Test for fobi hos voksne 

Scroll til bunden af siden for at tage fobitesten

Fobitest

Hos Psykologerne Johansen og Kristoffersen arbejder vi meget med fobier, og vi har udviklet denne fobitest, så du kan teste dig selv og se, om du muligvis har en fobi. De mest kendte og mest udbredte eksempler er fobi for edderkopper, mørke, vand, lukkede rum (klaustrofobi), slanger og nåle, men også f.eks. fobi for huller og klovne er blevet kendt inden for de seneste år.

Fobitesten er vejledende og kan ikke stå i stedet en klinisk undersøgelse og diagnostisk vurdering hos en psykolog eller psykiater. Vi beder dig på intet tidspunkt angive personlige oplysninger, og testen er komplet gratis og anonym.

Nogle fobier er sværere at behandle end andre, men generelt kan fobier kureres meget effektivt. Generelt kommer 90-95 % af med deres fobi eller oplever en betydelig bedring på 5 sessioner med den behandlingsform, som i forskning har vist de bedste resultater. Dette er en form for kognitiv adfærdsterapi, som hovedsagligt baserer sig på forlænget, gradvis eksponering. Hos Psykologerne Johansen & Kristoffersen arbejder vi netop med denne form for fobibehandling. Vores klinikker er beliggende i Aarhus og på Frederiksberg i København, og vi har kort ventetid.

Læs mere om fobier

Instruktioner

Du kan tage vores online Fobitest nederst på denne side. Der er i alt 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler tanker, følelser og adfærd, som du kan have haft i forskellige situationer. Fobier kan i princippet knytte sig til alle slags ting og situationer, og man kan også have flere fobier samtidig. Når du besvarer spørgsmålene, er det dog vigtigt, at du besvarer dem på baggrund af én frygt ad gangen, så alvorligheden af eventuelt forskellige ting, du er bange for, bliver målt hver for sig og ikke samlet.

Når du har valgt en svarmulighed, føres du automatisk videre til næste spørgsmål, og når du har besvaret alle spørgsmål, navigeres du til en svarside, hvor du kan aflæse dit resultat og læse, hvad dette betyder. Du kan altid bruge pilen til at vende tilbage til forrige spørgsmål. Hvis du er i tvivl om, hvad du skal svare, er det som tommelfingerregel bedst at gå med sin første indskydelse eller mavefornemmelse.

Hvis du har brug for hjælp til at skelne mellem de forskellige ting, man kan være bange for, kan du tage udgangspunkt i nedenstående liste. Den angiver de mest almindelige fobier inden for de fem overordnede typer fobier:
1) fobi for at køre bil, flyve, tunneller, broer, eller lukkede rum.
2) fobi for dyr, fugle eller insekter (som f.eks. edderkopper eller bier).
3) fobi for højder, uvejr, havet, eller vand.
4) fobi for blod, nåle eller andre skarpe genstande, eller injektioner.
5) fobi for kvælning, at få noget galt i halsen eller at kaste op.

Hvor ofte har du de sidste 7 dage…

Klik på dit svar for at fortsætte til næste spørgsmål.