Social angst eller socialfobi

Social angst er en bred diagnose, som involverer en følelse af angst associeret med det at omgås andre mennesker. Denne angst kan have sit udspring i tanker om at være klodset eller utilstrækkelig, eller den kan bunde i en fobi for at blive gjort til grin eller set ned på. Derfor benævnes lidelsen sommetider socialfobi. Social angst kan ligeledes involvere en ubehagelig overoptagethed af, hvad andre mennesker tænker om én. Resultatet er ofte isolation og undgåelsesadfærd, hvorfor tilstanden kan være yderst pinefuld for den berørte, hvis livsudfoldelse bliver hæmmet på utallige områder – herunder i forbindelse med uddannelse, arbejde, venskaber og parforhold. Kognitiv adfærdsterapi, som vi specialiserer os i ved vores konsultation på Frederiksberg, har vist sig effektiv i behandlingen af social angst, hvilket du kan læse mere om herunder.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om socialfobi?
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er social angst?

Social angst er en angstlidelse, der i sin grundform kan beskrives som en angst for samvær med andre mennesker. På trods af et ønske om at være social føler man sig forkert, anderledes, kejtet eller klodset, eller man er overdrevent opmærksom på, hvad andre mon tænker om én. Man kan eksempelvis være bange for, at andre vurderer én kritisk. Socialfobi er i forlængelse heraf en fobisk angst for at blive gjort til grin, set ned på eller kritiseret i samværet med andre mennesker. Social angst og socialfobi samles typisk under én betegnelse.

Optagetheden omkring andres tanker samt negative overbevisninger omkring én selv kan føre til, at man helt undgår social kontakt og situationer, der førhen har virket angstprovokerende. Forestillingerne om, hvordan det vil være at befinde sig i sådanne situationer igen, afholder én fra at gøre sig nye erfaringer, og man isolerer sig yderlige – derved forstærkes de vurderinger, man gjorde sig engang. Social angst kan således være stærkt invaliderende og virke hæmmende på uddannelse og jobs samt hindre én i at danne og vedligeholde venskabelige og romantiske relationer.

Hvis man har socialfobi eller social angst, og af denne årsag undgår kontakt med andre mennesker, betyder det dog ikke, at det sociale behov ikke er til stede – det bliver blot underkendt og undertrykt. Derfor bliver folk med socialfobi ofte umådeligt ensomme og triste.

Folk med socialfobi forsøger desuden ofte at skjule deres angst og nervøsitet, da de frygter opmærksomheden. Derfor anvender de ofte, hvad man kalder “sikkerhedssøgende adfærd”, så andre ikke kan se, hvordan de har det, og at de lider af socialfobi. Sikkerhedssøgende adfærd kan eksempelvis være rygning, beroligende medicin, alkohol, undgåelse af øjenkontakt eller anvendelse af genstande, som på anden vis kan distrahere opmærksomheden fra personen selv – eksempelvis en vandflaske, en bog, tyggegummi, dækkende tøj, make-up eller et glas at holde på.

Test dig selv for angst

Årsager til social angst

Sårbarhed over for at udvikle angst er til dels medfødt, og forskellige angstlidelser optræder ofte hos flere familiemedlemmer i samme familie. Hvorvidt man udvikler angst, og herunder hvorvidt angsten netop tegner sig som social angst, afhænger dog i høj grad af miljømæssige forhold såsom erfaringer og opvækstvilkår. For eksempel kan utrygge og angstprægede opvækstforhold spille en rolle, og belastende hændelser som stress, kriser, negative oplevelser (såsom mobning) og traumer kan virke udløsende.

Også temperament og personlighed spiller en rolle, og der ses en tendens til, at det er ofte generte, konfliktsky og nervøse børn, som udvikler socialfobi. Lavt selvværd er desuden næsten altid til stede ved socialfobi.

Forekomst af social angst

Det skønnes, at omkring 5-7 % af alle mennesker lider af social angst i mere eller mindre alvorlig grad. Angsten starter ofte i teenageårene.

Behandling af socialfobi eller social angst

Kognitiv adfærdsterapi bliver ofte brugt i behandlingen af socialfobi og social angst og har vist gode resultater.

Først og fremmest er det gavnligt at lære, hvad det er, der sker med kroppen, når man mærker en socialfobisk angstreaktion, således at angsten for kroppens reaktioner bliver tiltagende mindre. Det bliver derved muligt at observere kroppen og registrere symptomerne på afstand, således at man bedre kan tage afstand fra de ofte intense angstfølelser.

I den adfærdsmæssige del af behandlingen lærer den angstramte gradvist at tilnærme sig de angstfuldte situationer, hvorved der langsomt oparbejdes en tryghed i forbindelse hermed. På den tankemæssige front arbejdes der i stedet med at forstå de uhensigtsmæssige mønstre og overbevisninger, der er med til at opretholde angsten, og der forsøges rettet op på fejlagtige antagelser og tanker omkring én selv i relation til andre mennesker.

Også teknikker som stressreduktion, vejrtrækningsøvelser og afspændingsøvelser kan være gavnlige i behandlingen.