Odontofobi – angst for tandlæger eller tandlægeskræk

Odontofobi beskriver en svær form for tandlægeskræk, hvor personen oplever ekstrem angst for hele eller dele af det at være til tandlægen. Det er en af de allermest udbredte fobier, og hele 30% af Danmarks befolkning oplever en form for tandlægeskræk, mens tilstanden hos omkring 10% kan beskrives som en direkte fobi. Hos psykologerne Johansen og Kristoffersen på Frederiksberg specialiserer vi os i behandlingsformen kognitiv adfærdsterapi kombineret med eksponeringsterapi, hvilket har vist særdeles god behandlingseffekt i forbindelse med tandlægeskræk. Du kan læse mere om årsagsforklaringer, forekomst og behandling af odontofobi herunder.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om tandlægeskræk?
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er odontofobi?

Tandlægeskræk er et almindeligt udtryk, der dækker over en angst eller nervøsitet i forbindelse med at gå til tandlægen, og som kan have mange forskellige udtryk og sværhedsgrader.

I svær form kan tandlægeskræk tage form af en direkte fobisk angst for tandlæger og tandbehandling, og i disse tilfælde bruges begrebet odontofobi. Her er angsten er så stor og omfattende, at personen udebliver fra regelmæssige tandlægebesøg eller i de alvorligste tilfælde helt undgår tandbehandling. Andre personer med tandlægeskræk klarer sig igennem tandbehandling, men under meget stort ubehag.

I nogle tilfælde er angsten relateret til bestemte aspekter af behandlingen; eksempelvis boring, injektion, tandrensning, vibrationer, lugte eller lyde. For andre opleves i stedet en flovhed eller angst for, at tandlægepersonalet bagatelliserer eller latterliggør tændernes tilstand, tandplejevaner, manglende mundhygiejne eller selve angsten. Nogle beretter ligeledes, at angsten udspringer af oplevelsen af kontroltab under tandbehandling.

Årsager til odontofobi

Odontofobi kan som regel spores til enten en enkeltstående ubehagelig hændelse eller en række mindre forhold, der tilsammen har akkumuleret sig til en egentlig fobi. Det kan eksempelvis være et smertefuldt tandlægebesøg, der har udviklet sig til en generel mistillid til tandlægers evne til at give smertefri behandling og/eller dårlige erfaringer med en tandlæges adfærd eller behandling i form af for eksempel utilstrækkeligt hensyn, mangelfuld information, fejlbehandling eller manglende aftaler om behandling.

Forekomst af tandlægeskræk

Lidelsen tilhører kategorien ”Specifikke fobier”, og undersøgelser viser, at odontofobi er en af de hyppigst forekomne fobier: Omkring 30 % af den danske befolkning oplever nervøsitet og/eller angst i forbindelse med tandlægebesøg. For ca. 10 % er der tale om decideret odontofobi.

Behandling af tandlægeskræk

Kognitiv adfærdsterapi har vist sig at være særdeles effektivt i behandlingen af tandlægeskræk og odontofobi. Behandlingen fokuserer blandt andet på personens forestillinger omkring selve den fobiske situation og personens adfærd før, under, og efter den fobiske situation. Gennem dette fokus kan man lære at registrere og sidenhen ændre uhensigtsmæssige tanker og reaktionsmåder, som opretholder fobien, og som kan forstærke angsten i de situationer, personen frygter.

Et andet vigtigt læringspunkt går ud på gradvist at træne at udsætte sig selv for de situationer, som medfører frygt eller katastrofetanker – kaldet eksponering. På den måde kan personen øve sig i at anvende hensigtsmæssige strategier i angstprovokerende situationer, svække den fysiologiske hypersensitivitet for situationerne samt indsamle erfaringer, der styrker overbevisningen om alternative, hjælpsomme tanker.

Hvis du er interesseret i et afgrænset behandlingstilbud for specifikke fobier, kan du læse mere om fobi-pakken her.