Sorg

Sorg er den følelse og proces, der følger et tab af nogen eller noget, der betød meget for én: eksempelvis en person eller en relation. Hvert enkelt menneskes sorgproces er unik og kan indeholde utallige følelser med varierende intensitetsniveauer. Samtidig findes der forskellige typer af sorg, hvilket du kan læse mere om længere nede på siden. I nogle tilfælde kan man finde sig helt ude af stand til at håndtere sorgen, som kan føre til eksempelvis depression eller selvmordstanker. Her kan et forløb hos en psykolog være helt afgørende for at facilitere en psykisk helingsproces, og psykoterapi kan virke lindrende i den svære tid. Behandling af sorg ud fra kognitiv adfærdsterapi tilbydes hos Psykologerne Johansen og Kristoffersen ved praksissen i Helsingør og på Frederiksberg, hvor forløbet tilpasses den enkeltes unikke situation og ønske.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om sorg? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad vil det sige at sørge?

Sorg opstår, når man har mistet nogen eller noget, der var en del af én selv – det kan være et kært familiemedlem, et godt venskab, et elsket kæledyr, drømmejobbet eller noget helt andet. Man kan sørge over at have mistet en kærlighed eller nærhed, der gav livet mere mening. Og man kan sørge over en fremtid, som nu ser anderledes ud.

Der er mange forskellige måder at sørge på, og følelsen har mange forskellige udtryk. Nogle græder; andre begiver sig ud i projekter, der kan aflede tankerne, fordi det er for smertefuldt at se tabet i øjnene.

Ofte oplever sorgramte en vekslen i humør og energi, der kan variere meget fra dag til dag, og selv fra time til time. Det ene øjeblik kan man mindes fortiden og smerteligt se tilbage på det, der savnes. Det næste er man måske i stand at se fremad på det nye og lovende, der venter forude. Man kan opleve, at man det ene øjeblik formår at holde overblik og have sit liv under kontrol, mens det pludseligt falder sammen igen kort efter. Sådan vekslen er ganske normal, omend det kan være svært at forstå – både for den sorgramte og for pårørende.

I nogle tilfælde er man ikke nødvendigvis i stand til at håndtere det, som er sket. Én forsvarsmekanisme kan være benægtelse, hvor den sorgramte pludselig forsøger at benægte hændelsen eller helt fortrænge mindet herom. Selvom det kan føles som eneste mulighed, er det dog sjældent en holdbar løsning.

Desværre findes der ikke én måde at slippe af med sorg. Mange benytter begravelsen, og lignende ritualer i forbindelse med dødsfald, til at få afløb for det afsavn, de oplever. Dog håndterer alle mennesker sorg forskelligt, og der er således ikke et bestemt sorgforløb, der skal overstås, før man kan opnå bedring. Dette er også forklaringen på, at nogle har brug for at græde, mens andre slet ikke græder under sorgperioden. Forløsningen over tabet eller forandringen er uafhængig af antallet af tårer, så selvom man ikke græder, er det altså ikke udtryk for manglende sorg over tabet.

Der kan gå noget tid, inden sorgen føles overkommelig oven på det tab, man har oplevet. Ofte er de første 3-4 mdr. de sværeste at komme igennem. Her veksler følelserne ofte mellem fortvivelse, vrede, savn, længsel og tristhed, og i perioden kan en psykolog være meget behjælpelig. Dette kan du læse mere om herunder.

Forsinket sorg

Nogle gange kommer sorgreaktionen ikke med det samme. Dette kan hænge sammen med, at den sørgende ikke tillader sig selv at sørge, men i stedet forsøger at holde sorgen på afstand. Dette kan f.eks. gøres ved hjælp af overarbejde på jobbet, overdrevent engagement i fritidsinteresser eller praktiske gøremål. Sorgen forsvinder dog ikke af denne grund og kan i stedet bryde drypvis igennem, når man oplever noget, der minder om tabet. Pludselig er det små ting, der får verdenen til at føles helt uoverskuelig, og selv små konflikter kan føles altødelæggende. Sorgen kan også vende tilbage som en overvældende genstand på et senere tidspunkt, når kroppen ikke længere kan holde til hensættelsen. Således er det altså nødvendigt at håndtere sorgen i nuet.

Kronisk sorg

Nogle mennesker har været ude for en voldsom sorg og oplever efterfølgende at være frosset fast i mindet om det tabte, hvorved sorgen holder ved i årevis. Det eller den tabte idoliseres, og man isolerer sig fra omverdenen med sine minder fra fortiden uden noget ønske om at fortsætte fremad eller tage nye ting ind. Livet kan føles ligegyldigt; tidligere venner falder fra, og den sorgramte kan blive helt låst i fortidens kærlige minder. Sorgen kan i disse tilfælde blive en del af ens identitet, som man ønsker at holde fast på. Med tiden kan dette også vanskeliggøre håndtering af sorgen, for hvis man pludselig giver slip på sorgen, er man så stadig sig selv? Også her, er det nødvendigt at kontakte en psykolog, så sorgen kan frigøres fra identiteten.

Når man undgår sorgen

Hvis den sorgramte udelukker sorgen helt, kan det få langvarige følger. Disse følger kan være kropslige, såsom hovedpine, mavesmerter, energiløshed, og søvnproblemer. I alvorlige tilfælde kan det også påvirke ens livsførelse i sådant et omfang, at man er i øget risiko for alvorlige somatiske tilstande som mavesår, hjerte- og karsygdomme, astma, mv. Samtidig kan den sorgramte opleve en række psykiske reaktioner som f.eks. depression, angst og selvbebrejdelser. Ofte vil vedkommende ikke beskæftige sig med noget, der minder om sorgen. Til tider forekommer selvmordsforsøg og selvmord.

Undgået sorg kan betyde, at man på et senere tidspunkt reagerer ualmindeligt voldsomt på oplevelser, der findes traumatiske eller minder om tabet – selvom hændelserne tilsyneladende ikke er så voldsomme.

Følgevirkninger

Man skal være opmærksom på, om sorgen udvikler sig til en depression. En depression kendetegnes oftest ved, at den ramte mister glæden ved livet, mister energien og falder passivt hen.

Det er også en god idé at være opmærksom på de relationer, den sørgende har til de næreste omkring sig. Svære og udfordrende hændelser kan give anledning til, at det er svært at forstå hinanden og de respektive sorgreaktioner, som er og kommer i spil.

Hvornår skal man søge professionel hjælp?

Man bør søge professionel hjælp, hvis man ikke har sovet i 2 – 3 nætter, hvis man slet ikke kan samle sig om sine sædvanlige aktiviteter, hvis man ikke kan afledes fra traumet og glimtvis glædes ved ting, der tidligere har givet livet mening og indhold, eller hvis man har tendens til at trække sig fra andres selskab.

I rigtig mange tilfælde kan det være gavnligt at opsøge en psykolog i forbindelse med sorg. For mange mennesker kan det være beroligende at tale med en professionel omkring sorgens forløb, hvordan man kan have omsorg for sig selv i processen og om andre aspekter, som det i den forbindelse kan være godt at være opmærksom på.

For nogle kan det være så simpelt som at det føles rart at tale med en udenforstående person om forløbet og konsekvenserne. For andre, der er ude af stand til at håndtere sin sorg, og som eksempelvis er frosset fast eller oplever depression, kan psykoterapi hos en psykolog være et afgørende middel til at facilitere en hensigtsmæssig bearbejdningsprocess ved blandt andet at undersøge eventuelle vurderinger og fortolkninger, som kan virke vedligeholdende for sorgen.

Tøv ikke med at kontakte os, hvis du kæmper med sorgreaktion. Vi tilbyder konsultationer med kort venteliste ved vores praksisser i Helsingør og på Frederiksberg.