anden var ”Aesthetic Sensitivity”, som på godt dansk kan beskrives som i hvilken grad, man er modtagelig over for at kunne behages af kunstneriske udtryksformer, natur og andre behagelige stimuli. Den tredje faktor blev betegnet som ”Low Sensory Threshold”, som er ens sensitivitet over for ubehagelige stimuli – altså hvor meget der skal til før, at vi oplever ubehag ved tilstedeværelsen af ubehagelig stimuli. Senere har den samme forskningsgruppe og andre gjort en række fund, der understøtter opfattelsen af særlig sensitivitet som bestående af flere uafhængige dimensioner.

Det afgørende er dermed ikke, om du er særlig sensitiv, men hvordan du er særlig sensitiv. Dine styrker og udfordringer samt hvordan du bedst kan hjælpes til at afhjælpe udfordringerne er afhængige af sidstnævnte.

Når det bruges korrekt kan begrebet om særlig sensitivitet være til god hjælp for selvforståelsen og til at finde ud af, hvordan man bedst kan arbejde på sine egne udfordringer og stille hensigtsmæssige krav til sine omgivelser om at tilpasse sig ens behov. Man skal dog også være bevidst om, at alle sensoriske og følelsesmæssige problemer ikke er særlig sensitivitet. De udfordringer, der knytter sig til særlig sensitivitet, er helt normale, sunde reaktioner, hvor man blot er mere sensitiv på godt og ondt end gennemsnittet. Hvis udfordringerne begynder at være tilstede i et omfang, hvor man ikke kan klare hverdagssituationer og er afhængig af, at andre tilpasser sig, eller man selv skal forberede sig eller beskytte sig selv i stort omfang, kan der være tale om en psykisk lidelse. Især hvis ubehaget er så stort, at det bliver hæmmende for ens evne til at fungere i situationen, eller at det knapt kan udholdes, tyder det på, at særlig sensitivitet ikke længere er dækkende.

Hvis du er i tvivl, vil vi altid anbefale at undersøge problematikken nærmere i samarbejde med en professionel. Det er en god idé ikke at udsætte sig for situationer, der er overvældende og i en vis grad tilpasse de situationer, man indgår i, til ens individuelle sensoriske behov. Det er dog en rigtig dårlig idé helt at skærme ens sensitive nervesystems stimulation ved konsekvent at undgå situationer af frygt for at blive overstimuleret. Der er ingen tvivl om, at vi reagerer forskelligt i pressede situationer, og nogle vil opleve nogle situationer som mere overvældende end andre. Selvom det giver intuitiv god mening, at man undgå situationer, der kan være overvældende, så kan undgåelsen desværre vedligeholde eller endda forværre problematikken. Det gælder især, hvis der i virkeligheden er tale om noget mere end særlig sensitivitet såsom angst eller depression. Ved at eksponere os selv målrettet, gradueret og hensigtsmæssigt kan vi blive mere robuste over for tidligere overvældende situationer uden at miste vores positive sensitivitet såsom empati, kreativitet og æstetisk sensitivitet.

Nogle gange overvældes man af situationer – ikke fordi man lider af en psykisk lidelse, eller fordi man er særligt sensitiv, men fordi situationen stiller nogle krav, som man ikke kan honorere og dermed overbelaster en. For nogle særligt sensitive kan det være svært at få sagt fra, når det er nødvendigt.

Hvorvidt løsningen er en ændring i omgivelserne eller en ændring i den måde, vi forholder os til omgivelserne eller en kombination af de to, afhænger altså af den præcise problemformulering. Den gode nyhed er, at uanset kan kognitiv adfærdsterapi hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du bedst forholder dig til situationen.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.