Sorg

Sorg er den følelse og proces, der følger et tab af nogen eller noget, der betød meget for een: eksempelvis en person eller en relation. Hvert enkelt menneskes sorgproces er unik og kan indeholde utallige følelser med varierende intensitetsniveauer. Samtidig findes der forskellige typer af sorg, hvilket du kan læse mere om længere nede på siden. For mange kan det at tale med en psykolog virke lindrende i den svære tid. I andre tilfælde kan man finde sig helt ude af stand til at håndtere sorgen, som kan føre til eksempelvis depression eller selvmordstanker. Her kan et forløb hos en psykolog være helt afgørende for at facilitere en psykisk helingsproces.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om sorg? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad vil det sige at sørge?

Man kan sørge over at have mistet noget eller nogen, som også var en del af een selv. Man kan sørge over en kærlighed eller nærhed, der gav livet mere mening. Man kan sørge over en fremtid, som nu ser anderledes ud.

Der er mange forskellige måder at sørge på, og følelsen har mange forskellige udtryk. Nogle græder. Andre begiver sig ud i projekter, der kan aflede tankerne for en stund. Ofte opleves der en vekslen mellem det ene øjeblik at mindes fortiden og det der savnes, og næste øjeblik at se fremad på det nye, der venter forude. Man kan opleve, at man det ene øjeblik formår at holde overblik og have sit liv under kontrol, men det næste falder det hele sammen. I nogle tilfælde er man ikke i stand til at håndtere det, som er sket, og forsøger i stedet at benægte hændelsen eller helt fortrænge mindet herom.

Når man er i sorg, er det ikke fordi, der kræves et bestemt sorgforløb. Der er ikke noget bestemt, man skal igennem. Forløsningen over tabet eller forandringen er uafhængig af antallet af tårer. Sorg opstår, hvor der på et tidspunkt har været kærlighed.

Der kan gå noget tid, inden sorgen føles overkommeligt. Ofte er de første 3-4 mdr. de sværeste at komme igennem. Her veksler følelserne ofte mellem fortvivelse, vrede, savn, længsel og tristhed.

Forsinket sorg

Nogle gange kommer sorgreaktionen ikke med det samme. Dette kan hænge sammen med, at den sørgende ikke tillader sig selv at sørge. Sorgen holdes på afstand, for eksempel ved hjælp af overarbejde eller praktiske gøremål. Sorgen forsvinder dog ikke af denne grund og kan bryde drypvis igennem, når man oplever noget, der minder om tabet. Eller den kan overvælde på et senere tidspunkt, når kroppen ikke længere kan holde til hensættelsen.

Kronisk sorg

Nogle mennesker har været ude for en voldsom sorg og oplever efterfølgende at være frosset fast i mindet om det tabte, hvorved sorgen holder ved i årevis. Det eller den tabte idoliseres, og man isolerer sig fra omverdenen med sine minder fra fortiden uden noget ønske om at fortsætte fremad eller tage nye ting ind. Sorgen kan i disse tilfælde blive en del af ens identitet, som man ønsker at holde fast på.

Undgået sorg

Hvis den sorgramte udelukker sorgen helt, kan det få langvarige følger. Disse følger kan være kropslige, såsom hovedpine, mavesmerter, energiløshed, og søvnproblemer. I alvorlige tilfælde kan det også påvirke ens livsførelse i sådant et omfang, at man er i øget risiko for alvorlige somatiske tilstande som mavesår, hjerte- og karsygdomme, astma, mv. Samtidig kan den sorgramte opleve en række psykiske reaktioner som f.eks. depression, angst og selvbebrejdelser. Ofte vil vedkommende ikke beskæftige sig med noget, der minder om sorgen. Til tider forekommer selvmordsforsøg og selvmord.

Undgået sorg kan betyde, at man på et senere tidspunkt reagerer ualmindeligt voldsomt på oplevelser, der findes traumatiske eller minder om tabet – selvom hændelserne tilsyneladende ikke er så voldsomme.

Følgevirkninger

Man skal være opmærksom på, om sorgen udvikler sig til en depression. En depression kendetegnes oftest ved, at den ramte mister glæden ved livet, mister energien og falder passivt hen.

Det er også en god idé at være opmærksom på de relationer, den sørgende har til de næreste omkring sig. Svære og udfordrende hændelser kan give anledning til, at det er svært at forstå hinanden og de respektive sorgreaktioner, som er og kommer i spil.

Hvornår skal man søge professionel hjælp?

Man bør søge professionel hjælp, hvis man ikke har sovet i 2 – 3 nætter, hvis man slet ikke kan samle sig om sine sædvanlige aktiviteter, hvis man ikke kan afledes fra traumet og glimtvis glædes ved ting, der tidligere har givet livet mening og indhold, eller hvis man har tendens til at trække sig fra andres selskab.

I rigtig mange tilfælde kan det være gavnligt at opsøge en psykolog i forbindelse med sorg. For mange mennesker kan det være beroligende at tale med en professionel omkring sorgens forløb, hvordan man kan have omsorg for sig selv i processen og om andre aspekter, som det i den forbindelse kan være godt at være opmærksom på.

For nogle kan det være så simpelt som at det føles rart at tale med en udenforstående person om forløbet og konsekvenserne. For andre, der er ude af stand til at håndtere sin sorg, og som eksempelvis er frosset fast eller oplever depression, kan behandling hos psykolog være et afgørende middel til at facilitere en hensigtsmæssig bearbejdningsprocess ved blandt andet at undersøge eventuelle vurderinger og fortolkninger, som kan virke vedligeholdende for sorgen.