Agorafobi - angst for åbne pladser

Agorafobi kan betegnes som frygten for at befinde sig på eksempelvis store pladser, offentlige steder eller i store menneskemængder. Fobien bunder typisk i en angst for at få et angstanfald, at besvime, at kaste op eller en anden ubehagelig hændelse et sted, hvor man ikke kan slippe væk. I nogle tilfælde udspringer lidelsen af en eksisterende tendens til panikanfald, og ofte medfører den undgåelsesadfærd og en præference for hjemmet som den sikre base. Forskning viser, at 5-6% af befolkningen, herunder flest kvinder, lider af agorafobi, samt at kognitiv adfærdsterapi er den mest effektive behandlingsform. Hos Psykologerne Johansen & Kristoffersen specialiserer vi os i netop kognitiv adfærdsterapi og tilbyder behandling med kort ventetid ved vores klinikker i Aarhus og på Frederiksberg i København. Læs mere om lidelsen samt årsager og behandling herunder.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om agorafobi? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er agorafobi?

Agorafobi, der kan karakteriseres som en specifik fobi, beskrives typisk som en angst for åbne pladser, steder med store menneskemængder, offentlige steder eller lignende. Angsten forbundet med sådanne steder bunder som oftest i en frygt for at befinde sig i åbne og/eller eksponerede omgivelser, såfremt en pinlig eller farlig situation skulle opstå.

Hvad bunder frygten i?

Det er en meget heterogen fobi, som kan bunde i forskellige former for frygt eller katastrofetanker. Angsten kan for nogle handle om en frygt for at få et panikanfald eller blive pludseligt syg, eksempelvis at få hjertestop, et sted, hvor man ikke kan få hjælp. For andre er det centrale frygten for at opføre sig pinligt i offentligheden, og man kan eksempelvis frygte at få angstanfald, kaste op eller besvime foran andre. For andre igen er det den blotte tanke om ikke at kunne flygte i tilfælde af fare, der udløser angsten. Det fælles for agorafobi er altså, at de store pladser eller menneskemængder opleves som usikre og svære at flygte fra, om det skulle blive nødvendigt. Du kan læse mere om forskellige typer af agorafobi længere nede på siden.

I hvilke situationer opleves agorafobi?

De steder, der frygtes, kan spænde lige fra store, åbne pladser til mindre områder med mange mennesker til stede. Især offentlige transportmidler, åbne menneskemængder og tæt befærdede offentlige rum kan virke angstfremkaldende. Det kan eksempelvis gælde busser, togstationer, biografer, shoppingcentre, gågader, koncerter, diskoteker, forlystelsesparker eller lignende. I svære tilfælde kan alle områder uden for hjemmets fire vægge udløse angsten.

Grundet lidelsens hæmmende og livsbegrænsende natur samt potentielt selvforstærkende effekt anbefales det, at personer med denne fobi søger tidslig behandling hos en kompetent psykolog. Du kan læse mere om den anbefalede behandlingsform, kognitiv adfærdsterapi, nederst på siden. Hos Psykologerne Johansen og Kristoffersen er vi eksperter i denne form for behandling, og du er altid velkommen til at skrive til os, hvis du har spørgsmål eller kunne tænke dig en visiterende samtale om agorafobi.

Symptomer på agorafobi

Agorafobi kommer til udtryk ved både adfærdsmæssige, følelsesmæssige og kropslige symptomer.

Undgåelsesadfærd: Personer med agorafobi er som nævnt bange for at bevæge sig i særlige angstfremkaldende omgivelser. Af denne årsag er et centralt symptom såkaldt undgåelsesfærd, hvor personen afholder sig fra at opholde sig på de frygtede steder. I svære tilfælde kan dette betyde, at man er helt begrænset til sit eget hjem og har svært ved at foretage sig noget som helst uden for hjemmet på egen hånd. Selv i mildere tilfælde kan lidelsen dog være svært belastende og begrænsende for personen, som eksempelvis føler sig ude af stand til at tage offentlig transport, rejse til ukendte steder, gå i byen eller gå i biografen.

Sikkerhedsadfærd: Et andet adfærdsmæssigt symptom kan være tendensen til at forsøge at dulme angsten med såkaldt sikkerhedsadfærd. Dette omfatter alle former for handlinger, der har til hensigt at forebygge en frygtet hændelse eller reducere ubehaget i en angstprovokerende situation. Man kan eksempelvis have høj musik i ørerne eller distrahere sig selv for at undgå angst. Man kan placere sig særlige steder i rummet tæt på en udgang eller sørge for altid at være i selskab af en tryg person. Er man bange for at besvime kan det eksempelvis være, at man altid har juice med i tasken.

Følelsesmæssige og kropslige symptomer: Konfronteres man med frygtede omgivelser eller situationer, kan man i tillæg til følelsen af frygt og angst opleve kropslige symptomer. Disse omfatter blandt andet hjertebanken, hedeture, tørhed i munden, rysten på hænderne, kvalme, svimmelhed og vejrtrækningsproblemer. Sådanne symptomer kan for nogle bidrage til lidelsens selvforstærkende effekt.

Angst for angsten: Angsten for at få et angstanfald i offentligheden kan i sig selv udløse netop ovenstående fysiologiske angstsymptomer, som igen øger frygten for, at man er ved at få et angstanfald. Således kan der indtræde en ond cirkel, hvor angsten for at få et panikanfald i eksponerede omgivelser i sig selv udløser panik og angstanfald.

Agorafobi ved frygt for angstanfald

I rigtig mange tilfælde er agorafobi tæt forbundet med tendensen til angstanfald eller panikanfald. For denne betydelige gruppe retter frygten sig specifict mod det at få et pludseligt panikanfald i åbne eller offentlige omgivelser. Især personer, som lider af paniklidelse, hvor panikanfald indtræder hyppigt og uden varsel, kan være tilbøjelige til at udvikle fobien. I disse tilfælde virker panikangst altså som en katalysator for fobien. For personer med panikangst kan især steder, hvor vedkommende førhen har oplevet et panikanfald, virke faretruende. Grundet det hyppige sammefald mellem de to lidelser taler man diagnostisk om agorafobi med eller uden panikangst.

Test dig selv for panikangstLæs mere om panikangst

Maria lider af panikangst med komorbid agorafobi. Maria oplever gentagne episoder af intens frygt og panik, ledsaget af fysiske symptomer som hjertebanken, sveden, rysten og svimmelhed. Disse episoder opstår uforudsigeligt og varer normalt i nogle minutter til en halv time. Over de seneste par måneder er hun i stigende grad begyndt at undgå situationer, hvor hun frygter, at hun ikke kan undslippe eller få hjælp i tilfælde af en panikangstepisode. Til start takker hun nej til koncerter og biografture for at undgå angst, men frygten bliver bare værre breder sig til supermarkeder og offentlig transport. Til sidst har Maria svært ved overhovedet at forlade sit hjem uden ledsagelse. Hendes job og sociale liv er sat på pause, og hun kan ikke længere gøre de ting, hun før fandt glæde ved. Bare tanken om at forlade hjemmet kan udløse intense følelser af angst og ubehag. Hun beslutter sig for at søge professionel hjælp med kognitiv adfærdsterapi. Sessionerne foregår til start online, indtil hun kan møde op på klinikken.

Agorafobi ved frygt for pinlige episoder

For nogle handler agorafobien ikke om, eller ikke udelukkende om, frygten for at få et panikanfald. For mange med agorafobi centrerer frygtens sig i stedet omkring på andre måder at føle sig udstillet eller hjælpeløs foran andre mennesker. Eksempelvis kan man være bange for at besvime eller bange for at kaste op i offentligheden.

Bange for at besvime: En andel af dem, der lider af agorafobi, undgår situationer med mange mennesker eller steder, hvor det er svært at komme væk, grundet en frygt for at besvime pludseligt. Særligt personer, der har en historik med besvimelse, kan udvikle denne form for agorafobi. Dette kan både være fysiologisk forårsaget eller i nogle tilfælde hænge sammen med blodfobi eller nålefobi med tendens til blodtryksfald.

Bange for at kaste op: Frygten for at begå sig steder med mange mennesker kan for andre udvikle sig i sammenhæng med en frygt for at kaste op. Denne frygt kan sommetider hænge sammen med emetofobi, som er fobi for opkast. Ved emetofobi er man typisk bange for at se, lugte eller høre opkast og for selv at kaste op. Hvis denne frygt fører til en stigende og mere omfattende undgåelse af steder med mange mennesker eller åbne pladser, kan den udvikle sig til agorafobi.

Agorafobi og social angst: Agorafobi forveksles sommetider med socialfobi eller social angst, da der kan være et delvist overlap mellem disse. For disse lidelser har frygten dog sit udspring i tanker om, hvorledes andre mennesker måtte tænke om en eller vurdere en, og især situationer hvor der kræves noget af ens sociale kompetencer (eksempelvis sociale interaktioner eller præsentationer) virker angstfremkaldende. Har man social angst eller socialfobi vil der derfor være flere og andre situationer end blot det at være udstillet i offentligheden, der frygtes.

Anna er en 32-årig kvinde, som lider af agorafobi, der primært er fokuseret omkring en intens frygt for at kaste op foran andre mennesker. Angsten er opstået efter en episode, hvor hun madforgiftning under en forretningsmiddag, og kastede op på restauranten foran kollegaer og restaurantgæster. Siden har hun oplevet betydelig ubehag ved tanken om at deltage i sociale begivenheder eller være i overfyldte steder, da hun konstant bekymrer sig om risikoen for at komme til at kaste op offentligt. Efter en rum tid har frygten bredt sig til flere områder af hendes liv og resulterer i en markant tilbagetrækning fra hendes tidligere sociale liv, herunder undgåelse af arbejdsrelaterede begivenheder, sociale sammenkomster og offentlig transportsmidler.

Anna søger professionel hjælp for at tackle sin agorafobi. Behandlingen fokuserer delvist på eksponeringsterapi, hvor hun gradvist udsættes for situationer, der udløser hendes frygt. Herigennem falder hendes angstsymptomer stødt. Samtidig får hun mulighed for at erfare og opleve, at hverken risikoen eller forfærdeligheden ved at kaste op er så høj, som hun har antaget efter den ubehagelige episode.

Årsager til angst for åbne pladser

Det er bevist, at det er muligt at arve en genetisk prædisposition for at udvikle en angstlidelse, hvorfor der ofte er flere mennesker i samme familie, der udvilker en eller flere angstlidelser. Yderligere kan agorafobi ofte udvikles som et resultat af panikangst, som kan skyldes både arvelige, neurobiologiske og miljømæssige forhold.

I tillæg hertil spiller individuelle oplevelser og erfaringer en rolle for udviklingen af lidelsen, hvor eksempelvis traumatiske situationer eller ubehagelige oplevelser kan være med til at øge risikoen for angstlidelsen. Især det at opleve panikanfald i åbne eller offentlige omgivelser lader til at være stærkt disponerende for udviklingen af lidelsen.

Forekomst af agorafobi

Undersøgelser peger på at ca. 5-6 % af befolkningen lider af denne specifikke fobi. Lidelsen forekommer hyppigere hos kvinder end hos mænd og opstår typisk i det tidlige voksenliv eller i teenageårene.

Behandling af angst for åbne pladser

Kognitiv adfærdsterapi er påvist effektiv i behandlingen af agorafobi såvel som panikangst. I et større sammenligningsstudie foretaget af Scott et al. (2022) kunne det desuden konkluderes, at det er usandsynligt, at agorafobi i forbindelse med panikangst kan gå i sig selv uden professionel hjælp. Der er derfor stærkt evidensmæssigt incitament for at søge hjælp hos en psykolog med speciale i denne angstproblematik, hvis du oplever symptomer herpå. Hos Psykologerne Johansen og Kristoffersen er vi eksperter i netop denne evidensbaserede behandling af agorafobi med eller uden panikangst.

Ved sameksisterende panikangst fokuseres der i terapien blandt andet på personens forestillinger omkring selve panikanfaldet, idet der samtidig undervises om lidelsen og symptomerne, samt hvorledes de udvikles. På den måde kan man lære at registrere og sidenhen ændre uhensigtsmæssige tanker og reaktionsmåder, som er med til at udvikle panikanfald i de specifikke situationer, personen frygter.

På samme måde undersøges i terapien de antagelser og tanker, personen med agorafobi måtte gøre sig om farligheden ved åbne eller offentlige steder samt frygteligheden ved potentielt at befinde sig et sådant sted i en pinlig eller ubehagelig situation.

Et centralt element af terapien er gradvist at lære at håndtere de frygtede situationer, som medfører angst eller katastrofetanker. Dette opnås ved hjælp af såkaldt eksponering, hvor personen langsomt og i tilpas små trin øver sig i at udholde frygtede situationer. På denne måde får personen mulighed for at gøre sig positive erfaringer med, at noget frygtet ikke indtræffer, og at vedkommende er i stand til at håndtere situationen, hvorved gradvist sværere og sværere situationer kan udholdes. Denne type eksponeringstræning bevirker desuden, at det følelsesmæssige og fysiologiske angstsignal langsomt udslukkes, så det bliver mindre ubehageligt at være i sådanne situationer.

Hvis du er interesseret i et afgrænset behandlingstilbud for specifikke fobier, kan du læse mere om fobi-pakken her. Psykologerne Johansen og Kristoffersen har stor erfaring med fobier og øvrige angstlidelser, og tilbyder forløb ved psykologpraksisserne på Frederiksberg i København og i Aarhus. Oplever du panikanfald i tillæg til agorafobi, kan det ofte være mere hensigtsmæssigt at starte i et individuelt forløb, hvor terapiens sammensætning og forløbslængde skræddersys til dig.