Generaliseret angst (GAD)

Generaliseret angst (forkortet GAD) er en angstlidelse karakteriseret ved mere eller mindre konstante niveauer af bekymring og anspændthed. Personer med denne lidelse vil ofte bekymre sig om sit eget og/eller sine kæres velbefindende i en sådan grad, at det går ud over vedkommendes livsudfoldelse og livsglæde. Fysiske symptomer omfatter søvnløshed, hovedpine og træthed. Lidelsen, som er mest hyppig hos kvinder, estimeres til at ramme omkring 3% af den vestlige verdens befolkning, men diagnosticeres sjældent, da de fleste har oplevet tilstanden konstant siden de helt unge år og derfor ikke søger hjælp. Kognitiv adfærdsterapi, som praktiseres på vores klinik på Frederiksberg, har vist sig gavnlig i behandlingen af generaliseret angst.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om generaliseret angst? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er generaliseret angst?

I gamle dage kaldtes tilstanden generaliseret angst for bekymringsangst. Dette hænger sammen med, at personer med denne lidelse konstant bekymrer sig, eksempelvis for sig selv og sine næres sikkerhed, for fremtiden eller for de mindste dagligdags ting. Det er også typisk, at personer med lidelsen bekymrer sig for, at deres egne bekymringer skal tage overhånd, og at de har svært ved at kontrollere tankerne forbundet hermed.

Men en vis grad af bekymring eller frygtsomhed er en hensigtsmæssig mekanisme, der sikrer, at vi eksempelvis husker at få gjort vigtige ting eller er påpasselige med potentielt farlige situationer, er der ved GAD tale om en uhensigtsmæssig bekrymring, som er ude af proportioner og har taget overhånd, således at personen udsættes for pinefuld belastning og nedsat livskvalitet. Personer med generaliseret angst oplever altså et mere eller mindre konstant niveau af angst, og de er ofte anspændte og nervøse. For at leve op til diagnosen generaliseret angst, skal tilstanden have stået på i mindst 6 måneder.

Yderligere symptomer ved generaliseret angstlidelse omfatter forstyrret nattesøvn, som opstår med alle de bekymrede tanker og spekulationer. Man er træt i løbet af dagen, og man spænder i musklerne og får eventuelt ondt i hovedet eller andre steder i kroppen. Sommetider forekommer svimmelhed, hjertebanken, åndenød og mundtørhed. Yderligere kan man opleve koncentrationsbesvær og irritabilitet. Nogle forsøger at afhjælpe ubehaget ved at være konstant i aktivitet – dels for at undgå følelsen af uro i maven, dels for at blive så udmattet, at det er nemmere at falde i søvn om aftenen. Andre drikker et par genstande, når de kommer hjem fra arbejde for at “falde ned”, eller drikker inden de skal i seng for at kunne falde i søvn.

Mange mennesker, som lider under denne tilstand, er af den fejlagtige opfattelse, at deres angst og bekymring er hensigtsmæssig. De kan eksempelvis forestille sig, at der kan ske noget slemt, hvis de ikke altid bekymrer sig, eller at det er godt at overtænke alting, fordi de i så fald kan være forberedt på det værste. Dette er dog en fejlslutning, og den vedvarende angst og bekymring er i meget højere grad til belastning for personen og vedkommendes omgivelser og livsførelse, end den virker beskyttende. Rigtig mange har dog siden barndommen haft tendens til svær bekymring og har således aldrig gjort sig erfaringer med, at tingene for det meste går helt fint, selvom de ikke bekymrer sig eller tænker videre over det. Den overdrevne bekyrming ses måske af personen selv som en positiv egenskab, der har været med til at sikre, at der endnu ikke er hændt dem selv eller deres kære noget. Af samme årsag kan det være svært at overbevise personer med lidelsen om, at de kunne have brug for behandling og ville være bedre tjent uden angsten.

Hos børn kan lidelsen vise sig ved, at barnet har hyppigt behov for at blive beroliget eller ved tilbagevendende kropslige symptomer såsom mavepine eller hovedpine. Dette hænger sammen med, at angst hos børn har et andet udtryk end hos voksne, idet de endnu ikke er i stand til at formulere eller forstå de tanker og følelser, der udløses af angsten.

Test dig selv for angst

Bekymring og angst

Som nævnt er det centrale symptom ved generaliseret angst en overdreven tendens til bekymring. Mennesker besidder evnen til at reflektere over fortiden samt at danne sig forestillinger og forventinger om fremtidige udfald med henblik på problemløsning. Bekymringer kan således defineres som dannelsen af indre forestillinger om ubehagelige, fremtidige hændelser, selv ved fravær af egentlige trusler.

Dette er en almindelig og hensigtmæssig mekanisme. Ved GAD ses der dog en overvurdering af sandsynligheden for ubehagelige udfald, hvorved disse indre repræsentationer af fremtidige hændelser bliver overdrevent negative og truende af karakter. Dette medfører konstant, vedvarende og relativt ukontrollorbar tankevirksomhed og angst i relation til potentielt negative hændelser.

Årsager til GAD

Sårbarheden over for at udvikle generaliseret angst er til dels medfødt. Forskningen peger på, at det er muligt at arve en genetisk prædisposition for at udvikle en angstlidelse, hvorfor risikoen for at udvikle lidelsen er højere, hvis et eller flere familiemedlemmer lider af samme eller en anden angstlidelse.

Det har dog også stor betydning, om man er vokset op i rammer, hvor man har haft grund til at føle sig utryg og angst, hvorfor miljøet også spiller en rolle. Tilstanden synes især at opstå i relation til kroniske stresstilstande, og der ses ligeledes stor sammenhæng mellem depression og angst.

Forekomst af generaliseret angstlidelse

De fleste får aldrig stillet diagnosen, da man som nænvt kan være tilbøjelig til at betragte bekymringsangsten som et almindeligt personlighedstræk, eller fordi man er overbevist om, at bekymringen er en ven frem for en fjende. Man regner med, at forekomsten af generaliseret angst er ca 3% i den vestlige verdens befolkning. Mennesker med GAD har oftest haft det siden de helt unge år, og ca. 50% beretter om, at de har oplevet tilstanden siden barndommen. Lidelsen er hyppigst hos kvinder.

Behandling af generaliseret angst

Forskning viser, at kognitiv adfærdsterapi kan virke effektivt mod generaliseret angst. Det overordnede mål med terapien er at reducere forekomsten, intensiteten og varigheden af bekymring i personens dagligdag.

I den kognitive del af terapien arbejdes der især med tankernes struktur og indhold, hvor personens bekymringer blandt andet udfordres og undersøges gennem tankeeksperimenter. Ligeledes ses der på personens antagelser og automatiske tanker om risiko for frygtede udfald (katastrofetænkning).

I tillæg til ovenstående arbejdes der i den kognitive terapi med de metakognitive elementer, det vil sige bekymringen over bekymringen. Denne del af behandlingen kaldes metakognitiv terapi, idet der arbejdes med “tanker om tankerne”, herunder eventuelle antagelser om bekymringernes brugbarhed.

Målet er at lære at isolere og fokusere på henholdsvis de positive og negative metatanker dvs. antagelser om bekymring.

Hertil arbejdes der i det kliniske rum med egentlige bekymringssituationer. Man introducerer altså i samarbejde med psykologen mild bekymring med målet om at undersøge tankemønstrene og korrigere katastrofeantagelser. Yderligere er arbejde med konstruktiv problemløsning typisk en del af terapien, og ligeldes kan mange have gavn af afspændingssøvelser.

Således får personen gennem den kognitive adfærdsterapi hjælp til selvhjælp og gøres ideelt set i stand til at opsnappe og håndtere sine egne automatiske negative tanker og bekymringer i dagligdagen.