Social angst eller socialfobi

Social angst er en bred diagnose, som involverer en følelse af angst associeret med det at omgås andre mennesker. Denne angst kan have sit udspring i tanker om at være klodset eller utilstrækkelig, eller den kan bunde i en fobi for at blive gjort til grin eller set ned på. Derfor benævnes lidelsen sommetider socialfobi. Social angst kan ligeledes involvere en ubehagelig overoptagethed af, hvad andre mennesker tænker om én. Resultatet er ofte isolation og undgåelsesadfærd, hvorfor tilstanden kan være yderst pinefuld for den berørte, hvis livsudfoldelse bliver hæmmet på utallige områder – herunder i forbindelse med uddannelse, arbejde, venskaber og parforhold. Herunder kan du læse mere om social angst, årsagsforklaringer og behandling.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om socialfobi?
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er social angst?

Denne angstform omhander i sin grundform en angst for at være sammen med andre mennesker. Som konsekvens heraf kan man have tendens til at trække sig fra socialt samvær. På trods af et ønske om at være social føler man sig forkert, anderledes, kejtet og klodset, eller man har opmærksomheden rettet mod, hvad andre mon tænker om én.  Man kan eksempelvis være bange for, at andre vurderer én kritisk. Disse anskuelser og denne optagethed kan virke så hæmmende, at det kan være vanskeligt at klare uddannelse, jobs og at skabe kontakt til potentielle partnere.

Socialfobi er i forlængelse heraf en fobisk angst for at blive gjort til grin, set ned på eller kritiseret i samværet med andre mennesker. Har man socialfobi, undgår man ofte kontakt, der fremprovokerer angst, samt situationer, som minder om en tidligere angstoplevelse. Forestillingerne om, hvordan det vil være at erfare sådanne situationer igen, afholder én fra at gøre sig nye erfaringer – derved forstærkes de vurderinger, man gjorde sig engang.

Selvom en man har socialfobi eller social angst og undgår kontakt med andre mennesker, er det sociale behov der stadig, men bliver blot underkendt og undertrykt. Derfor bliver folk med socialfobi ofte umådeligt ensomme og triste.

Folk med socialfobi skjuler desuden ofte deres angst og nervøsitet. De frygter opmærksomheden og bruger det, man kalder “sikkerhedssøgende adfærd”, så andre ikke kan se, hvordan de har det og at de lider af socialfobi.

Sikkerhedssøgende adfærd med den hensigt at skjule socialfobi kan eksempelvis være rygning, beroligende medicin, alkohol, undgåelse af øjenkontakt eller anvendelse af genstande, som kan distrahere opmærksomheden fra personen –  eksempelvis en vandflaske, en bog, tyggegummi, dækkende tøj, make-up eller sol eller glas og bestik at holde på.

Årsager til social angst

Sårbarhed over for at blive angst er til dels medfødt. Det har dog stor betydning, om man er vokset op i omgivelser, hvor man har følt sig utryg og angst. Det er ofte generte, konfliktsky og nervøse børn, som udvikler socialfobi.

Lavt selvværd er desuden næsten altid til stede ved socialfobi.

Socialfobi kan ligeledes udløses af stress, kriser, negative oplevelser (som mobning) og traumer.

Forekomst af social angst

Det skønnes, at omkring 5-7 % af alle mennesker lider af social angst i mere eller mindre alvorlig grad. Angsten starter ofte i teenageårene.

Behandling af socialfobi eller social angst

Kognitiv adfærdsterapi bliver ofte brugt og har vist gode resultater i behandlingen af socialfobi og social angst. Her tillæres det gradvist at tilnærme sig de angstfuldte situationer, og langsomt opnås en tryghed i forbindelse hermed. Endvidere er det vigtig at lære, hvad det er, der sker med kroppen, når man mærker en socialfobisk angstreaktion, således at angsten for kroppens reaktioner bliver tiltagende mindre. Det bliver derved muligt at observere kroppen og registrere symptomerne på afstand, således at man bedre kan tage afstand fra de ofte intense angstfølelser.

På den tankemæssige front arbejdes der med at forstå de uhensigtsmæssige mønstre og overbevisninger, der er med til at opretholde angsten, og der forsøges rettet op på fejlagtige antagelser og tanker omkring én selv i relation til andre mennesker.

I behandlingen kan det slutteligt være givtigt at arbejde med stressreduktion, vejrtrækningsøvelser og afspændingsøvelser.