Vejledning til fagpersoner omkring særligt sensitive børn

  1. Tal med forældrene om barnets sensitivitet, og skab et samarbejde om at undgå, at barnet overstimuleres i institutionen og i hjemmet.
  2. Spørg forældrene om tegn på, at barnet er overstimuleret, og hvilke stimuli barnet især er følsom over for.
  3. Hvis en eller begge forældre er særligt sensitive, eller måske bedsteforældre, kan de have vigtige erfaringer, som kan bruges i institutionen.
  4. Undgå velmente forsøg på at ’kurere’ barnets sensitivitet ved f.eks. at presse barnet ud i at være mere udadvendt eller mindre følsomt. Barnet har i stedet brug for støtte til at leve med sensitiviteten, da følsomheden er biologisk forankret, og har ikke brug for at bekæmpe eller modarbejde den. Hvis du er bekymret og ønsker at udfordre barnet, gør det da i samråd med forældre.
  5. Det særligt sensitive træk er ikke en sygdom, men en følsomhed på både godt og ondt. Se derfor ikke trækket som et svaghedstegn eller en defekt. Opbyg i stedet barnets selvværd ved at sætte fokus på styrkerne: bl.a. begavelse, indlevelsesevne, kreativitet og modtagelighed.
  6. Særligt sensitive børn bearbejder irettesættelser dybere, og en hård tone, sarkasme eller kollektiv kritik rammer hårdt. Barnet har ligesom alle andre børn brug for grænser og rammer, og ligeledes tryghed, varme og anerkendelse. Et særligt sensitivt barn vil dog i ekstra høj grad blomstre, når stemningen er varm, når barnet i stedet roligt får at vide, hvad det kan gøre anderledes, og modtager positiv feedback.
  7. Tilknytning og tryghed er ekstra vigtigt for særligt sensitive børn. De bliver mere urolige, hvis de adskilles fra nogen, de føler sig trygge ved. F.eks. har børnene sværere ved at vænne sig til en ny vikar, nyt personale, nye sidekammerater osv. og har derfor brug for mere opmærksomhed og forståelse i perioder med sådanne ændringer.
  8. Det særlig sensitive barn er mere følsomt ved ændringer f.eks. ved start i vuggestue/dagpleje, skift til børnehave, ved skolestart og andre overgange mellem institutioner. Sørg for længere tids indkøring i vuggestue/dagpleje, og undgå ekstra krav og stimulering i disse overgangsperioder.
  9. Gør det muligt og socialt tilladeligt for særligt sensitive børn at trække sig tilbage, ’tænke sig om’, holde pauser og slappe af. Kræv ikke af dem, at de skal være aktive og sociale hele tiden.
  10. Bliver barnet overstimuleret, giv det da lov til at trække sig tilbage i ca. 20 minutter for at genfinde balancen. Hvis sensitive børn ikke regelmæssigt genfinder tryghed og balance, kan det resultere i kronisk overstimulering.
  11. Vær opmærksom på hvilket materiale, der bruges i skolen/institutionen. Særligt sensitive børn bliver dybere påvirket af f.eks. hvordan det går kragen i sangen ”Højt på en gren en krage” eller af uhyggelige eventyr. Derudover kan det give voldsomt ubehag for særligt sensitive børn f.eks. at se dissektion af døde dyr eller folkemord. Gør det socialt tilladeligt for børnene at vælge fra og lave noget andet, så det ikke går ud over selvværdet.
  12. Sørg for gode fysiske omgivelser i institutionen: sørg for orden og få visuelle stimuli, tilpas belysning, temperatur, at der ikke lugter af mad, at musikken ikke er for høj osv. Giv særligt sensitive børn lov til at trække sig tilbage i et roligt hjørne, hvis der er behov for det.

Kontakt os for en aftale eller ved eventuelle spørgsmål, eller lad os ringe til dig.