Terapilokaler til leje
Terapilokaler til leje på Frederiksberg i København. Fleksible løsninger for time- til månedsleje i centrale, attraktive lokaler med et unikt fagligt fællesskab.
Lej terapirum i lokaler med veletableret psykologklinik
Psykologerne Johansen & Kristoffersen har i næsten 20 år været blandt de største psykologfirmaer i Danmark med et særligt fokus på evidensbaseret udredning og behandling. Kliniklokalerne huser derfor allerede flere psykologer, som leverer forskningsbaserede psykologydelser. Nogle er fuldtid, mens andre arbejder nogle dage eller timer om ugen. Hvis du lejer et lokale hos os, bliver du en del af et stærkt fagligt og socialt fællesskab.
Lokalerne
Lokalerne er meget centralt placeret, lige ved siden af Frederiksberg Station og Frederiksberg Centret. Alle klienter ankommer til et stort og indbydende venteværelse med eget toilet, mens alle behandlere har adgang til to toiletter i den anden ende af klinikken. Der er også et stort køkken, som indbyder til at mødes og nyde frokost eller en kop kaffe i godt selskab. Køkkenet er blandt andet udstyret med køleskab og kaffemaskine.
Terapilokalerne
Alle lokaler er smagfuldt indrettet med terapisektion bestående af behagelige stole og sofabord samt en arbejdsplads med hæve-sænkebord og kontorstol. Terapirummene findes i to størrelser fra ca. 8 m2 til 15 m2. Både døre og vægge er bygget med henblik på at sikre fortrolige samtaler.
Inkluderet
- Fuldt indrettet behandlerlokale
- Hyggeligt og indbydende venteområde
- Rengøring
- El, vand og varme
- Brug af fællesarealer
- Brug af opvaskemaskine, kaffemaskine, køkkenudstyr
- Momsfri leje
- Rabatter ved kurser, workshops og uddannelse udbudt af Psykologerne Johansen & Kristoffersen
Vilkår for leje på timebasis
- Du vælger selv en pakke på 20, 40 eller 60 timer pr. måned
- Pris pr. time er hhv. 110 kr., 95 kr., og 85 kr. for de tre pakker
- Depositum svarende til 3 måneders leje (dog minimum kr. 1.000 kr.)
- 3 måneders gensidig opsigelse
- Fast gebyr for tilslutning til ordningen på kr. 750/md.
Vilkår for leje af faste dage
- Fast aften om ugen fra kl. 16:00: kr. 1.000 for almindeligt lokale (62,50 kr./t), 1.500 for stort lokale (93,75 kr./t)
- Fast eftermiddag og aften om ugen fra kl. 12:00: kr. 1.500 for almindeligt lokale (46,90 kr./t) og kr. 2.000 for stort lokale (62,50 kr./t)
- Fast morgen og formiddag frem til kl. 12:00: fra kr. 1.200 for almindeligt lokale (75 kr./t) og kr. 1.600 for stort lokale (100 kr./t)
- Fast hel dag om ugen: kr. 2.095 for almindeligt lokale (65,50 kr./t) og kr. 2.750 for stort lokale (86 kr./t)
- To faste hele dage om ugen: kr. 3.395 for almindeligt lokale (53 kr./t) og 4.295 for stort lokale (67 kr./t)
- Tre faste hele dage om ugen: kr. 4.595 for almindeligt lokale (47,90 kr./t) og 5.695 for stort lokale (61,40 kr./t)
- Fire faste hele dage om ugen: kr. 5.395 for almindeligt lokale (42,20 kr./t) og 7.195 for stort lokale (56,20 kr./t)
- Depositum svarende til 3 måneders leje
- 3 måneders gensidig opsigelse
Vilkår for månedsleje
- Depositum svarende til 3 måneders leje
- Fast månedlig leje: 6.000 kr. for de almindelige lokaler og 8.200 kr. for de store lokaler
- 3 måneders gensidig opsigelse
Lejere
Vi ønsker behandlere, som er interesserede i at bidrage til et godt socialt og fagligt fællesskab. For at leje hos os skal du enten være uddannet psykolog eller være medlem af Dansk Psykoterapeutforening.
Kontakt os
Skriv til os på info@pjkp.dk med lidt info om dig selv, hvilken løsning du umiddelbart er interesseret i, og aftal et tidspunkt for fremvisning af lokalerne. Vi glæder os til at møde dig!
