Agorafobi – angst for åbne pladser

Agorafobi kan betegnes som frygten for at befinde sig på eksempelvis store pladser, offentlige steder eller i store menneskemængder. Fobien bunder typisk i en angst for at opleve et angstanfald eller en pinlig hændelse et sted, hvor man ikke kan slippe væk. I mange tilfælde udspringer lidelsen af en eksisterende tendens til panikanfald, og ofte medfører den undgåelsesadfærd og en præference for hjemmet som den sikre base. Forskning viser, at 5-6% af befolkningen, herunder flest kvinder, lider af angst for åbne pladser, samt at kognitiv adfærdsterapi er den mest effektive behandlingsform. Hos Psykologerne Johansen & Kristoffersen specialiserer vi os i netop kognitiv adfærdsterapi og tilbyder behandling med kort ventetid i vores klinik på Frederiksberg. Læs mere om lidelsen samt årsager og behandling herunder.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om agorafobi? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er agorafobi?

Agorafobi, der kan karakteriseres som en specifik fobi, beskrives typisk som en angst for åbne pladser, steder med store menneskemængder, offentlige steder eller lignende. Det, som sådanne steder har til fælles, er, at de opleves som usikre og svære at flygte fra, om det skulle blive nødvendigt. Angsten forbundet med sådanne steder bunder som oftest i en frygt for at befinde sig i åbne og/eller eksponerede omgivelser, såfremt en pinlig eller farlig situation skulle opstå. For nogle mennesker drejer det sig en frygt om at komme til at dumme sig i offentligheden eller eksempelvis komme til at kaste op. For andre er det den blotte tanke om ikke at kunne flygte i tilfælde af fare, der udløser angsten. Mange har ”katastrofetanker” om eksempelvis at falde om eller på anden måde være hjælpeløse blandt fremmede.

I rigtig mange tilfælde er agorafobi tæt forbundet med tendensen til angstanfald eller panikanfald. For denne betydelige gruppe retter frygten sig specifict mod det at få et pludseligt panikanfald i åbne eller offentlige omgivelser. Især personer, som lider af paniklidelse, hvor panikanfald indtræder hyppigt og uden varsel, kan være tilbøjelige til at udvikle fobien. I disse tilfælde virker panikangst altså en katalysator for fobien. For personer med panikangst kan især steder, hvor vedkommende førhen har oplevet et panikanfald, virke faretruende. Grundet det hyppige sammefald mellem de to lidelser taler man diagnostisk om agorafobi med eller uden panikangst.

De steder, der frygtes, kan spænde lige fra store, åbne pladser til mindre områder med mange mennesker til stede. Især offentlige transportmidler, åbne menneskemængder og offentlige rum med mange mennesker – eksempelvis biografer, shopping centre eller lignende – kan virke angstfremkaldende. I svære tilfælde kan alle områder uden for hjemmets fire vægge udløse angsten.

Personer med agorafobi er således bange for at bevæge sig i omgivelser, der forekommer uden for deres kontrol og uden for deres comfort zone, så at sige. Af denne årsag forekommer almindeligvis undgåelsesfærd, hvor personen afholder sig fra at opholde sig på frygtede steder. I svære tilfælde kan dette betyde, at man er helt begrænset til sit eget hjem og har svært ved at foretage sig noget som helst uden for hjemmet på egen hånd. Selv i mildere tilfælde kan lidelsen dog være svært belastende og begrænsende for personen, som eksempelvis føler sig ude af stand til at tage offentlig transport, rejse til ukendte steder, gå i byen eller gå i biografen.

Konfronteres man med frygtede omgivelser eller situationer, kan man i tillæg til ængstelighed opleve ydre symptomer som blandt andet hjertebanken, hedeture, tørhed i munden, rysten på hænderne, kvalme, svimmelhed og vejrtrækningsproblemer. Disse symptomer bidrager til lidelsens selvforstærkende effekt. Angsten for at få et angstanfald i offentligheden kan nemlig udløse disse fysiologiske angstsymptomer, som igen øger personens angst for, at vedkommende er ved at få et angstanfald. Således kan der indtræde en ond cirkel, hvor angsten for at få et panikanfald i eksponerede omgivelser i sig selv udløser panik og dermed panikanfald.

Grundet lidelsens hæmmende og livsbegrænsende natur samt potentielt selvforstærkende effekt anbefales det, at personer med denne fobi søger tidslig behandling hos en kompetent psykolog. Du kan læse mere om den anbefalede behandlingsform, kognitiv adfærdsterapi, nederst på siden.

Agorafobi forveklses sommetider med socialfobi eller social angst. For disse lidelser har frygten dog sit udspring i tanker om, hvorledes andre mennesker måtte tænke om en eller vurdere en, og især situationer hvor der kræves noget af ens sociale kompetencer (eksempelvis sociale interaktioner eller præsentationer) virker angstfremkaldende.

Årsager til angst for åbne pladser

Det er bevist, at det er muligt at arve en genetisk prædisposition for at udvikle en angstlidelse, hvorfor der ofte er flere mennesker i samme familie, der udvilker en eller flere angstlidelser. Yderligere kan agorafobi ofte udvikles som et resultat af panikangst, som kan skyldes både arvelige, neurobiologiske og miljømæssige forhold.

I tillæg hertil spiller individuelle oplevelser og erfaringer en rolle for udviklingen af lidelsen, hvor eksempelvis traumatiske situationer eller ubehagelige oplevelser kan være med til at øge risikoen for angstlidelsen. Især det at opleve panikanfald i åbne eller offentlige omgivelser lader til at være stærkt disponerende for udviklingen af lidelsen.

Forekomst af agorafobi

Undersøgelser peger på at ca. 5-6 % af befolkningen lider af denne specifikke fobi. Lidelsen forekommer hyppigere hos kvinder end hos mænd og opstår typisk i det tidlige voksenliv eller i teenageårene.

Behandling af angst for åbne pladser

Kognitiv adfærdsterapi er effektiv i behandlingen af agorafobi såvel som panikangst. Ved sameksisterende panikangst fokuseres der blandt andet på personens forestillinger omkring selve panikanfaldet, idet der samtidig undervises om lidelsen og symptomerne, samt hvorledes de udvikles. På den måde kan man lære at registrere og sidenhen ændre uhensigtsmæssige tanker og reaktionsmåder, som er med til at udvikle panikanfald i de specifikke situationer, personen frygter.

På samme måde undersøges i terapien de antagelser og tanker, personen måtte gøre sig om farligheden ved åbne eller offentlige steder samt frygteligheden ved potentielt at befinde sig et sådant sted i en pinlig eller ubehagelig situation.

Et andet vigtigt element af terapien er gradvist at lære at håndtrere de frygtede situationer, som medfører angstanfald eller katastrofetanker. Dette opnås ved hjælp af såkaldt eksponering, hvor personen langsomt og i tilpas små trin øver sig i at udholde frygtede situationer. På denne måde får personen mulighed for at gøre sig positive erfaringer med, at noget frygtet ikke indtræffer, og at vedkommende er i stand til at håndtere situationen, hvorved gradvist sværere og sværere situationer kan udholdes.

Hvis du er interesseret i et afgrænset behandlingstilbud for specifikke fobier, kan du læse mere om fobi-pakken her.