Fedme skyldes en overophobning af kroppens naturlige fedtdepoter, hvilket kan skade helbredet ved at øge risikoen for en række følgesygdomme – i særdeleshed type 2 diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Fedme defineres i klinisk forstand på baggrund af en persons krops-masse-indeks, der på engelsk hedder Body Mass Index og forkortes BMI. BMI er et tal, der beregnes ud fra forholdet mellem højde og vægt: BMI = kropsvægt / højde^2, hvor kropvægt angives i kg og højde angives i m. Hvis man er 1,65 meter høj og vejer 70 kilo har man altså en BMI på 70 / 1,65^2 = 25,7.

Ved en BMI større eller lig med 25 er der tale om overvægt, og ved en BMI større end eller lig med 30 er der tale om svær overvægt eller fedme. Fortolkning af BMI skal dog altid tages med forbehold. BMI tager ikke højde for fordelingen af kroppens fedt- og muskelvæv og kan derfor heller ikke entydigt betegne graden af overvægt eller relaterede helbredsrisici hos enkeltpersoner. Især for atleter og veltrænede mennesker er BMI en upålidelig størrelse.

Psykosociale problemer er almindelige blandt personer med moderat til svær overvægt, og der ses en øget forekomst af selvværdsproblematikker, social isolation, depression og angst. De negative sociale konsekvenser medfører en betydeligt forringet livskvalitet på grund af stigmatisering, manglende trivsel og social eksklusion. Problemerne opstår hos begge køn i alle aldre.

Oftest er de psykosociale problemer størst hos børn og unge. Mange overvægtige børn er mere udsatte for mobning og drilleri end andre børn. Ofte kan overvægtige børn fortælle om et liv i ensomhed og med mange nederlag, der medvirker til, at de begynder at trække sig fra det sociale samspil med andre børn. De psykosociale problematikker fylder sædvanligvis mere end de umiddelbare fysiske gener for overvægtige personer.

Overvægt og fedme udvikles, når det gennemsnitlige energiindtag fra kosten gennem en længere periode er højere end det gennemsnitlige energiforbrug. Kroppen reagerer på denne ubalance ved at lagre den overskydende energi i fedtdepoter rundt omkring i kroppen.

Samtidig kan man være mere eller mindre arveligt disponeret for at blive overvægtig.

Den genetiske disposition til overvægt kommer til udtryk ved dårlig appetitregulering, lavere energiomsætning, lavere hvilestofskifte samt dårligere evne til at forbrænde fedt og større tendens til at lagre det i stedet for. Livsstilen er dog altafgørende for, om man udvikler overvægt og fedme, også selvom man er arveligt disponeret.

Et permanent vægttab kræver gennemgribende forandringer i den måde, man tænker og lever på, herunder forandringer i motion og diæt. I kognitiv adfærdsterapi arbejdes med sammenhængen mellem tanker, følelser, adfærd og krop. Ved at afdække og arbejde med de tanker og følelser, der er forbundet med et problematisk spisemønster, sker en bevidsthedsgørelse om de kropslige og psykologiske aspekter, der fastholder personen i den onde cirkel. Gennem kognitiv adfærdsterapi kan man således lære at skabe positive og varige forandringer af ens motivation og livsstil med fokus på både vægttab og vægthåndtering.

Hos Psykologerne Johansen og Kristoffersen har vi stor erfaring med denne evidensbaserede terapiform. Tøv ikke med at kontakte os, hvis du ønsker et forløb hos en af vores dygtige psykologer. Vi har praksisser centralt beliggende i Aarhus og på Frederiksberg i København.

Overordnet kan kognitiv adfærdsterapi hjælpe en person med vægttab ved at: