ADHD hos voksne

ADHD er en forstyrrelse af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet, som primært skyldes arvelige forhold. Lidelsen har længe været kendt i børnepsykiatrien, men eftersom 30-50 % af børn med ADHD fortsat viser symptomer i voksenalderen, har man i de seneste år i stigende grad rettet fokus mod voksne med ADHD. Voksne med ADHD kan opleve symptomerne lidt anderledes end børn, hvor især hyperaktivitet forekommer i mindre grad og erstattes af en indre rastløshed. Mens ADHD til dels kan stabiliseres med medicinsk behandling, viser forskningen, at sideløbende behandling med kognitiv adfærdsterapi kan være yderst gavnlig hos voksne med ADHD. Udover at kunne behandle eventuelle sameksisterende lidelser, kan den voksne via kognitiv adfærdsterapi lære at strukturere sin hverdag og opgaveløsning samt opnå en dybere forståelse for egne vanskeligheder.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om ADHD? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er ADHD?

ADHD står for Attention-Deficit Hyperactivity Disorder. På dansk hedder diagnosen forstyrrelse af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet, men almindeligvis bruges blot forkortelsen ADHD. Hos voksne kendetegnes ADHD blandt andet ved ringe koncentrationsevne, rastløshed samt ringe planlægning og organisering. Disse vanskeligheder skyldes medfødte forandringer i visse områder af hjernen.

Udover de plager, ADHD medfører i sig selv, er der ved ADHD en væsentlig øget risiko for at udvikle andre psykiske lidelser. Faktisk har så mange som 85 % af alle med ADHD mindst én anden samtidig lidelse. Af blandt andet denne årsag kan ADHD hos voksne ofte overses, hvis diagnosen ikke blev stillet tidligere i livet. Oftest er det symptomerne på den samtidige lidelse, som tager al opmærksomheden og som fører til kontakt med en behandler. Det kan være lidelser eller problematikker som:

Ligesom hos børn kan ADHD hos voksne inddeles i tre typer:

  • Overvejende forstyrrelse af opmærksomhed (også kaldet ADD; attention-deficit disorder)
  • Overvejende forstyrelse af hyperaktivitet og impulsivitet (HD; hyperkinetic ­disorder)
  • Blandet type (ADHD; attention-deficit hyperactivity disorder)

Eftersom ADHD er en type neuropsykiatrisk forstyrrelse, som primært skyldes arvelige forhold, kommer lidelsen til ydtryk allerede inden 7-års alderen, og megen forskning på området beskæftiger sig med børn og unge. Dog er ADHD en kronisk lidelse, og hos 30-50 % af diagnosticerede børn fortsætter symptomerne med at gøre sig gældende i voksenalderen. Voksne med ADHD er typisk bedre til at “lægge bånd på sig selv”, end de var som børn, og kan udvikle mestringsmekanismer til at kompensere for deres problematikker. Af blandt andet denne årsag kan symtomerne på ADHD kan arte sig lidt anderledes hos voksne end hos børn og unge.

Test dig selv for ADHDTest dit barn for ADHD (3-18 år)

Symptomer på ADHD hos voksne

Symptomerne på ADHD hos voksne kan variere meget og findes ligesom hos børn i forskellige sværhedsgrader. Mange har allerede fået diagnosen som barn, herunder især de svære og moderate tilfælde. Der forekommer dog også tilfælde af mild ADHD, hvor diagnosen først stilles i voksenalderen, eller hvor den ADHD-ramte endog kan gå igennem hele livet uden at få stillet diagnosen.

Kernesymptomerne er som nævnt opmærksomhedsforstyrrelser, hyperaktivitet og impulsivitet. Disse symptomer skal forekomme inden 7-års alderen, og de skal have været til stede uafbrudt indtil voksenalderen. Symptomerne skal derudover optræde i flere situationer, f.eks. både i hjemmet og på arbejdspladsen.

Flere voksne oplever, at den motoriske hyperaktivitet, der har været til stede i barndommen, bliver erstattet af en indre rastløshed i voksenlivet. Dette kan skyldes, at voksne er bedre til at “lægge bånd på sig selv” end børn og unge.

Det er typisk, at den voksne med ADHD i større eller mindre grad:

  • er rastløs og mangler evnen til at slappe af
  • har svært ved at holde opmærksomheden og koncentrationen
  • bliver let distraheret
  • virker glemsom
  • har svært ved at organisere sin tid
  • har et svingende humør og et hidsigt temperament
  • er følsom over for stress og har en lav frustrationstærskel
  • er dårlig til at planlægge og organisere
  • taler og handler uden tanke for konsekvenserne

Forekomst af ADHD hos voksne

Man regner med, at ca. 2-3 % af den voksne befolkning har ADHD. I USA anslås det til at være hele 4-5 %. Af disse er der omkring 3-4 gange flere mænd end kvinder. Der er dog lige mange mænd og kvinder, der søger behandling, hvilket skyldes, at mænd oftest undlader at få hjælp.

Årsager til ADHD hos voksne

ADHD er en neuropsykiatrisk forstyrrelse, som primært skyldes en fejludvikling eller forsinket modning af hjerneområder, der varetager koncentration, hukommelse og eksekutive funktioner. Desuden producerer personer med ADHD en lavere mængde at hormonet dopamin – et signalstop, som blandt andet anvendes i reguleringen af bevægelser, opmærksomhed og motivation. Disse forandringer er i høj grad et resultat af medfødte, genetiske forhold, og det anslås, at omkring 80 % af variationen ved ADHD skyldes arvelighed.

Dog estimeres de resterende 20 % til at afhænge af miljøfaktorer, hvor eksempelvis problemer under graviditet og fødsel, tidlig omsorgssvigt og stressfulde familieforhold kan øge risikoen for udvikling af ADHD.

Hertil kommer, at det at have en forælder med ADHD er en betydelig genetisk såvel som miljømæssig faktor. Udover, at man med ADHD-ramte forældre kan nedarve en stærk genetisk disposition for at udvikle ADHD, kan også forældrenes kaotiske og ustrukturerede adfærd og hverdagsførelse være med til at højne risikoen for, at barnet udvikler ADHD.

Behandling af ADHD hos voksne

Symptomerne på og vanskelighederne ved ADHD kan have store konsekvenser som f.eks. afbrydelse af uddannelse, mistede jobs eller splittelse af familier. Risikoen for at havne i et misbrug eller kriminalitet er også øget.

Adækvat og relevant behandling er derfor afgørende. Ligesom hos børn er der dog tvivl om, hvilken behandling, der er bedst. Medicinering med centralstimulerende stoffer, der virker ved at øge mængden af dopamin i hjernen, kan hjælpe den voksne med nemmere at finde ro og koncentrere sig. Medicinen kan dog sjældent stå alene. De fleste har brug for også at lære at tackle deres symptomer i dagligdagen samt få hjælp til de samtidige lidelser, som den centralstimulerende behandling ikke har nogen gavnlig virkning på.

Flere undersøgelser har vist, at kognitiv adfærdsterapi kan reducere kernesymptomernes indflydelse på funktionsniveau samt effektivt behandle samtidige lidelser. Gennem kognitiv adfærdsterapi kan den voksne lære at håndtere sin lidelse, hvilket i sig selv kan reducere symptomerne. Videre lærer den voksne at anvende nogle konkrete redskaber, at opbryde større uoverskuelige opgaver i mindre dele og at håndtere forstyrrelser og stress m.m.. Derudover undervises den voksne i sin egen lidelse for at opnå en bedre forståelse af symptomer og svagheder og for at lære, hvordan man kan benytte individuelle styrker til at kompensere for dem.