1. I klassisk betingning:
a) proceduren hvorved parring af stimulus ophører – enten ved at den betingede stimulus præsenteres alene, eller ved at den betingede og ubetingede stimulus præsenteres uafhængigt fra hinanden.
b) resultatet af denne procedure, som er en gradvis lavere forekomst eller omfang af den betingede respons.

2. I operant betingning:
a) proceduren hvorved forstærkning ophører, dvs. den forstærkende faktor ikke længere præsenteres.
b) resultatet af denne procedure, som er en lavere forekomst af den tidligere forstærket respons.