Hvad er perfektionisme?

’Perfektionisme’ er et begreb, som ofte bruges i daglig tale. Man anvender ofte begrebet ’perfektionist’ om en person, der stræber efter at gøre sit allerbedste i alt, hvad vedkommende gør. Perfektionisme kan komme til syne i alle aspekter af livet. Nogle er måske kun perfektionist på ét område, f.eks. arbejdet, men det er mest normalt, at perfektionismen er til stede på tværs af mange områder. Det kan være arbejdet, studier, forhold, sport og motion, udseendet, vægt, renlighed, personlig hygiejne, venskaber, musik, hjemmets fremtrædelse, social kunnen – faktisk alle områder, som er vigtige for personen.

Perfektionisme indebærer en konstant stræben efter at imødekomme de høje standarder, som personen har sat for sig selv på trods af negative konsekvenser. Det indebærer også selvkritik, når personen ikke føler, vedkommende har opnået de høje standarder. Et af de mest problematiske aspekter ved perfektionisme er, at personen ofte baserer sit selvværd på, hvor godt vedkommende har mødt de høje standarder.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om perfektionisme? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hensigtsmæssig og uhensigtsmæssig perfektionisme

Det kan være en god egenskab, at man gerne vil gøre det godt og komme langt i livet. På mange måder er det at ville gøre tingene godt en styrke, og en vis grad af perfektionisme kan man på mange måder profitere af, frem for f.eks. dovenskab eller ligegyldighed. Men der er forskel på, om perfektionismen er hensigtsmæssig eller ej. En hensigtsmæssig perfektionisme indebærer, at personen er i stand til at nyde arbejdsprocessen, leve med sine fejl, modtage vejledning og være i en læringsproces – med alt der hører til. Den uhensigtsmæssige perfektionistisme indebærer derimod, at personen presser sig selv med kritiske og fordømmende tanker af sit arbejde, og præstationen vurderes konstant i forhold til det negative; det man gør galt, store som små fejl, andres små kritiske, men måske velmenende kommentarer osv.

Den uhensigtsmæssige perfektionisme er grundlæggende karakteriseret ved:

  • selvkritik
  • en konstant stræben efter at opnå høje personlige mål trods negative konsekvenser
  • at selvværdet baseres på, hvor godt de høje standarder mødes

Perfektionisme kan altså defineres således: Perfektionisme er at sætte og stræbe efter meget høje og krævende standarder, som er selvpålagte og utrætteligt forfulgt på trods af, at det skaber problemer. Det involverer, at man baserer ens selvværd næsten udelukkende på, hvordan disse høje standarder bliver mødt.

Tanker og adfærdsstrategier

Perfektionisten har ofte en tilbøjelighed til at tænke i alt eller intet. Den første sætning i en opgave skal være helt fantastisk, ellers kan man ikke skrive videre, ligesom hele opgaven skal være gennemtænkt, før man kan gå i gang. Læringsprocessen bliver blokeret af handlingslammelse og negativ tænkning. Man har svært ved at vurdere, hvornår det er vigtigt at yde sit allerbedste, og hvornår man kan tillade sig at slappe lidt af.

For en person med uhensigtsmæssig perfektionisme vil perioder med eksamener eller store projekter på arbejdet, føles belastende. Der kan følge forskellige strategier, f.eks. at arbejdet udskydes til sidste øjeblik, eller at der arbejdes på højtryk, som om man var til eksamen hele tiden.

Indflydelse på relationer til andre

Perfektionisme griber også ind i ens forhold til andre mennesker. Man kan være bange for at knytte sig til andre af frygt for at blive ’afsløret’ i ens utilstrækkelighed, ligesom denne indre følelse af utilstrækkelighed kan betyde, at man på forhånd forventer afvisning fra andre. Denne forhåndsfrygt for afvisning samt ønsket om at udstråle kontrol og ufejlbarlighed gør, at man er i forsvarsposition med det samme – måske er man også selvretfærdig. Man kan have en tendens til at sammenligne sig med andre med en forestilling om, at andre nemt opnår succes med et minimum af anstrengelse og få fejltagelser, mens man selv trods endeløse anstrengelser altid er utilstrækkelig.

Selvom man modtager komplimenter fra andre, kan man have tendens til at trivialisere dette, blive forlegen eller betragte dem som høflighedsfraser. Alligevel er perfektionisten afhængig af bekræftelse fra andre og gør alt for at få den. Denne bekræftelse har dog ikke en særlig effekt, da man har en tendens til overfokusering på det negative, selvkritik, fokus på de ting ’man burde gøre’ frem for de ting, man rent faktisk gør, og en grundlæggende utilfredshed med egne præstationer.

Årsager til perfektionisme

Man ved ikke, hvad der helt præcist forårsager perfektionisme. Dog er perfektionisme, ligesom ethvert andet personlighedstræk, et resultat af både vores gener og vores miljø. Studier med tvillinger viser, at mellem 24 og 49 % af det perfektionistiske træk kan arves fra tidligere generationer gennem generne. Generne kan altså have en indflydelse på, om man udvikler det perfektionistiske træk eller ej. Tallene viser dog også, at det er miljøet, som har størst indflydelse på, om man udvikler trækket. Men selv hvis generne havde den største indflydelse, ville det stadig ikke betyde, at perfektionisme ikke kan ændres.

En miljømæssig faktor kan eksempelvis være, at ens forældre har været meget korrekte og stillet meget høje krav til én, og derfor kan man have fået indtrykket af, at for at blive elsket og accepteret, må man leve op til disse krav.

Modsat kan det også skyldes, at man er vokset op i et kaotisk og utrygt miljø, hvor man har måttet kompensere for dette ved at gøre alt for at holde sammen på sig selv og familien. Dette bl.a. ved ikke at vise svaghed og ved at være dygtig. Derfor kan man have fået indtrykket af, at fejl og mangler er årsag til kaos og utryghed og dertil kommer, at man ikke vil ende som sine forældre, så man gør det stik modsatte. Uanset hvad baggrunden for perfektionismen er, så tyder meget på, at fortiden har en alt for stor indflydelse på nutiden, og konsekvenserne af de forestillinger og forventninger, man har til sig selv, er alt for store.

Forekomst af perfektionisme

Man ved ikke, hvor udbredt perfektionisme er. Det kan være svært at måle, når der er så mange forskellige grader af perfektionisme.

Komorbiditet ved perfektionisme

Perfektionisme kan associeres med en række problemer, hvilke både kan være forårsaget af eller vedligeholdt af perfektionismen. Eller perfektionismen kan være et resultat af disse problemer. Det kan dreje sig om problemer, som er direkte relateret til selve perfektionismen, eller det kan være specifikke problemer som angst (især socialfobi), depressionspiseforstyrrelserOCD, social isolation, søvnløshed og lavt selvværd. Hvis en problematisk perfektionisme ikke behandles, kan det føre til udvikling af disse lidelser.

Behandling af perfektionisme

Perfektionisme er ikke en diagnose eller en lidelse. Det er et karaktertræk, som i nogle tilfælde kan være så udtalt, at det frarøver én oplevelsen af personlig tilfredsstillelse, ligesom en perfektionistisk indstilling til tilværelsen kan være stressende og have negative konsekvenser for ens mentale helbred. I ekstreme grader kan man være psykisk forpint af perfektionisme.

Behandlingen består af en ændring af uhensigtsmæssige adfærdsmønstre og tanker til mere hensigtsmæssige. Adfærdsmønstre, som skal ændres, kan eksempelvis være udsættelse og/eller opgivelse af opgaver, konstant evaluering af ens præsteren, overspringshandlinger osv.

Uhensigtsmæssige tanker kan være tanker om sig selv som utilstrækkelig, idyllisering af andre, alt-eller-intet-tænkning, fokus på det negative/ens fejl, antagelser om vigtigheden af at imødekomme høje krav, trivialisering af succesoplevelser og/eller komplimenter osv.