Angst for corona

Coronaangst kendetegnes af overdreven og uhensigtsmæssig frygt og bekymring forbundet med risiko for SARS-CoV-2 og følgerne af denne i form af sygdommen COVID-19. De fleste med coronaangst oplever at have svært ved at kontrollere sine bekymringer omkring smitte, sygdom og død, og deres livskvalitet er væsentlig forringet som følge af kropsligt og følelsesmæssigt ubehag. De fleste undgår mange flere situationer end foreskrevet i de offentlige retningslinjer, og nogle har svært ved at komme ud af eget hjem, berører sjældent eller aldrig overflader, som ikke er steriliserede, og mødes nærmest ikke med andre mennesker. I disse tilfælde har lidelsen ofte også store konsekvenser for trivsel, humør og evne til at varetage arbejde og sociale og familiære forpligtelser.

Lidelsen kan være svær at overkomme på egen hånd, når den først har udviklet sig. Heldigvis eksisterer en specifik form for kognitiv adfærdsterapi, som tidligere har vist sig meget effektiv i mødet med angst i forbindelse med tidligere pandemier og sygdomme. Her på siden kan du læse mere om kendetegn på corona-angst, hvilke faktorer, der er medvirkende til at øge risikoen for at udvikle lidelsen, hvad der oftest vedligeholder den, samt råd til, hvad man kan gøre for at overkomme angsten.

Psykologerne Johansen og Kristoffersen på Frederiksberg, Helsingør og Aarhus tilbyder evidensbaseret psykologbehandling med kognitiv adfærdsterapi for frygt og bekymring for coronavirus og har god erfaring med behandling af problemstillingen både ansigt til ansigt og ved online samtaler.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om angst for corona? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Mild angst som en naturlig reaktion på COVID-19

En pandemi er brudt ud i verden, og det påvirker os alle sammen – både direkte i form af smitterisiko og sygdom hos os selv eller nærtstående samt indirekte gennem de omfattende tiltag for at forsøge at begrænse og kontrollere spredningen. Verden er under stort pres, og usikkerheden er allestedsnærværende. I denne forbindelse er oplevelsen af mild ængstelighed både naturlig og funktionel.

En lettere grad af angst vil motivere os til at træffe nødvendige forholdsregler og indarbejde nye rutiner, der hjælper os med at holde os til de gældende retningslinjer. Ængsteligheden gør det også mindre fristende at vende tilbage til vante adfærdsmønstre og advarer os, hvis vi uforvarende er ved at gøre noget, som ikke længere er i tråd med de nye normer og regler for acceptabel adfærd. Meget af den nye adfærd, som er forventet af os, er trods alt ikke lystbetonet. De færreste mennesker synes, det er sjovt at vaske hænder, spritte af, bære maske og visir eller konsekvent holde afstand fra andre mennesker.

Angsten sørger i denne forbindelse for at belønne os for at opføre os hensigtsmæssigt ved midlertidigt at lette det følelsesmæssige og kropslige ubehag og give os en midlertidig oplevelse af kontrol, så længe vi handler i overensstemmelse med de nødvendige forholdsregler. Mennesker, som er præget af overpositiv tænkning, og som ikke oplever nogen angst eller kun i meget lav grad, har sandsynligvis ikke kun en højere risiko for at blive smittet, men også en højere risiko for at smitte andre. Mild angst er altså i den nuværende situation hensigtsmæssig og formentlig til hjælp både for dig selv og andre.

Nøgleordet er i denne forbindelse ”mild”. For mens det er gavnligt at tage sig i agt for truslen ved at efterleve myndighedernes anbefalinger, bliver angsten problematisk, såfremt den vokser sig ud af proportion med den faktiske trussel og i sig selv bliver til pinsel for individet.

Læs mere om de psykologiske effekter ved pandemien

Hvad er corona angst?

Den normale og hensigtsmæssige ængstelighed og bekymring bliver en angstlidelse, når ens tanker, følelser, kropslige reaktioner og handlinger ikke længere er til hjælp, når de opleves som uønskede og overdrevne, og når angsten begynder at gribe ind i ens hverdag, så normale situationer undgås eller væsentligt besværliggøres. Her kan der altså blive tale om decideret corona-angst, som oftest vil kategoriseres som et særtilfælde, der placerer sig under de bredere diagnoser sygdomsangst, OCD eller generaliseret angstlidelse.

Angst for COVID-19 et multifacetteret problem bestående af ubehagelige følelser (f.eks. frygt, tristhed, nervøsitet), tanker og billeder omhandlende virus, sygdom og død, fysiologisk overaktivering (f.eks. hjertebank, vejrtrækningsbesvær, feberfornemmelse, svimmelhed, hovedpine), samt undgåelse af situationer forbundet med oplevet fare eller overdreven brug af sikkerhedssøgende adfærd i disse situationer.

Tanke- og følelsesmæssige karakteristika

Angsten for og tanker om coronavirus kan rette sig mod mange forskellige forhold. Først og fremmest oplever mange stor angst for selv at blive smittet med corona eller for at smitte andre. Dette relaterer sig eventuelt til en dødsangst eller en angst for at miste nogen, man holder af. Bekymringerne kan dog også rette sig mod økonomiske eller praktiske forhold, og man kan eksempelvis være bange for at blive fyret eller for pludselig ikke at have mad nok til sin familie.
I sådanne tilfælde kan angsten minde meget om den, der kendetegner generaliseret angst. Der kan også være tale om en mere diffus ængstelighed og usikkerhed omhandlende, hvad der mon skal ske med verdenssituationen fremadrettet – noget man også ser i forbindelse med blandt andet klimaangst.

For mange kan denne frygt for COVID-19 slutteligt føre til en forstærkning af allerede erhvervede angsttilstande eller psykiske lidelser.

Angst for corona kan eksempelvis komme til udtryk ved, at man bliver irritabel eller grædefærdig, at man føler sig handlingslammet og ude af stand til at overskue eller håndtere situationen, eller at man føler sig paralyseret af angst eller dødsangst. I visse tilfælde kan der forekomme anfald af panik eller angstanfald.

Test dig selv for sygdomsangst

Adfærdsmæssigt udtryk - undgåelsesadfærd og sikkerhedsadfærd

Adfærdsmæssigt ses typisk undgåelsesadfærd og sikkerhedsadfærd. Undgåelsesadfærd betyder, at man vælger helt at undgå særlige situationer eller aktiviteter grundet angsten. I denne forbindelse kan det eksempelvis betyde, at man isolerer sig helt og holdent og afholder sig fra at gå uden for en dør – selvom der ikke er nogen reel smittefare, så længe man holder afstand. Det kan også vise sig ved, at man undgår at genoptage rutiner – fx at man fortsat undlader at tage til sport, møde op til planlagte begivenheder eller undgår at se venner og familie, på trods af at myndighedernes anbefalinger ikke aktuelt fraråder sådanne aktiviteter.

Sikkerhedsadfærd betyder, at man tager overdrevne forholdsregler for at kunne udholde angsten – eksempelvis at man helt afholder sig fra at komme steder, hvor der er mennesker, at man tager mundbind på, selvom man er udenfor, spritter af hvert 5. minut eller fastsætter regler for, hvor længe man må befinde sig uden for hjemmet hver dag.

Sikkerhedsadfærd kan også være generelt overdreven håndvask og rengøring af hjemmet, hamstring af fødevarer, eller manglende fysisk kontakt med børn eller samlevende, selvom man deler husstand.

Desværre er disse anstrengelser ofte uvirksomme, både med hensyn til at opnå en oplevelse af kontrol og reduktion af faktisk smitterisiko. For en del medfører den konstante tankevirksomhed og handling forbundet med COVID-19 i stedet en tilstand af uophørligt alarmberedskab og en fornemmelse af at være i overhængende fare – eller fejlagtige overbevisninger om, at man allerede er smittet. På den måde kan forsøget på at kontrollere situationen være med til at forstærke og opretholde angsten.

Kropsligt udtryk – en ond cirkel

Lidelsen kommer som nævnt ikke altid kun til udtryk gennem psykisk ubehag, men kan ligeledes vise sig som somatiske symptomer – sommetider endda symptomer der kan minde om COVID-19. Coronaangst kan dermed i nogle tilfælde tage form af en ond cirkel, hvor frygten leder til kropsligt ubehag, der øger mistænksomheden for at være smittet med virusset, hvilket igen øger frygten for selve sygdommen. Hvert eneste lille symptom på COVID-19 får hurtigt enorm betydning, og man kan have en nærmest konstant mistillid til sin krop. Eftersom mange af symptomerne ligeledes er symptomer på ganske almindelig sygdom såsom forkølelse, halsbetændelse eller influenza bliver det enormt uhensigtsmæssigt at anse ethvert symptom som et tegn på coronainfektion (Tyrer, 2020).

Personer som oplever denne overdrevne bekymring for smitte vil sandsynligvis have et udpræget behov for at blive undersøgt for sygdommen. Heri opstår der dog endnu et problem, da der stadig er en vis usikkerhed forbundet med coronatests. Derfor vil mange mennesker, der er angst for corona, formentlig ikke godtage et negativt testresultat som et definitivt bevis for raskhed. Denne usikkerhed vil ligeledes bidrage til et højnet angstniveau (Tyrer, 2020).

Er din angst ude af proportioner?

Selvom vi alle i større eller mindre grad mærker ængstelse i forbindelse med den aktuelle pandemi, kan frygten altså for nogle lede til svær og behandlingskrævende angst. Hvis du oplever at være psykisk påvirket af udbruddet af coronavirus, således at du har svært ved at overskue din hverdag, oplever angstanfald eller panikanfald, eller føler dig overvældet af hele situationen og har svært ved at være i dig selv, kan psykologhjælp være relevant at overveje.

Hos Psykologerne Johansen og Kristoffersen tilbyder vi behandling af angst for corona ved hjælp af kognitiv adfærdsterapi, som vores psykologer har ekspertise i, og som er en evidensbaseret form for angstterapi. Terapien kan foregå fysisk eller online via videosamtale, og vores psykologer tilpasser terapien særligt til de forhold, der gør sig relevante for udbruddet af COVID-19 og den enkeltes særlige omstændigheder, ønsker og behov.

Test dig selv for sygdomsangst

Forekomst af angst for corona

Forekomsten af denne specifikke problemstilling er ikke undersøgt i forskningen, idet der ikke findes nogen alment accepteret definition på, hvad der udgør coronaangst. Diagnostisk vil frygten for coronavirus således beskrives ved allerede eksisterende kategorier af angstlidelser, oftest sygdomsangst eller generaliseret angstlidelse. International forskning fra flere lande antyder alligevel, at op imod en tredjedel af befolkningen aktuelt plages af væsentlig angst og at dette i væsentlig grad har sammenhæng med pandemiens konsekvenser.  
 
I Wuhan i Kina under den nuværende pandemis helt tidlige fase rapporterede næsten 1/3 moderat til alvorlig generel ængstelighed. Denne gruppe rapporterede blandt andet, at de oplevede sygdommen som farligere, højere sandsynlighed for at blive smittet, og større tvivl omkring sundhedsmyndighedernes information om sygdommen. Det er dermed sandsynligt, at så mange som 1,5 millioner danskere er moderat til alvorligt bekymrede eller ængstelige som følge af den aktuelle situation.  
 
En nyere undersøgelse fra Irland har vist, at så mange som 27,7%, altså mere end hver fjerde, af de adspurgte lod til at plages af enten generaliseret angst eller depression under den første uge af nedlukningen tilbage i marts. Undersøgelsen viste desuden, at personer over 65 år lod til at være det segment, der var mest tynget af angst (Hyland et al., 2020). 
 
Hertil lader det til at én gruppe er særligt udsatte i forbindelse med coronaangst – nemlig personer, der i forvejen lider af angst eller OCD. De mange tiltag, som COVID-19 har medført, kan skabe en forstærkning af allerede eksisterende problematikker, som altså kan forværre sådanne lidelser betydeligt (Kumar & Somani, 2020). 

Årsager til og konsekvenser af angst for coronavirus

Vi befinder os i øjeblikket i en kollektivt stressende situation, hvor vi lever i en form for undtagelsestilstand. Vi bliver overdynget med oplysninger og tiltag fra alle fronter, og situationen ændrer sig meget hurtigt. Selvom det anbefales at følge de statslige råd, har den enkelte borger i sidste ende meget lidt kontrol over, hvorvidt og hvornår man bliver smittet af coronavirus, eller hvilke konsekvenser corona får på økonomiske og politiske forhold. Det gør det heller ikke nemmere, at det er svært at være sikker på, om man er blevet smittet med virusset eller ej, og om man kunne være smitsom for andre trods fravær af symptomer på COVID-19. Denne frygt vedrørende eget og andres helbred samt generel usikkerhed og mangel på kontrol kan føre til enorm psykisk belastning af det enkelte individ.

Mens en vis grad af øget beredskab er hensigtsmæssig, tyder megen forskning på, at vi mennesker under pandemier generelt bliver overdrevent optagede af at forsøge at opnå en vis form for kontrol. Mange bruger i disse dage rigtigt meget tid på at indhente information, på at planlægge efter forskellige scenarier, og på at forsøge at begrænse risiko for smitte på mange andre måder end dem, som er anbefalet af sundhedsmyndighederne. Her er der typisk tale om førnævnte sikkerhedsadfærd og undgåelsesadfærd, som kan forstærke og opretholde angsten.

I tillæg til ovenstående kan den øgede belastning som følge af coronavirus i forbindelse med de samfundsmæssige omstændigheder og personlige omvæltninger medføre stor stress og usikkerhed vedrørende ens livssituation og fremtid. Nogle af de påbudte forbehold kan eksempelvis resultere i negative konsekvenser for ens jobsituation, økonomi og lignende, hvilket yderligere øger risikoen for angst, stress eller for forværring af en eksisterende psykisk problematik.

Slutteligt kan det at leve i tvungen karantæne, isolation eller selv-karantæne forværre angsten, idet manglende socialt samvær og en følelse af at være isoleret og alene har en negativ effekt på psykisk velvære. Det er derfor vigtigt at opretholde rutiner og social kontakt så vidt muligt.

En af de altoverskyggende konsekvenser af pandemien er dens uforudsigelighed, særligt idet de psykologiske konsekvenser formentligt vil være mere vidtrækkende end selve sygdommens. Desuden vil risikoen for infektion med COVID-19 sandsynligvis fortsætte mange år fremover, selvom der udvikles en vaccine. Det betyder, at mange personer vil opretholdes i deres angst i flere år, hvis ikke de får hjælp til at kontrollere den. Der er derfor grund til at frygte, at de psykiske konsekvenser ikke blot vil forsvinde, når vaccinen udvikles.

Hvad kan du gøre for at overkomme lidelsen?

Begræns dit medieforbrug

Det er fristende at holde sig konstant opdateret med pandemien over nyhedsmedier og sociale medier, men dette gør ofte langt mere skade end gavn, hvis du oplever denne type angst. Vi mennesker drages af kaos og katastrofe, og dette betyder desværre, at det mest tilgængelige indhold ofte er det mest angstprovokerende. Mediernes mål er at generere seertal, hvorfor der ofte rapporteres overdrevet om frygtfremkaldende forhold.

Ligeledes er det særligt de Facebook-opslag, som er mest forfærdende og kontroversielle, der deles mest. Er du ramt af coronaangst, er det første skridt derfor at reducere din eksponering for dette indhold mest muligt. Lav eventuelt en aftale med en nærtstående om, at vedkommende øjeblikkeligt vil lade dig vide, hvis der sker en afgørende udvikling, eller hvis der rapporteres om tiltag, som kommer til at betyde noget for netop dig.

Følg anvisningerne - hverken mere eller mindre

Du rådes desuden til at reducere undgåelses- og sikkerhedsadfærd, som tidligere beskrevet. Dette kan selvfølgelig være svært, men det er vigtigt at være realistisk omkring, hvad der egentlig er rimeligt af forholdsregler, og derefter sætte grænser for, i hvor høj grad du eksempelvis vasker hænder.

En metode til at reducere den uhensigtsmæssige adfærd kan være ved konsekvent at handle i overensstemmelse med de gældende anbefalinger fra myndighederne, men derudover ikke implementere yderligere tiltag eller forholdsregler. Dette kan virke angstreducerende, fordi du ikke selv pålægges at tænke over og tage ansvar for, hvilke handlemåder der er bedst, samtidig med at du kan være forsikret om, at du træffer de af eksperterne anbefalede forholdsregler.

Eksponer dig selv for angsten

Især hvis den forrige metode medfører for meget ubehag på nuværende tidspunkt, så forsøg at lave et hierarki over de angstprovokerende situationer, startende med situationer, som udløser et moderat, men overkommeligt ubehag. Derefter kan man øve sig på situationerne i bunden af hierarkiet nogle gange og tage et trin op til de næste situationer, når man oplever, at ubehaget er faldet tilstrækkeligt.

Dette kaldes gradvis eksponering og er meget effektivt. Effekten er dog afhængig af, at man i situationerne udviser angst- og fareuforenelig adfærd samt er tilstede længe nok til, at ubehaget via tilvænning er faldet noget og helst ned til 50 %.

Læs mere om adfærdsterapi

Søg hjælp hos en psykolog

For en del kan ovenstående være lettere sagt end gjort. Har angsten taget overhånd, kan det virke noget nær umuligt at løsne dens greb uden hjælp, eller det kan virke som en for langvarig proces. I så fald kan det være tilrådeligt at tale med en psykolog, som kan give dig konkrete værktøjer og terapi til at komme af med lidelsen.

Overvejer du at modtage behandling for angst for COVID-19, kan vi tilbyde ekspertise indenfor området med kort ventetid. Vi opererer desuden for øjeblikket med online konsultationer i tillæg til at tage imod klienter fysisk ved vores klinikker beliggende henholdsvis i Helsingør på Frederiksberg og i Aarhus.

Sådan taler du med dit barn om corona

Psykologbehandling af angst for coronavirus

Vi vil hos Psykologerne Johansen og Kristoffersen på Frederiksberg, Helsingør og Aarhus gerne hjælpe dig, hvis du oplever angst i forbindelse med corona og COVID-19. Undersøgelser har vist, at kognitiv adfærdsterapi eller KAT er den hurtigste og mest effektive behandling for sygdomsangst og i den forbindelse coronaangst (Tyrer, 2020). Vi yder evidensbaseret terapi, også selvom man er i karantæne eller isolation, eller hvis man foretrækker ikke at møde op på klinikken. Desuden har vi allerede over 10 års erfaring med at yde psykologhjælp over internettet og tilbyder samtaler over en sikker, krypteret forbindelse, som ikke kræver, at du downloader eller installerer nogen software.

Vores dygtige psykologer arbejder med kognitiv adfærdsterapi, som er den form for psykoterapi, der er bedst underbygget af videnskaben.

Terapien kan groft opdeles i henholdsvis et kognitivt aspekt og et adfærdsmæssigt aspekt. I den kognitive del af terapien, der altså sætter fokus på tanker, vil psykologen forsøge at afhjælpe de negative tankemønstre, der er med til at opretholde problemstillingen. I den adfærdsmæssige del af terapien vil psykologen forsøge at udfordre ens reelle adfærd, sådan at man øver sig i at handle på måder, som ikke forstærker eller underbygger ængsteligheden. F.eks. kunne psykologen opfordre til, at man prøvede at bevæge sig uden for, hvis angsten havde ført til en overdreven angst for at forlade hjemmet grundet coronavirus. Psykologen vil naturligvis aldrig bede klienten handle i uoverensstemmelse med de statslige foranstaltninger, og vil altid tage afsæt i klientens egen oplevelse af situationen og de specifikke faktorer og mekanismer, som vedligeholder denne.

Referencer

Hyland, P., Shevlin, M., McBride, O., Murphy, J., Karatzias, T., Bentall, R. P., Martinez, A. & Vallières, F. (2020). Anxiety and depression in the Republic of Ireland during the COVID‐19 pandemic. Acta Psychiatrica Scandinavica, 142(3), 249-256.

Kumar, A. & Somani, A. (2020). Dealing with Corona virus anxiety and OCD. Asian Journal of Psychiatry, 51, 1-2.

Tyrer, P. (2020). COVID‐19 health anxiety. World Psychiatry, 19(3), 307-308.