Inden for kognitiv adfærdsterapi anvendes en teknik, som hedder eksponering med responshindring. Mens eksponeringen henviser til udsættelse for udløsende stimuli (dvs. situationer eller ting, som normalt ville medføre en reaktion), gælder responshindringen om at øve sig i ikke at reagere. For eksempel ikke at flygte fra et fobisk objekt (ved fobier), ikke at udføre en tvangshandling trods tvangstanker (ved OCD) eller ikke at give efter for ticstrang (ved tics og Tourettes).