Søvn

Søvn har fysiologisk nødvendighed for alle levende væsener. Søvn er af afgørende betydning for kroppens genopbygning, og mangel på søvn kan både påvirke immunforsvar og kognitive funktioner (som hukommelse og indlæring). En nat med dårlig søvn påvirker humør, koncentration såvel som ydeevne.

Der er i dag stor viden om søvnens betydning. Søvn har betydning for hjernens opbygning, for varetagelse af mental funktion, for at nedsætte energibehovet og for energiopbygning. Der er i dag undersøgelser, der viser, at nedsat søvnkvalitet og søvnlængde har negative sundhedsmæssige konsekvenser.

Børn, der sover for lidt har tilbøjelighed til at være mindre opmærksomme, være irritable, have ringere indlæring, men undersøgelser viser også, at deres helbredstilstand er ringere og med tilbøjelighed til overvægt.

Hos voksne findes tilsvarende resultater, og langtidsundersøgelser viser at nedsat total søvntid og søvnforstyrrelse øger risikoen for en række sygdomme, og muligvis kan det have negativ indflydelse på livslængden. Nedsat søvn og ringe søvnkvalitet medfører øget træthed om dagen med påvirket dagfunktion. Det er derfor vigtigt at fastholde tilstrækkelig søvn til at være udhvilet.

En række almindelige livsstilsfaktorer har negativ indflydelse på søvnkvalitet: uregelmæssig søvntider, alkoholindtagelse især sent om aftenen, rygning, nedsat motion, stressende livsstil såvel som daglig indtagelse af sovemidler.

Flere sygdomme kan også medføre ringere søvn, f.eks. natlig astma, søvnapnø, medicinindtagelse, alkoholindtagelse m.v. Selvom dette er tilfældet er der flere forhold, der antyder, at gode søvnvaner bør anbefales hos børn, unge og voksne på lige fod med andre sundhedsråd.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om søvnproblemer? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad skyldes søvnproblemer?

Der kan være mange årsager til, at man ikke kan sove. Når problemet kun har varet kort tid, taler man om “akut insomnia”. Har problemet varet mere end to til fire uger taler man om “kronisk eller langvarig insomnia”. Akut insomni skyldes oftest stress – Årsagerne kan for eksempel være at man snart skal til eksamen, eller fordi man er bekymret over forskellige emner af sit liv. Sorg- og krisereaktioner kan også give akut søvnløshed.

En almindelig årsag til langvarige søvnproblemer er depression, og det er derfor specielt vigtigt at undersøge eventuelle psykiatriske lidelser. Smertetilstande, hjertesygdomme, kløe, og natlig vandladning kan også forstyrre søvnen.

Søvnmængde

Behovet for søvn er individuelt og varierer tilmed med alderen: Små børn har brug for meget søvn, og behovet falder med alderen. Søvnbehovet er dog forholdsvis konstant efter 25-30 års alderen. Det gennemsnitlige søvnbehov for voksne er cirka 7½ time – dog med store individuelle forskelle.

Generelt kan man sige, at man får tilstrækkeligt med søvn, hvis man føler sig udhvilet og ikke er søvnig om dagen. Nogle mennesker kan klare sig med mindre end seks timers nattesøvn, mens andre har brug for ni timer eller mere.

Begge dele kan betragtes som normalt, hvis der ikke i øvrigt er tegn på sygdom. Man bør sove regelmæssigt hver nat: Det er ikke optimalt, at man udvikler søvnmangel i løbet af ugen, for derefter at ’sove ud’ i løbet af weekend.

Søvnbehovet bygges op, mens man er vågen, og søvnen bliver dybere (langsommere deltabølger) jo længere det er siden, man sov sidst. Samspillet mellem søvnbehovet og døgnrytmen er væsentlig for, hvordan søvnen reguleres.

Søvnkvalitet og søvnstadier

Søvnkvaliteten kan beskrives som den subjektive opfattelse af at være udhvilet og have sovet godt. Der findes forskellige skalaer til at bestemme den subjektive søvnkvalitet, og disse anvendes især til forskningsformål.

Den objektive søvnkvalitet kan bestemmes ved at måle de forskellige søvnstadier. Man ser især på mængden af dyb søvn og antallet af opvågninger i løbet af en nat. Der er ikke helt god sammenhæng mellem subjektive og objektive mål for søvnkvalitet. Man ved ikke med sikkerhed hvorfor.

Under søvn ændres hjerneaktiviteten betragteligt. Søvneksperter taler om forskellige søvnstadier. Disse stadier kan måles ved EEG (elektro-encephalo-gram), hvor man sætter små elektroder på hovedet og registrerer hjernens elektriske aktivitet.

Forandringerne i EEG’et sker gradvis, hvor man skelner mellem i alt fem forskellige faser. Søvnen i de første fire faser, kaldes non-REMsøvn. Stadium 1 er døs. Stadium 2 er let søvn. Stadium 3 og 4 (eller N3) kaldes dyb søvn eller slow-wave-søvn, fordi de elektriske bølger i EEG’et bliver gradvis langsommere. Samtidig bliver personen mere afslappet og sover dybere. Særligt den dybeste del af denne søvn (deltasøvnen) bliver regnet som vigtig, for at kunne fungere godt næste dag. Denne søvn har vi mest af tidligt på natten.

Efter cirka halvanden time begynder den femte søvnfase, som kaldes REM-fasen. I denne fase er hjernebølgerne næsten, som når man er vågen, men alle kroppens muskler er fuldstændigt afslappede. Ydermere ses hurtige øjenbevægelser i dette søvnstadie (REM står for Rapid Eye Movement). De fleste drømme findes i REM søvnfasen, men man kan også drømme i de øvrige søvnfaser.

Hidtil har man ment, at REM-søvn ikke har lige så stor betydning som den dybe søvn, men nyere forskning tyder på, at REM-søvnen spiller en vigtig rolle for hjernens opbygning, indlæring og hukommelse.

Søvn har således mange vigtige konsekvenser for vores daglige funktionsniveau. Dårlig søvn er ofte et biprodukt af andre – ofte psykiske – vanskeligheder.