Generaliseret angst (GAD)

Generaliseret angst (forkortet GAD) er en angstlidelse karakteriseret ved mere eller mindre konstante niveauer af bekymring og anspændthed, oftest med udspring i almindelige hverdagssituationer. Personer med denne lidelse vil ofte bekymre sig om sit eget og/eller sine kæres velbefindende i en sådan grad, at det går ud over vedkommendes livsudfoldelse og livsglæde. Fysiske symptomer omfatter sveden, rysten, åndenød, trykken i brystet, og svimmelhed, og for mange medfører lidelsen over tid problemer med nakkestivhed, hovedpine, træthed og søvnproblemer. Lidelsen, som er mest hyppig hos kvinder, estimeres til at ramme omkring 3% af den vestlige verdens befolkning, men diagnosticeres sjældent, da de fleste har oplevet tilstanden konstant siden de helt unge år og derfor ikke søger hjælp. Kognitiv adfærdsterapi, som praktiseres på vores klinikker på Frederiksberg i København og i Aarhus, har vist sig særligt gavnlig i behandlingen af generaliseret angst. Ved denne angstlidelse anvendes mange elementer af metakognitiv terapi i den kognitive del af behandlingen, idet dette har vist sig at kunne øge effekten

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om generaliseret angst? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er generaliseret angst?

I gamle dage kaldtes tilstanden generaliseret angst for bekymringsangst. Dette hænger sammen med, at personer med denne lidelse konstant bekymrer sig, eksempelvis for sig selv og sine næres sikkerhed, for fremtiden eller for de mindste dagligdags ting. Det er også typisk, at personer med lidelsen bekymrer sig for, at deres egne bekymringer skal tage overhånd, og at de har svært ved at kontrollere tankerne forbundet hermed.

En vis grad af bekymring eller frygtsomhed er en hensigtsmæssig mekanisme, der sikrer, at vi eksempelvis husker at få gjort vigtige ting eller er påpasselige med potentielt farlige situationer. Dette er en af årsagerne til, at alle mennesker fra tid til anden bekymrer sig, og dette er i mange henseender en hjælpsom strategi. Ofte oplever mennesker med GAD også dele af sin bekymring som hjælpsom, men samtidig er den som helhed ude af proportioner med de faktiske trusler og har taget overhånd. Dermed udsættes personen for pinefuld belastning og nedsat livskvalitet. Personer med generaliseret angst oplever altså et mere eller mindre konstant niveau af angst, og de er ofte anspændte og nervøse. For at leve op til diagnosen generaliseret angst, skal tilstanden have stået på i mindst 6 måneder.

Yderligere symptomer ved generaliseret angstlidelse omfatter forstyrret evne til at falde i søvn som følge af alle de bekymrede tanker og spekulationer. De fleste oplever træthed i løbet af dagen, rastløshed samt spændinger i musklerne – ofte med dertilhørende ondt i hovedet eller andre steder i kroppen.

Sommetider forekommer såkaldte psykiske symptomer på GAD, som er svimmelhed eller ørhed, uvirkelighedsfølelse, frygt for at blive sindssyg og dødsangst. Mange har symptomer fra bryst og mave, herunder kvælningsfornemmelse, trykken i brystet, åndenød eller uro i maven eller kvalme. For at opfylde de diagnostiske kriterier for lidelsen skal man have mindst ét af de autonome symptomer: hjertebanken eller hurtig puls, rysten, mundtørhed eller sveden.

Yderligere kan man mere generelt opleve koncentrationsbesvær, irritabilitet og tendens til sammenfaren. Nogle forsøger at afhjælpe ubehaget ved at være konstant i aktivitet – dels for at undgå følelsen af uro i maven, dels for at blive så udmattet, at det er nemmere at falde i søvn om aftenen. Andre drikker et par genstande, når de kommer hjem fra arbejde for at “falde ned”, eller drikker inden de skal i seng for at kunne falde i søvn.

Hos børn kan lidelsen vise sig ved, at barnet har hyppigt behov for at blive beroliget eller ved tilbagevendende kropslige symptomer såsom mavepine eller hovedpine. Dette hænger sammen med, at angst hos børn har et andet udtryk end hos voksne, idet de endnu ikke er i stand til den samme grad af indsigt i tanker og følelser. Ligeledes er deres evne til at kommunikere sine oplevelser mere begrænset.

Test dig selv for generaliseret angstTest dit barn for GAD

Derfor opdager man ikke, at man har GAD

Mange mennesker, som lider under denne tilstand, er delvist af den opfattelse, at deres angst og bekymring er hensigtsmæssig. De kan eksempelvis forestille sig, at der kan ske noget slemt, hvis de ikke altid bekymrer sig, eller at det er godt at overtænke alting, fordi de i så fald kan være forberedt på det værste. Ofte er den vedvarende angst og bekymring dog samlet set i højere grad til belastning for personen og vedkommendes omgivelser og livsførelse, end den virker beskyttende.

Yderligere har rigtig mange, som kan diagnosticeres med generaliseret angst, helt siden barndommen haft tendens til svær bekymring.

De har således sjældent gjort sig erfaringer med, at tingene for det meste går helt fint, selvom man ikke bekymrer sig eller tænker videre over det. Den overdrevne bekymring ses derfor måske af personen selv som en overordnet positiv egenskab, der igennem livet har været med til at sikre, at der endnu ikke er hændt dem selv eller deres kære noget. Dette kaldes en metakognitiv antagelse, og personer med generaliseret angstlidelse har ofte dannet flere lignende antagelser, som de er rimelig overbeviste om, at er rigtige. Af denne årsag kan det sommetider være svært for pårørende at overbevise personer med lidelsen om, at de kunne have brug for behandling og ville være bedre tjent uden angsten.

Hvad er usund bekymring?

Som nævnt er det centrale symptom ved generaliseret angst en overdreven tendens til bekymring. Mennesker besidder evnen til at reflektere over fortiden samt at danne sig forestillinger og forventninger om fremtidige udfald med henblik på problemløsning. Bekymringer kan således defineres som dannelsen af indre forestillinger om ubehagelige, fremtidige hændelser, selv ved fravær af egentlige umiddelbare trusler.

Bekymring er til en vis udstrækning frivillig, idet man kan opsøge og vælge at fokusere på denne type tanker bevist. Omvendt er bekymring en tankebaseret handling, og vores bevidsthedsstrøm er ikke underlagt fuld kognitiv kontrol. Derfor kan den også optræde på tidspunkter, hvor den er uønsket, og kan ikke altid bare ”slukkes” efter forgodtbefindende.

Ved GAD ses der en overvurdering af sandsynligheden for ubehagelige udfald, hvorved disse indre repræsentationer af fremtidige hændelser bliver overdrevent negative og truende af karakter. For enkelte kommer disse processer ud af kontrol og fører til en næsten konstant oplevelse af ukontrollerbare bekymringsrækker, der som regel ender i forestillingen om de mest forfærdelige hændelser – hvad man kalder katastrofetanker. Her er tale om usund og patologisk bekymring.

Et andet kendetegn ved GAD er, at man bliver bange for sine egne bekymringer og for, at ens ustyrlige tankerækker vil føre til, at man i sidste ende bliver sindssyg. Dette medvirker, at man ikke alene er bange for de konkrete hændelser, men også for, at man skal blive skør af tankerne om hændelserne. På den måde er bekymringen ved GAD både usund, fordi den i sig selv er overdreven (og fører til angst og psykisk ubehag), og fordi den kan føre til bekymring over bekymringen (metakognitivt komponent).

Årsager til GAD

Sårbarheden over for at udvikle generaliseret angst er til dels medfødt. Forskningen peger på, at det er muligt at arve en genetisk prædisposition for at udvikle en angstlidelse, hvorfor risikoen for at udvikle lidelsen er højere, hvis et eller flere familiemedlemmer lider af samme eller en anden angstlidelse.

Det har dog også stor betydning, om man er vokset op i rammer, hvor man har haft grund til at føle sig utryg og angst, hvorfor miljøet spiller en rolle. Tilstanden synes især at opstå i relation til kroniske stresstilstande, og der ses ligeledes stor sammenhæng mellem depression og angst.

Forekomst af generaliseret angstlidelse

De fleste får aldrig stillet diagnosen, da man som nævnt kan være tilbøjelig til at betragte bekymringsangsten som et almindeligt personlighedstræk, eller fordi man er overbevist om, at bekymringen er en ven frem for en fjende. Man regner med, at forekomsten af generaliseret angst er ca. 3% i den vestlige verdens befolkning. Mennesker med GAD har oftest haft det siden de helt unge år, og ca. 50% beretter om, at de har oplevet tilstanden siden barndommen. Diagnosen stilles hyppigst hos kvinder.

Behandling af generaliseret angst

Forskning viser, at kognitiv adfærdsterapi er effektivt i behandlingen af generaliseret angst. I et nyere studie, der sammenlignede 66 forskellige forskningsstudier, kunne det konkluderes, at kognitiv adfærdsterapi er mere effektivt til behandling af GAD end næsten alle andre terapiformer, samt at det  er den eneste terapiform, hvor der kan påvises langtidseffekt (Papola et al., 2023).

Det overordnede mål med denne form for terapi er at reducere forekomsten, intensiteten og varigheden af bekymring i personens dagligdag. I den kognitive del af terapien arbejdes der især med tankernes struktur og indhold, hvor personens bekymringer blandt andet udfordres og undersøges gennem tankeeksperimenter. Ligeledes ses der på personens antagelser og automatiske tanker om risiko for frygtede udfald (katastrofetænkning).

I tillæg til ovenstående arbejdes der i den kognitive terapi med de metakognitive elementer, det vil sige bekymringen over bekymringen. Denne del af behandlingen kaldes metakognitiv terapi, idet der arbejdes med “tanker om tankerne”, herunder eventuelle antagelser om bekymringernes brugbarhed.

Målet er at lære at isolere og fokusere på henholdsvis de positive og negative metatanker dvs. antagelser om bekymring.

Hertil arbejdes der i det kliniske rum med egentlige bekymringssituationer. Man introducerer altså i samarbejde med psykologen mild bekymring med målet om at undersøge tankemønstrene og korrigere katastrofeantagelser. Yderligere er arbejde med konstruktiv problemløsning typisk en del af terapien, og ligeledes kan mange have gavn af afspændingsøvelser.

Således får personen gennem den kognitive adfærdsterapi hjælp til selvhjælp og gøres ideelt set i stand til at opsnappe og håndtere sine egne automatiske negative tanker og bekymringer i dagligdagen.

Hos Psykologerne Johansen og Kristoffersen på Frederiksberg i København og i Århus er vi eksperter i netop den evidensbaserede kognitive adfærdsterapi til behandling af generaliseret angst. Du er velkommen til at kontakte os for alt høre mere eller bestille tid til visiterende samtale.

KONTAKT OS