Psykolog i Aarhus C

Hos Psykologerne Johansen & Kristoffersen tilbyder vi professionel og specialiseret kognitiv adfærdsterapi til vores klienter. I Aarhus C tilbyder psykolog Alexander Leonhard Birk Sørensen samtaler i centralt placerede lokaler ved Harald Jensens Plads. Alexander tilbyder hjælp til langt de fleste problemstillinger og aldersgrupper, og tilbyder desuden intelligenstestning.

Ønsker du en samtale med vores psykolog i Aarhus C? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Om Alexander Leonhard Birk Sørensen

Alexander Leonhard Birk Sørensen er uddannet psykolog fra Aarhus Universitet. Alexander har tidligere arbejdet som frivillig terapeut for voksne med en bred vifte af psykologiske og relationelle problematikker, og har særlig erfaring med traumesamtaler og behandling af PTSD fra sit frivillige arbejde hos Offerrådgivningen Østjylland og sin praktik i Skejby psykiatri. Alexander har desuden arbejdet med og undervist i Deliberate Practice, hvor terapeuter øver bestemte teknikker, i forsøget på at blive endnu bedre til at hjælpe deres klienter.

Læs mere om AlexanderLæs mere om vores behandling
Alexander Leonhard Birk Sørensen

Behandling i Aarhus C

Alexander tilbyder behandling til børn, unge og voksne for langt de fleste problemstillinger, herunder PTSD, angstproblematikker, depression, misofoni, kroniske smerter, bipolare lidelser, fobier, samlemani, personlighedsforstyrrelser og OCD. Han har særlig erfaring med behandling af traumer og PTSD.

Alexander tilbyder desuden intelligenstestning med WISC-V og WAIS-IV med kort ventetid.

Alexander har et stort fokus på, at der er en god relation i terapien, at der arbejdes med det, som er vigtigt for klienten, og at dette bliver gjort på en måde som passer til klienten.

Ved siden af sit kliniske arbejde er Alexander tilknyttet et forskningsprojekt omkring erfarings betydning for behandlingseffekten ved terapi.

Lokaler i Aarhus C

Klinikken ligger på Harald Jensens Plads 1, 2.th., 8000 Aarhus C.

Det er ofte let at finde en p-plads i nærheden af klinikken. Det er betalingsparkering på den side af Ringgaden lokalet ligger, mens du på den modsatte side af Ringgaden kan parkere gratis de første to timer. Kommer du med offentlig transport er der flere gode muligheder ved Harald Jensens Plads.

Når du ankommer til hoveddøren ringer du på til Psykologerne 2. th. og bliver automatisk lukket ind. Vær opmærksom på at lokalet ligger oven på Psykiatrisk Klinik, så du skal én etage højere op for at komme til de rigtige lokaler. Du skal ikke melde din ankomst. Der er et venteværelse på højre hånd, hvor Alexander kommer og henter dig.

Kontakt os
Aarhus C

Vores andre lokationer

PJK


Psykologerne Johansen & Kristoffersen
Solbjergvej 3, 5.
2000 Frederiksberg

CVR: 36150556

Kontakt


Fælles telefon: (+45) 32 13 03 00
Fælles e-mail: info@pjkp.dk

Telefontider:
Alle hverdage kl. 10:00 – 14:30

Telefontider i uge 29-31:
Alle hverdage kl. 10:00 – 14:00

Find vej


Psykologerne Johansen & Kristoffersen er centralt placeret på Frederiksberg i København, og vi tilbyder derudover tider i Aarhus, i Aalborg, i Højbjerg, i Kolding, i Lyngby, på Vesterbro eller online.

Find vej til praksissen på Frederiksberg: Klik her