Begrebet separationsangst dækker over den normale ængstelse, der opleves af yngre børn, når de er adskilt eller forventer adskillelse fra personer, de er følelsesmæssigt tilknyttet til (i særdeleshed forældre). Separationsangst er mest udpræget i alderen 6 til 10 måneder hos spædbørn, men kan også opstå på et senere tidspunkt. Abnorm separationsangst er derimod en lidelse, som diagnosticeres, når frygten for adskillelse fra tilknytningsfigurerne er den primære årsag til en reel angsttilstand. Den skelnes fra normal separationsangst ved, at den varer ved ud over den sædvanlige aldersperiode, har en større sværhedsgrad og medfører en nedsat social funktionsevne.