Cynofobi – angst for hunde

Cynofobi er fobi for hunde og er en udbredt form for specifik fobi. Personer med denne lidelse vil opleve stærk angst ved konfrontation med hunde, i virkeligheden og/eller i medier, og vil typisk gøre et ihærdigt forsøg på at undgå nogen form for kontakt. Af denne årsag kan fobi for hunde være hæmmende for sociale og udendørs aktiviteter. Kognitiv adfærdsterapi i kombination med eksponeringsterapi har vist sig yderst gavnlig i behandlingen af hundefobi. Vores klinik på Frederiksberg tilbyder netop denne type kombinationsforløb hos dygtige psykologer, der er eksperter på området. Læs mere om symptomer, forekomst og behandling herunder.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om cynofobi?
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er cynofobi?

Cynofobi er den latinske betegnelse for frygt for hunde. Hundefobi er en specifik fobi, idet specifikke fobier netop er karakteriseret ved, at frygten er isoleret til et særligt objekt eller en særlig situation. Personer med denne lidelse oplever en vedvarende og irrationel angst ved tilstedeværelsen af hunde, eller ved den blotte tanke herom. Mange oplever også angst for pludselige afbildninger af hunde i for eksempel fjernsynet, på sociale medier eller i blade, hvorfor visse kanaler, programmer eller blade undgås eller kun udholdes med stort ubehag.

Når en person med hundefobi konfronteres med hunde, eller med en situation, for en hund potentielt kan optræde, opleves typisk en række symptomer af fysiologisk, tankemæssig og adfærdsmæssig karakter ud over blot følelsen af frygt. Kropsmæssigt kan man opleve karakteristiske angstsymptomer som hjertebanken, pludselig sveden, åndenød eller rysten, og tankerne kan begynde at kredse om farer, flugtveje og irrationelle katastrofetanker, hvor hunde vurderes til at udgøre en langst større fare, end det er realistisk.

Angstreaktionen fører almindeligvis til sikkerhedsadfærd eller undgåelsesadfærd, hvor hunde eller situationer med potentielle hunde helt undgås eller kun udholdes under visse sikkerhedsforanstaltninger. En sikkerhedsadfærd er eksempelvis at ringe til sine venner og bede dem sørge for, at deres hund er i snor eller er lukket inde i et andet rum, inden du kommer på besøg. Undgåelsesadfærd kan eksempelvis medføre, at man slet ikke vil besøge venner, der har hund, eller i svære tilfælde at man undgår nærmest al udendørs færden af frygt for at møde en hund. Hundefobi kan af disse grunde føre til meget ubehag og begrænset livudfoldelse, også selvom man sjældent faktisk konfronteres med hunde.

Årsager til fobi for hunde

Som med alle angstlidelser findes der et arveligt genetisk komponent, som giver en person højere risiko for at udvikle en angstlidelse. Dog spiller især miljømæssige faktorer og erfaringer en rolle ved specifikke fobier, der i mange tilfælde kan aktiveres af faktiske hændelser. For eksempel kan man have oplevet en hund, der sprang op af eller bed en som barn, eller en række mindre forhold, som til sidst akkumulerer til en egentlig fobi. Også såkaldt modellering, hvor barnet ser en voksen være bange for hunde, kan føre til udviklingen af cynofobi. Samtidig kan der peges på, at det evolutionært har været hensigtsmæssig at være forsigtig i omgang med hunde og lignende dyr, hvilket kan forklare, at der hos mennesker oftere ses en angst for hunde end for eksempelvis fugle.

Forekomst af hundefobi

Cynofobi tilhører kategorien ”Specifikke fobier”, og undersøgelser viser, at ca. 12-20 % af befolkningen lider af en specifik fobi. Specifikke tal for, hvor mange der lider af netop hundefobi, findes desværre ikke, men de eksisterende undersøgelser tyder på, at det er én af de hyppigst forekommende fobier.

Personer med hundefobi vil typisk have oplevet fobien for første gang tidligt i livet, og de fleste har debut omkring 6-7 års alderen. Flere kvinder end mænd har fobiske angstlidelser, men årsagen til denne forskel er ikke klarlagt.

Behandling af cynofobi

Kognitiv adfærdsterapi har vist sig at være effektivt mod cynofobi. Forskning viser, at behandling fører til signifikant bedring hos 90-95 % af dem, der modtager kognitiv adfærdsterapi for deres fobi, og at resultater opnås på 5-10 sessioner for de fleste typer specifikke fobier.

Behandlingen fokuserer blandt andet på patientens forestillinger omkring selve det fobiske objekt, altså hunde, idet der samtidigt undervises om lidelsen og symptomerne, samt hvorledes de udvikles. Således undersøges personens antagelser omkring hundes farlighed, og man lærer at registrere og ændre uhensigtsmæssige tanker og reaktionsmåder, som opretholder angsten.

Det vigtigste element af behandlingen er såkaldt eksponering, hvor man ved gradvist at øve sig i at udholde situationer med hunde kan udslukke angsten. Eksponeringsterapi foregår ved, at man i samarbejde med psykologen udarbejder en prioriteret liste over angsfremkaldende situationer, og derefter arbejder sig igennem listen fra lettest mod sværest i trygge og kontrollerede omgivelser. Opgaverne udføres i museskridt, og man tvinges aldrig ud i situationer, man vuderer, at man ikke kan håndtere. Således kunne man eksempelvis starte med at se på billeder af hunde og langsomt arbejde sig hen imod at røre ved en hund.

For specifikke fobier som hundefobi tilbyder vi et evidensbaseret, afgrænset behandlingstilbud, hvor fobien behandles intensivt på fem timer. Du kan læse mere om fobi-pakken her.