Hvad er kognitiv terapi?

Kognitiv adfærdsterapi er fra midten af 1960’erne blevet meget populær, fordi den har en veldokumenteret og, i forhold til andre terapiformer, er overlegen i behandlingseffekten af mange psykiske lidelser. Mens hovedformålet er at ændre uhensigtsmæssige følelser og adfærd, der hæmmer klientens livudfoldelse, er det centrale angrebspunkt i terapien selve tænkningen – kognitionen – som er årsagen til de adfærdsmæssige og følelsesmæssige problemer.

Vores oplevelse af os selv og verden er aldrig objektiv eller neutral, men påvirkes af fire komponenter – tanker, følelser, adfærd og kropslige signaler. Vores perception er derfor selektiv, idet vi, mere eller mindre ubevidst, konstant udvælger dele af virkeligheden, som på basis af sindstemning og tidligere erfaring tillægges særlig betydning eller mening.

I en given situation kan vi identificere de fire komponenter, der tilsammen udgør vores oplevelse af situationen. Når vi eksempelvis opfatter noget som farligt (tanke), bliver vi bange (følelser), vores hjerte slår hurtigere (kropsligt signal), og vi forsøger at flygte, gå i forsvar eller gå til angreb (adfærd). Tilsammen forstærker de fire komponenter hinanden og bekræfter os i, at vi er i fare.

Denne proces er central for vores overlevelse og velbefindende, og har ofte den vigtige funktion at gøre os beredt til at håndtere de situationer, vi står overfor. Problemerne opstår, hvis oplevelsen af virkeligheden, og den betydning den tillægges, giver unødvendig følelsesmæssigt ubehag og hæmmer en persons udfoldelse. Dette sker ved langt de fleste psykiske plager og sygdomme. Den sindslidende har da en konstruktion af virkeligheden, som er baseret på fejlagtige eller uhensigtsmæssige tanker og følelser.

Udviklingen af disse uhensigtsmæssige reaktionsmønstre kan skyldes, at vi tidligere har indlært nogle måder at reagere følelsesmæssigt eller at betragte os selv, andre og verden på, som gav god mening på det tidspunkt, vi lærte dem, men som nu ikke længere er brugbare for os. Det kan også skyldes, at vi er kommet ind i nogle uheldige mønstre, fordi vores tænkning og adfærd er blevet påvirket af nogle særlig stærke oplevelser tidligere i livet.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer?
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad sker der i kognitiv adfærdsterapi?

I kognitiv adfærdsterapi samarbejder vi om at identificere aktuelle dysfunktionelle tanker, forestillinger og handlinger, der er med til at opretholde specifikke problemer. Dette sker blandt andet ved, at psykologen benytter kognitive modeller til at sætte de opretholdende faktorer i system og perspektiv. Modeller fungerer som en fælles forståelsesramme, vi kan betragte problematikken ud fra. Med denne forståelsesramme kan vi sammen finde ud af, hvad det lige præcis er for tanker, følelser, kropslige signaler og handlinger, der udløses i de kritiske situationer. Herved får vi et samlet og overskueligt billede af reaktionsmønstrene, hvilket gør det muligt at identificere, hvad der skal arbejdes med.

Ud fra denne viden tilrettelægges en plan, der har som mål at ændre på klientens vurdering af de svære eller angstprovokerende situationer samt styrke vurderingen af sig selv og sine muligheder for at klare situationerne.

Heri indgår ofte praktiske øvelser med det formål at udfordre de negative antagelser i de konkrete situationer og øve sig i at være i situationerne, der tidligere har været undgået eller man har haft svært ved.

Den kognitive adfærdsterapi vi praktiserer, synkroniserer vi løbende med de seneste anbefalinger fra forskningens verden. Vores praksis er således evidensbaseret, idet vi altid stræber mod at overføre de nyeste anbefalinger og metoder, således at de tilpasses den enkelte klient.

Hvordan er et kognitivt terapiforløb?

Da de forskellige psykiske lidelser er associerede med specifikke dysfunktionelle tanker og forestillinger, anvendes også forskellige terapeutiske teknikker i behandlingen. Anvendes forkerte teknikker, kan det forværre den tilstand, der ønskes behandlet. Derfor er det vigtigt, at man i de første 2-3 sessioner i forløbet bruger en del tid på en grundig identificering af problemet, således at andre problematikker, der indvirker på behandling, kan identificeres. Kognitiv adfærdsterapi er primært fremadrettet og løsningsfokuseret. Der fokuseres på aktuelle problematikker, og på at finde løsning der kan afhjælpe klienten her og nu.

Gennem forløbet vil indholdet i sessionerne typisk gå fra at fokusere på undersøgelse af problematikkerne og introduktion til den kognitive tænkemåde tidligt, til symptomfokuseret kognitivt og adfærdsmæssigt ændringsarbejde. Henimod slutningen af forløbet vil der arbejdes med grundlæggende antagelser og forebyggelse af tilbagefald, og klienten vil i stigende grad blive bedre til selvstændigt at benytte de kognitive værktøjer til en kognitiv og adfærdsmæssig ændring.

Struktur er meget vigtigt i kognitiv adfærdsterapi. Hver enkelt terapitime varer derfor i 50 minutter og har en fastlagt dagsorden. Først laves en humørtjek – hvordan er humøret i dag. Derefter gives anledning til at snakke om, hvad der er sket siden sidst, om noget problematisk er dukket op, og hvordan det gik med udførelsen af det aftalte hjemmearbejde. Herefter følger selve terapien, hvor der søges efter ny viden om processerne, der opretholder de psykiske plager. Til sidst aftales hvilke bevidsthedsskabende øvelser eller eksperimenter, klienten skal arbejde med til næste session. Dette hjemmearbejde er selve bindeleddet, der knytter det arbejde, der gøres i sessionerne sammen med det daglige liv. Således vil klienten, gennem terapien blive fortrolig med på egen hånd at anvende de metoder, der bruges i kognitiv adfærdsterapi, og dermed blive sin egen terapeut.

Selv om alle terapiforløb er unikke både i indhold og i længde, vil der ofte være tale om en tidsbegrænset terapiperiode på grund af den kognitive terapis løsningsfokuserede og fremadrettede tilgang.

Generelt er de mere begrænsede og ukomplicerede problemer nemmere at behandle, og kan derfor ofte behandles på 3-10 sessioner, som ved for eksempel specifikke fobier. De fleste andre angstlidelser kræver 10-20 sessioner, dog kræver OCD ofte flere. Depression behandles gennemsnitligt på 15 sessioner, dog afhænger forløbet meget af depressionens varighed og dybde ved behandlingens start.

Sessionernes hyppighed aftales ved behandlingens begyndelse og kan tilpasses individuelle behov og betingelser. Normalt udøves kognitiv adfærdsterapi med ugentlige sessioner.

Psykologerne Johansen & Kristoffersen konsultation

Hvad siger klinisk forskning om kognitiv adfærdsterapi?

NICE er en uafhængig organisation ansvarlig for at forsyne det britiske sundhedsvæsen med vejledning om, hvordan man fremmer sundhed, og forebygger og behandler sygdom. Deres kliniske retningslinjer giver, på grundlag af eksisterende forskning på højt niveau, specifikke anbefalinger for behandling af personer med forskellige lidelser og tilstande. Kognitiv adfærdsterapi er anbefalet som førstevalg for blandt andre følgende lidelser:
Angstlidelser (panikangst med eller uden agorafobi, og generaliseret angst), depressionOCD, ogposttraumatisk stresslidelse (PTSD). Du kan finde PDF-versioner retningslinjerne for de forskellige lidelser her:


I Danmark har Sundhedsstyrelsen nedsat kommissioner af fremstående eksperter til at vurdere hvad forskningen siger, er den bedste behandling for flere psykiske lidelser. Deres konklusioner er samlet i såkaldte referenceprogrammer. Disse følger i det væsentligste NICEs anbefalinger. De danske referenceprogrammer finder du på Sundhedsstyrelsens hjemmeside (link) samt i forbindelse med de gældende psykiske lidelser under “behandlingsområder” på denne hjemmeside.

Studier har vist, at kognitiv adfærdsterapi er effektiv for behandling af psykiske lidelser hos børn, unge, voksne og ældre. At skulle præsentere beviserne for den kognitiv adfærdsterapis effekt fra kliniske studier går ud over rammerne for denne hjemmeside, da der findes flere end 1.000 kliniske studier, som viser, at kognitiv adfærdsterapi er effektiv for et utal af forskellige problemstillinger. Vi kan imidlertid sige, at den bedste, tilgængelige, forskning støtter kognitiv adfærdsterapi for de følgende problemer: