Hvad er selvskadende adfærd?

Selvskadende adfærd er et ret bredt begreb, der inkluderer alle former for handlinger, der er udført med intentionen om at forvolde fysisk skade på sig selv. I dette henseende betragtes altså selvskadende adfærd som en bevidst handling, hvorfor uoverlagte handlinger eller handlinger, hvor fysisk skade på én selv ikke var tilsigtet, ikke falder inden for definitionen. Til definitionen af selvskade kommer desuden, at handlingen skal anses som værende socialt upassende og ikke være udført i den hensigt at begå selvmord. Tatoveringer, scarification, huller i ørene og andre former for skadende kropsudsmykning regnes ikke som selvskadende adfærd, fordi de netop er socialt og (sub)kulturelt acceptable handlinger.

Selvskadende adfærd kommer typisk til udtryk ved at skære, stikke, bide, slå, kradse eller brænde sig selv. Oftest er den fysiske skade dog overfladisk og medfører ikke varig skade. Den fysiske skade er sjældent målet i sig selv, hvorfor adfærd bedre kan forstås som en mestringsstrategi med formålet om at lindre eksempelvis svære tanker eller følelser eller udføres for at opnå noget ønsket.

En generel fordom om selvskadende adfærd er, at det er som et forsøg på selvmord. Selvskade er dog ikke et selvmordsforsøg, om end begge handlinger foregår bevidst. I modsætning til selvmordsforsøget udspringer den selvskadende adfærd ikke af en intention om at dø, men af ønsket om at stilne en psykisk smerte gennem udøvelsen af en fysisk smerte eller for at opnå opmærksomhed eller andre former for belønnende konsekvenser. Det kan desuden nævnes, at selvom selvmord og selvskade begge kan være forsøg på at stoppe en psykisk belastning, bliver selvskade en strategi for at overleve – modsat selvmordet.

Selvskadende adfærd kan umiddelbart opdeles i to kategorier, henholdsvis den direkte og den indirekte selvskade. Den direkte selvskade finder sted inden for en afgrænset tidsperiode, hvor der hersker en klar bevidsthed om, at kroppen påføres skade. I modsætning hertil beskrives den indirekte selvskade som et forløb, der strækker sig over lang tid med en mere uklar forståelse af, hvorledes selvskaden påvirker kroppen. Eksempler på indirekte selvskade kan være overdreven træning eller stofmisbrug.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om selvskadende adfærd? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Forekomst af selvskadende adfærd

Det formodes, at 11 % af den samlede befolkning i Danmark har foretaget bevidste selvskadende handlinger mindst én gang. Størstedelen af den selvskadende adfærd finder sted i den yngre del af befolkningen, hvor omkring en tredjedel af de 18-30-årige i Danmark har udført skade på sig selv med vilje mindst én gang i deres liv. Dertil kan nævnes at 22 % af eleverne i de danske gymnasier har skadet sig selv, mens 9 % har udført selvskade mere end 20 gange inden for det seneste år.

Årsager til selvskadende adfærd

Selvskade er som oftest en reaktion på svære eller uoverskuelige omstændigheder, såsom depression, ensomhed, angst, oplevelsen af et fysisk eller psykisk traume, sensorisk overstimulering og lignende. Ved sådanne svære omstændigheder kan der opstå overvældende negative tanker eller følelser, som kan være årsagsgivende til den selvskadende adfærd. Selvskadens årsag vil dermed knytte sig til et behov for at regulere tanker eller følelse, der ikke synes at kunne overkommes på andre måder.

Selvskadende adfærd kan være effektivt som kortsigtet distraktion og lindring af det psykiske ubehag eller som middel til at opnå f.eks. social opmærksomhed. Ved flere repetitioner indlæres den selvskadende adfærd ofte ret effektivt, hvilket kan gøre den svær at komme af med, samt den oftest kommer i vejen for udviklingen af mere passende og langsigtede strategier og færdigheder i de udløsende situationer.

Behandling af selvskadende adfærd

Forskning har påvist, at kognitiv adfærdsterapi er den mest effektive metode til behandling af selvskade. Kognitiv adfærdsterapi for selvskade er altid individualiseret i den forstand, at behandlingen baserer sig på en helt individuel forståelse af, hvad der udløser og vedligeholder adfærden hos den enkelte.

Det er helt afgørende for en vellykket behandling, at man kommer frem til en fyldestgørende forståelse af ens egen selvskade adfærd, altså hvilken funktion adfærden har for én. Eftersom den selvskadende adfærd ofte anvendes som en mestringsstrategi over for svære situationer, vil behandlingen beskæftige sig med at identificere de udløsende situationer og de relevante faktorer i disse samt at afprøve og indlære hensigtsmæssige alternative strategier, som har den samme funktion som den selvskadende adfærd, men uden de mange negative konsekvenser.

Mere generelt fokuserer behandlingen også på at udfordre og ændre de negative tanker, der har en forbindelse med situationerne, hvor den selvskadende adfærd forekommer. For eksempel vil de fleste, der udfører selvskadende adfærd, når de er kede af det eller oplever sig ensomme, have negative tanker omkring sig selv, sin egen fremtid og hvad andre tænker om dem. Ved at undersøge og evt. nuancere disse tanker, vil man oftest kunne opnå, at de udløsende situationer bliver mindre hyppige, hvorfor den selvskadende adfærd følgelig bliver sjældnere. Oftest vil man her også forsøge at identificere andre former for uhensigtsmæssig adfærd, der øger risikoen for, at de udløsende situationer opstår. Dette kan for eksempel være en tendens til at isolere sig selv, til at ruminere over tidligere negative hændelser, overdreven bekymring eller planlægning, socialt aggressiv adfærd, eller andre former for adfærd, der øger risikoen for de stærke følelsesmæssige tilstande, som i sidste ende ofte udløser den selvskadende adfærd.