Særligt sensitive børn

Særligt sensitivitet er ifølge den anerkendte psykolog Elaine Aron et medfødt træk, som ses hos 15-20 % af alle børn. Disse børn er ekstra sensitive over for såvel ydre påvirkninger og sanseindtryk som deres indre fornemmelser og følelser. Mens denne særlige sensitivtet kan ses som en gave, kræver den ekstra bearbejdning store mængder energi, hvorfor særligt sensitive børn kan blive overvældede og udmattede eller overgearede og stressede. Her på siden kan du læse mere om karakteristika ved særlig sensitivtet hos børn og tage en test for at vurdere, om dit barn kunne være særligt sensitivt.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om særlig sensitivitet? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er særligt sensitive børn?

Særligt sensitive børn er ifølge psykolog Elaine Aron født med et træk, som forekommer hos 15-20 % af alle børn. Særligt sensitive børn har et mere sensitivt nervesystem, hvilket betyder, at de bemærker mere i deres omgivelser og reflekterer i højere grad, før de handler. Kendetegn ved særligt sensitive børn er, at de kan være mere følsomme over for lys, lyde, varme, kulde og smerte. De har mere intense følelser og bliver nemmere påvirket af andres humør og stemninger, bl.a. fordi andres forventninger, kritik og irettesættelser bearbejdes dybere. Det særligt sensitive barn stopper oftest op, inden det går ind i legen og lægger nøje mærke til, hvad den går ud på – f.eks. hvem der styrer legen, hvilket humør de andre børn er i, om nogen har brug for hjælp, hvordan reglerne er, om der er undtagelser osv. Barnet vil på den måde være forberedt og begå færre fejl, når det leger med.

Når det særligt sensitive barn er mere observant og lægger mærke til nuancer, som andre børn ofte overser, kan det tilskrives højere aktivitet i nervesystemet, hvor indtryk bliver neuralt integreret og bearbejdet med en større nøjagtighed og dybde. Det særligt sensitive karaktertræk er tidligere blevet misforstået, hvor man har antaget, at barnets adfærd skyldtes, at det var hæmmet, genert, frygtsomt, umodent eller på andre måder havde vanskeligheder.

Karaktertrækket kan både være en udfordring og en glæde for barnet og dets omgivelser. Den største udfordring er, at barnet lettere bliver overvældet og udmattet, fordi flere indtryk fra omgivelserne bearbejdes end hos de fleste andre børn, samt at disse indtryk bearbejdes dybere. Et særligt sensitivt barn bliver ligeledes hurtigere ”gearet op”, når det stimuleres af omgivelserne. Når barnet bliver overstimuleret, kan den fysiologiske tilstand sammenlignes med en stresstilstand. Det særligt sensitive karaktertræk kan også resultere i et dårligt selvværd hos barnet, fordi det føler sig anderledes end andre børn, eller måske bliver drillet med at være ”sart”, kedeligt eller underligt.

Det kan være berigende at være sammen med et særligt sensitivt barn, når barnets sensitivitet imødekommes. Barnet er typisk højt begavet, indsigtsfuldt og reflekterende og har større modtagelighed over for positiv feedback. Det særligt sensitive barn er også ofte særdeles samvittighedsfuldt, empatisk, omsorgsfuldt og besidder kreativitet og retfærdighedssans. Man kan som forældre lære af disse kvaliteter, hvis man møder barnet og går ind i dets verden.

Test dit barn for særlig sensitivitet

Håndtering af særlig sensitivitet hos børn

Som forældre til et sensitivt barn er det vigtigt at have øje for barnets ressourcer i stedet for at misforstå eller kritisere dets adfærd, så både barnet og dets omgivelser kan trives med sensitiviteten. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at særlig sensitivitet er et meget bredt begreb, og at det enkelte barn typisk kun er udfordret på visse områder og i mindre grad på andre. Det er således essentielt at finde frem til de specifikke stimuli, som barnet er sensitivt overfor og udgå fra disse i håndteringen af tilstanden. Målet er at lære, hvilke niveauer af stimulation, som det er hensigtsmæssigt at udsætte barnet for, og hvornår det er fornuftig at lade det trække sig. Det er vigtigt, at barnet ikke trækker sig for meget fra omgivelserne, men at det heller ikke bliver overvældet.

En psykolog vil være i stand til at hjælpe med udarbejdelsen af en hensigtsmæssig handleplan baseret på ovenstående og vil kunne hjælpe med at udvikle kompensatoriske strategier, som fungerer for barnets specifikke sensitivitet, samt at lære at udnytte dets individuelle styrker og ressourcer bedst muligt. Afhængigt af barnets alder kan her enten være tale om forældretræning, hvor konsultationer afholdes med forældrene med henblik på at ruste dem med de rette værktøjer og strategier til at håndtere barnets sensitivitet, eller samtaler med barnet selv.