Din score i OCD-testen: 0

En score på 0 til 9 tyder på ingen eller meget lav grad af OCD


Baseret på din besvarelse af dette OCD-spørgeskema forefindes ikke en signifikant tilstedeværelse af symptomer forbundet til OCD. Dette betyder, at den sværhedsgrad, hvormed tvangshandlinger og tvangstanker gør sig gældende i din hverdag, formentlig ikke er så omfattende, at man kan tale om OCD.

Det er dog vigtigt at pointere, at en lav score for det første kan reflektere et stort udslag på ét eller to spørgsmål og lavt udslag på de øvrige - i dette tilfælde er dine symptomer måske stadig svære nok til at snakke om OCD, men blot begrænsede i deres udfoldelse, og du anbefales at opsøge en psykolog for fyldestgørende udredning. Samtidig findes der tilfælde, hvor der kun ses enten tvangstanker eller tvangshandlinger, hvilket også ville resultere i en lavere score. Læs mere om overvejende obsessiv tilstand (pure O) eller overvejende kompulsiv tilstand (pure C). Slutteligt er det muligt, at dine symptomer ikke reflekterer OCD, men en anden diagnosticerbar lidelse.

Vores erfarne psykologer hos Psykologerne Johansen & Kristoffersen tilbyder behandling af OCD med minimal ventetid i Aarhus, Helsingør og på Frederiksberg.


Tag testen fra begyndelsen Læs mere om OCD

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om OCD? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.
(+45) 32 13 03 00
info@pjkp.dk

Hvor mange timer dagligt er du optaget af tvangstanker?

Ingen timer eller aldrig
Mindre end 1 time dagligt eller en gang imellem
1-3 timer dagligt eller en del af tiden
3-8 timer dagligt eller det meste af tiden
Mere end 8 timer dagligt eller nærmest hele tiden

Hvor mange timer dagligt forstyrrer disse tanker dine aktiviteter?

Ingen timer eller aldrig
Mindre end 1 time dagligt eller en gang imellem
1-3 timer dagligt eller en del af tiden
3-8 timer dagligt eller det meste af tiden
Mere end 8 timer dagligt eller nærmest hele tiden

Hvor ofte og hvor meget generer eller irriterer disse tanker dig?

De generer mig aldrig
Mindre end 1 time dagligt eller generende en gang imellem
1-3 timer dagligt eller generende en del af tiden
3-8 timer dagligt eller generende det meste af tiden
Mere end 8 timer dagligt eller generende næsten hele tiden

Hvor mange kræfter lægger du i at standse eller ignorere tankerne?

Jeg forsøger altid at øve modstand, eller symptomerne er så minimale, at jeg ikke behøver at modgå dem
Jeg forsøger at øve modstand det meste af tiden
Jeg gør af og til forsøg på at øve modstand
Jeg hengiver mig – med nogen modvilje – til tvangstankerne uden forsøg på at kontrollere dem
Jeg hengiver mig uden modstand til tvangstankerne

Hvilken grad af kontrol oplever du at have over tvangstankerne?

Jeg kan altid bekæmpe tankerne, hvis jeg vil
Jeg er som regel i stand til at standse eller kontrollere tankerne med nogen anstrengelse og koncentration
Jeg er nogle gange i stand til at standse eller kontrollere tankerne
Jeg er sjældent i stand til at standse tankerne og kan kun styre opmærksomheden med besvær
Jeg er ude af stand til at kontrollere tankerne - selv i korte perioder

Hvor mange timer dagligt er du optaget af tvangshandlinger?

Ingen timer eller aldrig
Mindre end 1 time dagligt eller en gang imellem
1-3 timer dagligt eller en del af tiden
3-8 timer dagligt eller det meste af tiden
Mere end 8 timer dagligt eller nærmest hele tiden

Hvor meget forstyrrer tvangshandlingerne dine daglige aktiviteter?

I praksis ingen forstyrrelse af daglige funktioner
Let forstyrrelse af arbejdsmæssige og sociale aktiviteter, men mit funktionsniveau er generelt ikke hæmmede
En del forstyrrelse af arbejdsmæssige og sociale aktiviteter, men stadig til at have med at gøre
Væsentlig påvirkning af arbejdsmæssige og sociale aktiviteter og klart forringet funktionsniveau
Invaliderende

Hvilken grad af ubehag oplever du i forbindelse med tvangshandlingerne?

Intet ubehag
Kun lidt angst/frustration under udførelsen af tvangshandlingerne, hvis de bliver afbrudt
Klar, men dog udholdelig angst eller ubehag under udførelsen af tvangshandlingerne eller hvis du bliver afbrudt
Udtalt og meget forstyrrende angst/ubehag under udførelse, eller hvis handlingerne afbrydes
Invaliderende angst/ubehag hvis afbrudt

Hvor stærkt forsøger du at kæmpe imod tvangshandlingerne?

Jeg forsøger altid at øve modstand, eller symptomerne er så minimale, at jeg ikke behøver at lægge kræfter i
Jeg forsøger at øve modstand i de fleste tilfælde
Jeg gør mig nogen bestræbelse på at yde modstand
Jeg underkaster mig modvilligt handlingerne uden modstand
Jeg underkaster mig alle tvangshandlingerne uden at øve modstand overhodet

Hvor stærk er din følelse af, at du er nødt til at udføre tvangshandlingerne?

Jeg føler mig ikke tvunget og har fuldstændig kontrol
Tvangshandlingerne presser sig på, men jeg er som regel i stand til at udøve viljemæssig kontrol over dem
Jeg oplever stærk trang til at udføre handlingerne, der kun kan kontrolleres med besvær
Jeg føler udtalt trang til at udføre tvangshandlingerne helt til ende, og de kan kun udsættes med stort besvær
Trangen til at udføre tvangshandlingerne er helt uden for viljens kontrol, og de kan yderst sjældent udsættes
Total Score: 0