Socialfobi

Socialfobi er en diagnostisk betegnelse for funktionsnedsættende og ubehagelig angst i sociale situationer. Kernen i socialfobi, også kaldet sociofobi, er overdreven og/eller uhensigtsmæssig bekymring for at blive vurderet negativt af andre eller en oplevelse af utilstrækkelighed. I mange tilfælde fører socialfobi til stærk begrænsning af livsudfoldelsen, idet mange sociale situationer aktivt undgås eller udholdes med stort ubehag. Af denne årsag er personer med socialfobi ofte udfordret med hensyn til uddannelse, arbejde eller sociale relationer. Lidelsen går sjældent over af sig selv, hvorfor mange er afhængige af professionel støtte og behandling. Kognitiv adfærdsterapi, som vi specialiserer os i ved vores psykologpraksis på Frederiksberg, har vist sig effektiv i behandlingen af socialfobi ved at identificere, udfordre og ændre på uhensigtsmæssige tanke- og adfærdsmønstre, som er med til at opretholde lidelsen. 

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om socialfobi?
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er socialfobi?

Socialfobi er en angstlidelse, der i sin grundform kan beskrives som en fobi for samvær eller interaktion med andre mennesker. Socialfobi kaldes også sociofobi og kan siges at være den ekstreme variant af den tilstand, vi i folkemunde kalder social angst. Mens social angst kan optræde i varierende grader og ofte er normal og hensigtsmæssig, er socialfobi altså en tilstand af svær angst relateret til sociale interaktioner. Diagnosen hedder på engelsk social anxiety disorder. 

I modsætning til præstationsangst, som relaterer sig til afgrænsede præstationssituationer, og glossofobi, som er en fobi for at holde tale for en forsamling, breder socialfobi sig oftest til de fleste af livets sociale elementer og optræder i mange forskellige sammenhænge.  

Personer med socialfobi oplever ofte, at de er kejtede, anderledes, forkerte eller klodsede i forhold til andre mennesker, og de er overdrevent opmærksomme på, hvad andre tænker om dem. De kan herunder have en intens frygt for at blive vurderet kritisk, blive gjort til grin eller blive set ned på af andre mennesker. De vil derfor ofte også frygte at være centrum for andres opmærksomhed, idet andres opmærksomhed indebærer en risiko for sådanne negative sociale hændelser. Udsættes personer med socialfobi for socialt krævende situationer, kan de opleve fysiologiske symptomer på angst såsom sveden, rysten, besværet vejrtrækning, rødmen eller forhøjet puls. I visse tilfælde kan angsten ligetil udløse panikanfald. Idet de fysiologiske angstsymptomer oftest er ret forstyrrende og opleves af personen selv som nemt observerbare, er de fleste med socialfobi meget opmærksomme på disse symptomer og forsøger at skjule eller kontrollere disse. Disse anstrengelser medfører i stedet en vedligeholdelse, og oftest en forstærkning, af de kropslige symptomer samt en forstyrrende selvbevidsthed i sociale situationer. I mange tilfælde kan også anstrengelserne for at skjule de fysiologiske symptomer blive mere iøjefaldende end de fysiologiske symptomer i sig selv. Af disse årsager bliver adfærden, der er motiveret af ønsket om at reducere social opmærksomhed og risikoen for andres kritiske vurdering, paradoksalt nok noget, som tiltrækker sig opmærksomhed og kan opfattes som afvisende eller socialt akavet. 

Selvom de fleste personer med socialfobi i virkeligheden har et ønske om at interagere med andre mennesker, kan optagetheden af, hvad andre mennesker tænker om én, samt et grundlæggende negativt selvsyn, føre til, at man helt eller delvist undgår social kontakt og situationer, der virker angstprovokerende. Forestillingerne om, hvordan det vil være at befinde sig i sådanne situationer, afholder én fra at gøre sig nye erfaringer, og man isolerer sig mere og mere. Herigennem forstærkes antagelserne om ens egen uduelighed, man isolerer sig yderligere, og socialfobien forstærkes i en ond cirkel.  

Socialfobi kan være stærkt invaliderende og virke hæmmende på uddannelse og jobs samt hindre én i at danne og vedligeholde venskabelige og romantiske relationer. Mennesker er sociale væsener, og undgåelse af sociale interaktioner begrænser livsudfoldelsen markant. Samtidig er det vigtigt at pointere, at personer med socialfobi ikke mangler social interesse, selvom de undgår kontakt med andre mennesker – de vælger blot ikke at være i sociale situationer, eller de oplever mindre glæde ved de sociale situationer, som følge af følelsesmæssigt og kropsligt ubehag og sikkerhedsadfærd. Personer med socialfobi er altså ikke frivilligt enspændere, der har det bedst i deres eget selskab, men er ofte ensomme og triste. Som en følge af dette, fører socialfobi i nogle tilfælde til depressive episoder. 

Som ovenstående illustrerer, er socialfobi en kompliceret lidelse, hvor den kendetegnende frygt hurtigt kan blive en selvopfyldende profeti. Det er i de fleste tilfælde ikke en tilstand, man selv kan komme af med, men alvorligheden følger i stedet som regel den generelle belastning af stressfulde livshændelser i et gradvist forværrende forløb.

Læs mere om social angstTest dig selv for angst

Årsager til socialfobi

Sårbarhed over for at udvikle angst er til dels medfødt, og forskellige angstlidelser optræder ofte hos flere familiemedlemmer i samme familie. Hvorvidt man udvikler angst, og herunder hvorvidt angsten netop tegner sig som socialfobi, afhænger dog i høj grad af miljømæssige forhold såsom erfaringer og opvækstvilkår. For eksempel kan utrygge og angstprægede opvækstforhold spille en rolle, og belastende hændelser som stress, kriser, negative oplevelser (såsom mobning) og traumer kan virke udløsende for socialfobi. Også temperament og personlighed spiller en rolle, og der ses en tendens til, at det ofte er generte, konfliktsky og nervøse børn, som udvikler socialfobi. Lavt selvværd er desuden næsten altid til stede ved socialfobi. 

Mens ovenstående faktorer kan beskrives som prædisponerende og udløsende, spiller også vedligeholdende faktorer en stor rolle i opretholdelsen af lidelsen socialfobi. Herunder kan nævnes undgåelsesadfærd, hvor personen undgår sociale sammenhænge og derfor ikke får mulighed for at afkræfte sine negative antagelser. Også sikkerhedsadfærd, hvor personen beskytter eller skærmer sig selv i forbindelse med sociale sammenhænge ved eksempelvis at anvende berusende midler, dækkende tøj eller distraherende midler, kan virke vedligeholdende, idet personen bliver overbevist om, at vedkommende ikke ville være i stand til at fungere socialt uden denne sikkerhedsadfærd.  

Forekomst af socialfobi

Socialfobi ses oftere hos teenagere og unge voksne, og det skønnes, at omkring 5-7 % af alle mennesker lider af social angst i mere eller mindre alvorlig grad. Forekomsten af tilfælde, som kan siges at være svære nok til at leve op til den psykiske diagnose socialfobi, er dog angiveligt en del lavere.

Studier peger på, at det er omkring 4 % af alle mennesker, der på et tidspunkt i livet vil leve op til diagnosen socialfobi 

Behandling af socialfobi

Kognitiv adfærdsterapi bliver ofte brugt i behandlingen af socialfobi og har vist gode resultater. I denne terapiform fokuseres der i første omgang på såkaldt psykoedukation, hvor man blandt andet lærer, hvad der sker med kroppen, når man mærker en socialfobisk angstreaktion. Med denne viden bliver det muligt at observere kroppen og registrere symptomerne mere objektivt. 

Behandlingens mest centrale elementer er dog henholdsvis kognitioner, det vil sige tanker, og adfærd. Ved at ændre på tanke- såvel som handlemønstre bliver det nemlig muligt at eliminere de faktorer, som er med til at udløse og opretholde socialfobien. 

I den kognitive del af terapien undersøges det, hvilke antagelser man gør sig om sig selv og sin omverden.

Personer med socialfobi har ofte uhensigtsmæssige antagelser såsom ”jeg er værdiløs, medmindre alle kan lide mig” eller ”hvis jeg siger noget forkert, vil ingen kunne lide mig”. Sådanne tankemønstre bearbejdes i terapien, hvor disses uhensigtsmæssige og ofte usande natur først afdækkes og siden omstruktureres, idet man øver sig i at opsnappe sådanne antagelser og negative automatiske tanker og på at fremme mere hensigtsmæssige og realistiske tankemønstre.

I den adfærdsmæssige del af behandlingen anvendes såkaldt social eksponering. Her tilnærmer den angstramte sig langsomt, trinvist og i kontrollerede omgivelser angstfulde sociale situationer, hvorved der kan oparbejdes en tryghed i forbindelse hermed. 

Vi tilbyder kognitiv adfærdsterapi specialiseret til socialfobi ved vores praksis på Frederiksberg og kan tilbyde konsultationer med kort ventetid.