Vredesproblem

Vrede er en følelsesmæssig tilstand, som kan variere fra mindre irritation til intenst raseri. Vrede kommer til udtryk gennem ansigtsudtryk, kropssprog, psykologiske reaktioner og adfærd. De fysiske effekter af vrede omfatter øget hjertefrekvens, forhøjet blodtryk og eleverede niveauer af adrenalin og noradrenalin. Adfærdsmæssigt kan vrede komme til udtryk på mange forskellige måder: Nogle råber højt og smækker med døren, andre bliver bidende ironiske eller tavse, nogle giver udtryk for deres vrede ved at græde og andre igen kan blive direkte voldelige. Når vreden undertrykkes, kan den tage andre former. Vreden kan i så fald sætte sig som en klump i maven eller komme til udtryk som mavepine, hovedpine, kvalme og lignende.

Vrede er kroppens naturlige forsvarssystem ved mulige trusler mod ens fysiske og psykiske sikkerhed og er en almindelig og sund reaktion under givne omstændigheder. I sig selv kan vrede dog være en destruktiv følelse, som slider på immunforsvaret og det generelle psykiske velvære. Vrede kan ligeledes medføre depression og alvorlige kropslige sygdomme.

Der er tæt forbindelse mellem vrede og angst. Dette hænger sammen med, at disse to følelser begge er nyttige til at vejlede os i samme type situation: Når vi er truet af fare, kan vi enten blive oversvømmet af angst og flygte, eller vi kan blive opfyldt af vrede og forsøge at forsvare os – et fænomen, der også kendes som fight-or-flight.

De to følelser optræder ikke altid sammen, men følelser af vrede kan forstærkes gennem følelser af angst og omvendt. Følelser af usikkerhed og uklarhed kan dermed være medvirkende til at forstærke vrede og aggression. Relateret til dette er det forhold, at vrede ofte dækker over andre smertefulde følelser – såsom sorg, skuffelse, forladthed, ensomhed eller forvirring.

Hvis vrede bliver den primære reaktion i mange følelsesmæssige situationer, og hvis denne kan virke svær at kontrollere, kan man tale om et vredesproblem. En vredesproblematik kan have en yderst negativ indvirkning på livet og hverdagen for både den vrede selv og vedkommendes nære. Herunder kan en person med en vredesproblematik have svært ved at indgå hensigtsmæssigt i sociale såvel som arbejdsmæssige sammenhænge og kan desuden døje med selvhad og lav selvværd. Vreden kan samtidig have en negativ effekt på mennesker omkring den vrede, især hvis disse udsættes for psykisk eller fysisk vold med en traumatisk effekt.

Ved svære vredesproblemer kan der være tale om IED, intermittent explosive disorder, som er en psykisk lidelse karakteriseret ved tilbagevendende episoder af stærke raserianfald med aggressive handlinger til følge.

Vrede er ikke bare noget, som kommer ud af den blå luft, selvom det nogen gange kan føles sådan. Vreden har både en opbygningsfase, en udlevelsesfase og i mange tilfælde en angrefase.

I opbygningsfasen fortolkes bestemte hændelser eller oplevelser på en måde, som udløser følelsen af vrede. Her optræder typisk tanker om at være blevet krænket, urimeligt behandlet, at andre har handlet bevidst, og at det de gjorde kunne være undgået. Tanker som disse får vreden til at vokse, men kan i mange tilfælde skyldes fejlslutninger, hvor man tilskriver andre mennesker negative intentioner. Hos personer med vredesproblemer kan uhensigtsmæssige antagelser være medvirkende til at optrappe vrede i situationer, hvor følelsen er uberettiget.

Når man føler vrede eller raseri, opleves følelsen i øjeblikket som altoverskyggende. I udlevelsesfasen udspilles vreden i personens reaktioner og handlinger.

Hos individer med vredesproblematikker vil reaktionerne ofte være uhensigtsmæssige eller ude af proportioner i betragtning af situationen, og man kan opleve at miste kontrollen over sine handlinger.

En angrefase vil typisk bestå af intense følelser af skyld, skam og i nogle tilfælde tanker, som skal retfærdiggøre raseriet eller den aggressive adfærd. Mange personer, som har problemer med vrede og aggression, oplever at fluktuerer mellem disse to yderpoler – henholdsvis en følelse af skyld over og en følelse af selv at være offer for urimelighed.

Vreden tager således karakter af en ond cirkel, hvor negative følelser af uretfærdighed eller utilstrækkelighed  relateret til angrefasen forstærker vredesreaktionen ved næste vredesudløsende hændelse. Generelt dækker eller erstatter disse vredescirkler i mange tilfælde oplevelser af andre ubehagelige og smertelige følelser som angst, skuffelse eller sorg.

Kognitiv adfærdsterapi er den oftest anvendte behandlingsmetode ved vredesproblemer. Denne terapiform retter sig mod både de tankemæssige og adfærdsmæssige dele af vredesproblemet i forsøget på at rette op på de uhensigtsmæssige mønstre.

I den kognitive del af terapien kigges vi nærmere på de antagelser og tankemønstre, som kan føre til forøget vrede. Vi undersøger herunder, hvilke antagelser personen har om sig selv og andre mennesker samt disses intentioner. Personen trænes i at opfange negative, automatiske tanker, således at vedkommende bedre kan genkende og standse vredesudløsende tankemønstre. Samtidigt arbejder vi på at danne nye, mere hensigtsmæssige og realistiske antagelser.

På den adfærdsmæssige front arbejder vi mere konkret med reaktioner og udtryk i forbindelse med oplevelsen af vrede. Ved hjælp af adfærdseksperimenter og eksponeringsterapi får personen øvet sig i at reagere mere hensigtsmæssigt på vredesfremkaldende situationer.

På denne måde arbejder klienten og psykologen i terapien både med følelsen af vrede, reaktionerne herpå og konsekvenserne heraf, idet forløbet tilrettelægges og formes efter den enkeltes individuelle mål og ønsker.

Lyder behandling af vredesproblemer gavnligt for dig? Kontakt os for en visiterende samtale og behandlingsforløb ved vores praksis i Aarhus eller på Frederiksberg i København.