PTSD og traumer

Efter en traumatisk hændelse kan man udvikle et såkaldt psykologisk traume, som er en psykologisk efterreaktion på en belastende oplevelse. Såfremt tilstanden er vedvarende, gives diagnosen PTSD, som også kaldes posttraumatisk stresslidelse eller posttraumatisk belastningsreaktion. Hvorvidt en hændelse kan beskrives som traumatisk, afhænger af individets subjektive oplevelse. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kognitiv adfærdsterapi tilbydes til forebyggelse og behandling af posttraumatisk stresslidelse i ethvert tilfælde, hvor en person viser kliniske symptomer inden for den første måned efter traumet. Psykologerne ved vores klinikker på Frederiksberg i København og i Aarhus specialiserer sig i netop denne behandlingsform. Du kan læse meget mere om symptomer, behandling og forekomst af traumer og posttraumatisk stressreaktion herunder.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om traumer og posttraumatisk stresslidelse?
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er et traume?

Et psykologisk traume er en tilstand, som opstår efter en traumatisk hændelse. Et traume kan metaforisk beskrives som en slags psykologisk sår eller kvæstelse, der er blevet forårsaget af en særligt ubehagelig begivenhed. Ligesom et sår kan traumet være følsomt og gøre ondt i tiden efter hændelsen.

Hændelser, der kan medføre traumer, indebærer oftest at opleve eller være vidne til trussel mod liv eller trussel om alvorlig skade, hvor man i situationen bliver udsat for en overdreven mængde stress, der medfører intens frygt eller hjælpesløshed. Det kan både dreje sig om skade på en selv eller andre mennesker. Trods mange forsøg har det dog vist sig vanskeligt at finde en almen definition på, hvornår en oplevelse kan beskrives som traumatisk. Hvorvidt en hændelse opleves traumatisk afhænger nemlig af en mængde faktorer; herunder kulturelle og sociale forhold, køn og alder. Hændelsens traumatiske potentiale kan dermed ikke fastlås ud fra hændelsens omfang eller karakter alene. Den subjektive opfattelse af hændelsen spiller en stor rolle, idet objektivt set ufarlige hændelser af nogle kan opleves som farlige, og derfor også kan være traumatiserende. Såfremt man selv er overbevist om truslen og er rædselsslagen under selve forløbet, spiller hændelsens reelle omfang en mindre rolle. F.eks kan det at trues med, hvad man troede var en pistol, være traumatisk, selv om det bagefter viser sig at være et legetøj.

Under traumatiske hændelser sættes vores krop i akut kriseberedskab, og vi udvikler en slags superhukommelse. Dette skyldes, at vores sanser indtager så megen information som muligt for at give os mulighed for at undvige fare.

Samtidig er det vigtigt for os at huske faresignaler, således at faren kan undgås ved en senere anledning. På samme tid strømmer blod til musklerne, og der udskilles stresshormoner med den hensigt at gøre os klar til at forsvare os eller flygte. Kroppens mobilisering af energi kan ledsages af en modsat og bremsende reaktion: “at stivne” eller “at fryse”. Fornemmelse af ubevægelighed og hjælpesløshed eller opgivenhed er således ikke kun en opfattelse skabt af fantasien.

Det er vigtigt at forstå, at de fysiologiske processer, som styrer disse reaktioner, stammer fra primitive instinkt-dele af vores hjerne og nervesystem, og derfor ikke er under vores bevidste kontrol. Igennem den menneskelige evolution har disse reaktioner været særdeles vigtige både for at forberede os på fare, gøre os i stand til bedre at håndtere den samt forhindre, at vi udsætter os selv for fare i første omgang. Desværre kan vores naturlige reaktioner nogle gange også føre til uhensigtmæssige følelser, kropslige reaktioner og adfærd i forbindelse med traumatiske hændelser.

Efter en traumatisk hændelse er det normalt at opleve, at de mest skræmmende aspekter ved hændelsen genopleves i form af påtrængende erindringer af synsindtryk, lugte, lyde, tanker og følelser. Således kan man tale om, at hændelsen har sat sit spor i form af et traume. At have et traume er dog ikke det samme som at have PTSD.

Test dig selv for PTSD

Hvad er PTSD?

Posttraumatisk stressreaktion, posttraumatisk stresslidelse, prosttraumatisk belastningsreaktion er alle navne for lidelsen PTSD. Denne lidelse opstår, når personer, som har lidt et traume, oplever så svære følgevirkninger og efterreaktioner, at det påvirker vedkommendes livskvalitet betydeligt. Således er traumet altså et symptom, mens posttraumatisk stress er en psykisk lidelse, som blot har traumet som et essentielt element og udspring.

Indikationer for, at der kan være tale om posttraumatisk belastningsreaktion og ikke blot et traume, er blandt andet, at personen oplever stærke genoplevelser, udviser undgåelsesadfærd, har svært ved at genkalde sig hele eller dele af den traumatiske hændelse eller oplever tilbagevendende fysiologisk aktivering. Disse gennemgås enkeltvist herunder. I et vist omfang er disse symptomer normale efterfølgende traumatiske hændelser, men varer de ved over lang tid, og er de af et omfang, som medfører betydelige gener i form af angst eller undgåelsesadfærd, betegnes tilstanden som posttraumatisk stresslidelse.

Der findes ligeledes lidelsen ved navn “kompleks PTSD”, som du kan læse mere om her. Denne lidelse har i tillæg til ovenstående også mere personligheds- og følelsesmæssige implikationer, og har visse symptomer til fælles med borderline personlighedsforstyrrelse.

Genoplevelser eller “flashbacks”

For personer med posttraumatisk belastningsreaktion trænger mindet om den traumatiske hændelse sig på, og der forekommer også ofte genoplevelser i drømme og mareridt. Nogle gange kan disse genoplevelser være så stærke, at man tror, den traumatiske hændelse sker igen. Dette er imidlertid ikke normen. Langt mere normalt er det, at man drømmer om hændelsen, og at den vender tilbage nat efter nat og forstyrrer søvnen.

Genoplevelser, også kaldet flashbacks, er hyppigt forekommende lige efter traumatiske hændelser og aftager som regel efter et stykke tid. Hos personer med PTSD forbliver reaktionerne dog lige stærke, hver gang noget minder dem om hændelsen.

Undgåelse

Som en modreaktion på den konstante genoplevelse forsøger mange at undgå de dårlige minder og de medfølgende ubehagelige følelser. Man forsøger at undvige alt, som kan minde om hændelsen, og når tankerne og følelserne alligevel dukker op, forsøger man at skubbe dem væk eller fortrænge dem. Nogle afleder sig selv ved at opretholde et højt aktivitetsniveau, så der ikke er plads til at mærke de ubehagelige tanker og følelser. Andre benytter rusmidler for at dæmpe deres intensitet. Mange gange isolerer traumatiserede personer sig, fordi de da kan undvige at blive konfronteret med deres traumatiske oplevelser. Denne adfærd kaldes for undgåelsesadfærd.

Manglende genkaldelse

Et symptom, som sommetider ses i forbindelse med posttraumatisk stress, er en manglende evne til at genkalde sig hele eller dele af den traumatiske begivenhed, hvor personen oplever “huller” i hukommelsen eller endog benægter, at det traumatiserende overhovedet er hændt.

Fysiologiske symptomer

Hos personer med PTSD arbejder det sympatiske nervesystem på højtryk, dels fordi traumatiske hændelser forårsager specifikke skader i visse hjernestrukturer og hormonelle systemer, men også fordi undgåelsesadfærden er med til at opretholde oplevelsen af at være i fare ustandseligt. Dette medfører ofte ind- eller gennemsovningsbesvær, irritabilitet eller vredesudbrud, koncentrationsbesvær, hypervigilitet og tilbøjelighed til sammenfaren.

Model for PTSD

Herover ses en model for vedvarende PTSD baseret på Clark & Ehlers (2000). Modellen har til hensigt at tydeliggøre, hvorledes lidelsen opretholdes og fører til en kontinuerlig genaktivering af fareoplevelse.

Varm og kold hukommelse

PTSD er en lidelse, som er tæt forbundet med og betinget af hukommelsen. Her er der tale om en kognitiv mekanisme, der lader os indkode og genkalde hændelser, som er sket på et tidspunkt forud for nu’et. Der er mange dele af hjernen involveret i forskellige aspekter af denne proces, herunder blandt andet amygdala og hippocampus.

Hippocampus kaldes sommetider en slags kontrolcenter for hukommelsen. Når vi genkalder noget, som er sket, hives mindet frem fra gemmerne og bliver styret igennem hippocampus og frem til vores bevidsthed. Vi kan “afspille” mindet for os selv og betragte det på afstand, og vi har en klar fornemmelse af, af hændelsen har fundet sted på et tidspunkt i vores fortid. Denne mekanisme kaldes sommetider “kold” hukommelse.

Noget, som er særligt ved de minder og den hukommelsesoplevelse, som karakteriserer posttraumatisk stress, er derimod, at minderne er stærkt knyttet til amygdala. Amygdala kaldes sommetider reptilhjernen og er en primitiv og mere instinktbetinget del af hjernen forbundet med sanseoplevelser, fornemmelser og følelser som frygt og angst. Minder, som hentes frem igennem dette hjerneområde, får altså en mere følelsesmæssig og perceptionsbetinget karakter, når vi reflekterer over dem. Ligeledes har disse minder en ringe tidslighed, således at man kan have en fornemmelse af, at de finder sted i nu’et frem for at have fundet sted for en særlig rum tid siden, når minderne “afspilles”. Dette er, hvad man kalder “varm” hukommelse og er karakteristisk for genkaldelsen af de traumatiske hændelser ved PTSD.

PTSD - årsager

Prædisponerende faktorer såsom særlige personlighedstræk (f.eks. tvangsprægede eller asteniske) eller forudgående nervøs lidelse kan sænke tærsklen for udviklingen af posttraumatisk stressreaktion eller forværre lidelsens forløb, men de er hverken nødvendige eller tilstrækkelige til at forklare dens opståen. På samme måde kan traumets karakter ikke alene forklare, hvorfor nogle personer udvikler lidelsen, til trods for at traumets intensitet og karakter i forskningen klart fremstår som den vigtigste enkeltfaktor. Tidligere traumer øger også riskoen betydeligt for at udvikle patologiske efterreaktioner efter endnu en traumatisk hændelse.

Forekomst af posttraumatisk belastningsreaktion

Forekomsten af PTSD vil variere historisk afhængigt af, hvor mange traumatiske hændelser, der til enhver tid er, og hvor mange personer, der har været udsat for disse hændelser. For eksempel ses der høj forekomst af lidelsen efter krig hos soldater og veteraner, hvilket blandt andet er grunden til, at man før i tiden brugte termen “granatchok”. Der eksisterer mange og til dels meget spredte anslag i forskningslitteraturen, men de fleste synes at tendere mod en livstidsprævalens på 5 % hos mænd og 10 % hos kvinder.

Vedligeholdende faktorer

I tillæg til ovenstående årsager til PTSD kan man tale om en række forhold, som bidrager til traumets vedvarende effekt og dermed lidelsens opretholdelse. Her er især tale om negative fortolkninger, antagelser og copingstrategier. Det er blandt andet på disse områder, at den kognitive adfærdsterapi effektivt kan hjælpe til en omstrukturering af tanke- og adfærdsmønstre, således at vedligeholdende faktorer ophører med at opretholde lidelsen.

Aspekt ved traumet/efterreaktionen  Negativ fortolkning 
At traumet fandt sted   ”Ingen steder er trygge”
”Den næste ulykke kommer snart” 
At traumet skete for netop mig   ”Jeg tiltrækker ulykker”
”Andre kan se, at jeg er et offer” 
Adfærd/følelser under traumet   ”Jeg fortjener negative hændelser”
”Jeg kan ikke håndtere stress” 
Efterfølgende Irritabilitet, vredesudbrud  ”Min personlighed har ændret sig til det værre”
”Jeg kan ikke stole på mig selv iblandt andre” 
Efterfølgende følelsesmæssig affladethed  ”Jeg er død indvending”
”Jeg vil aldrig kunne have følelsesmæssige
relationer igen”
Efterfølgende fashbacks, påtrængende genoplevelser, mareridt   ”Jeg er ved at blive skør”
”Jeg kommer aldrig over det” 
Efterfølgende koncentrationsvanskeligheder   ”Min hjerne har taget skade”
”Jeg vil miste mit arbejde” 
Fysiske/økonomiske konsekvenser af traumet  ”Min krop er ødelagt”
”Jeg kan aldrig have et normalt liv igen”
”Jeg vil blive hjemløs 
Negative antagelser   Copingstrategi 
“Hvis jeg tænker på traumet, bryder jeg sammen”  Forsøger ikke at tænke på hændelsen ved at kontrollere tanker/distrahere sig/tage stoffer/drikke alkohol 
“Hvis jeg besøger venner, vil de spørge ind til traumet og tænke, at jeg er patetisk, fordi jeg stadig ikke er ovre det”  Undgår at mødes med venner 
“Jeg kan komme ud for en ny bilulykke når som helst”  Kigger på alle modkørende biler for at se, om de er opmærksomme 
”Jeg var skyld i det, der skete”   Ruminerer over, hvordan traumet kunne været undgået 
”Ingen steder er trygge”   Altid være på vagt, have våben med, tæt på udgang 
”Hvis jeg ikke kontrollerer mine følelser, så vil de komme ud af kontrol”  Svækker følelser, undgår situationer, som kan forårsage positive eller negative følelser 
”Hvis jeg laver planer for fremtiden, vil nye frygtelige ting ske”  Laver ikke planer for fremtiden 
”Hvis jeg gør ting, jeg sætter pris på, vil jeg blive straffet/mindet om traumet og ikke kunne håndtere det/blive overvældet af følelser”  Opgiver lystbetonede og behagelige aktiviteter 
”Hvis jeg sover, vil jeg have mareridt/ikke opdage indtrængere”  Er vågen til sent 

Behandling af posttraumatisk stress

Der findes flere psykologiske behandlingstilgange, men dem, som i forskningen fremhæves som de mest effektive, er kognitiv adfærdsterapi og Eye Movement Desensitization and Reprocessing (EMDR). Den danske Sundhedsstyrelses “Referenceprogram for behandling af angstlidelser hos voksne” konkluderer, at kognitiv adfærdsterapi bør anvendes for at forebygge PTSD, hvis der er klinisk signifikante symptomer i den første måned efter en traumatiske hændelse. Videre anbefaler referenceprogrammet, at personer med lidelsen så vidt muligt, bør tilbydes traumefokuseret kognitiv adfærdsterapi, også fremfor EMDR og farmakologisk behandling med SSRI. Referenceprogrammet kan læses i sin helhed her.

Den uafhængige forskningsinstitution NICE er også kommet med retningslinjer for behandling af posttraumatisk belastningsreaktion. NICE anbefaler, at traumefokuseret kognitiv adfærdsterapi bør tilbydes til alle personer med alvorlige efterreaktioner efter traumer i den første måned efter den traumatiske hændelse.

Personer med lidelsen bør altså, ifølge retningslinjerne, tilbydes enten et forløb med kognitiv adfærdsterapi eller EMDR. Tilsvarende bør traumefokuseret kognitiv terapi benyttes til behandling af ældre børn og unge med alvorlige posttraumatiske reaktioner i den første måned efter traumet. Børn og unge med posttraumatisk belastningsreaktion, herunder dem der er blevet seksuelt misbrugt, burde få tilbud om et forløb med kognitiv adfærdsterapi tilpasset deres alder, omstændigheder og udviklingsniveau. De komplette retningslinjer findes her.

Du kan læse mere om PTSD hos børn og unge her.

Vi tilbyder effektiv behandling af posttraumatisk stress i vores praksisser beliggende på Frederiksberg i København og i Aarhus. Kontakt os, hvis du ønsker mere information eller ønsker en konsultation hos en af vores dygtige psykologer.