Interoceptiv eksponering er en teknik benyttet inden for kognitiv adfærdsterapi, hvor en række øvelser udføres, der fremkalder fysiske fornemmelser, som opleves i forbindelse med et panikanfald (f.eks. svimmelhed) med henblik på at behandle panikangst. Teknikken baserer sig på principper inden for klassisk betingning, idet der ved hjælp af gradueret eksponering (indtil habituering opnås) stræbes mod at udslukke klientens betingede angstrespons, således at de fysiske fornemmelser ikke længere vil føre til et panikanfald.