Dødsangst

Sygdomsangst, også kaldet helbredsangst eller hypokondri, omhandler frygt for at lide af en alvorlig sygdom. Man er plaget af tilbagevendende tanker om sygdom, samtidig med at man har et overdrevet fokus på kropslige fornemmelser og derfor tjekker sig selv for tegn på alvorlig sygdom. Dødsangsten bliver således fundamental for helbredsangsten, idet døden igen er den frygtede endelige konsekvens af alvorlig sygdom. Du kan teste dig selv for sygdomsangst her, eller læse mere om lidelsen ved at klikke på knappen herunder.

En anden psykisk lidelse med betydelige elementer af dødsangst er paniklidelse eller panikangst, som er karakteriseret ved tilbagevendende, intense og pludselige panikanfald. Anfaldene kommer ikke i specifikke situationer, men forekommer typisk uforudsigeligt. Mange med paniklidelse vil opleve katastrofetanker omhandlende frygt for, at de kropslige fornemmelser er ensbetydende med, at man for eksempel er ved at dø af et hjertestop eller et slagtilfælde, hvorved der skabet en ond cirkel af selvforstærkende angst. Paniklidelse kan også lede til den specifikke fobi agorafobi, som er frygt for åbne pladser og steder med store menneskemængder, da man kan være bange for at få et panikanfald et af disse steder.

Andre psykiske lidelser indeholder også katastrofetanker om døden som den ultimative konsekvens. Generaliseret angst (GAD), sommetider kaldet bekymringsangst, tegner sig som en diffus ængstelse, der præger mange områder af livet. Ved generaliseret angst befinder man sig nærmest permanent i en tilstand af ængstelighed og bekymring over f.eks. sin egen og andres sikkerhed, for fremtiden eller for små hverdagsting. Personer med overdreven bekymring kan herunder grue for, at deres nærmeste familie dør i en trafikulykke på vej hjem fra skole eller arbejde. Det kan være svært at opdage, at man lider af GAD, hvis man opfatter sin bekymring som hensigtsmæssig, og personer med GAD kan have oplevelsen af at løse problemer ved at overtænke og forberede sig på de værst tænkelige katastrofescenarier. I sidste ende vil denne bekymring og overtænkning dog være svært belastende for personens omgivelser og hverdagsliv. Du kan teste dig selv for GAD her.

Der er ligeledes mange specifikke fobier, hvor frygten for at dø er det ultimative katastrofescenarie. En fobi er en type af angst, der er særligt afgrænset til frygt for en specifik situation eller et specifikt objekt. Ved flyskræk (aerofobi) ser man en overdreven angst for at flyve. Angsten for at dø i et flystyrt vil ofte begrænse personens livsudfoldelse og afholde vedkommende fra at tage på familieferier eller forretningsrejser. Hvis man har højdeskræk (akrofobi) kan man være bange for at falde ned og dø fra et højt sted, og man kan derfor undgå at komme i høje bygninger, besøge attraktioner, køre over broer mm. Vandskræk (aquafobi) omhandler en frygt for at drukne, og personer med denne fobi vil ofte undgå at komme i kontakt med vand f.eks. ved at undgå at tage på stranden eller i svømmehallen. Pseudodysfagi, også kaldet dysfagofobi (kvælningsfobi), er angsten for at kvæles af noget og dø af det. Ved bakteriefobi (mysofobi) er man i stedet bange for at dø en farlig bakterie, hvilket kan lede til betydelig funktionsnedsættelse grundet rengørings- og vaskemani. Ved fobi for tordenvejr (brontofobi) kan man være bange for, at lynet slår ned og slår en selv og ens nærmeste ihjel, ved edderkoppefobi (araknofobi) kan man være bange for at blive bidt af en edderkop og dø.

Også ved Obesessiv kompulsiv lidelse (forkortet OCD) kan tanker om døden fremtræde. Dette kan både komme til udtryk i selve tvangstankerne men også i bekymringen om, hvad tvangstankerne betyder. Nogle personer vil eksempel have aggressive tvangstanker om at skade eller direkte dræbe sig selv eller andre. Også tvangstanker om snavs og smitte kan omhandle et katastrofescenarie, hvor man frygter smitte med farlig og alvorlig sygdom, der i værste fald kan medføre døden. Også ved andre typer af tvangstanker kan katastrofetankerne og det værst tænkelige scenarie omhandle døden; det kan f.eks. være, at man har en tanke om, at man ikke kan holde tvangstankerne ud og i sidste ende er nødt til at tage livet af sig selv for at gøre en ende på tvangstankerne. Du kan teste dig selv for OCD her.

Man skulle måske tro, at frygten for at dø er vores største frygt, men den er faktisk overhalet af frygten for offentlig tale i mange større undersøgelser. Det synes måske ulogisk, men kan muligvis forklares af, at frygten for social afvisning og udstødelse fra den sociale gruppe i lange perioder af vores evolutionære historie var en langt mere alvorlig affære end de konsekvenser, som vi nu ville udsættes for. I stenalderen, som er vor længste evolutionære periode, ville udelukkelse fra ens sociale og familiære gruppe betyde den sikre død. Dele af den sociale angst, som de fleste oplever i passende doser, men som for mange også kan blive ubehagelig og forstyrrende i pressede situationer – fx mundtlige eksamener eller jobsamtaler – kan altså spores tilbage til en frygt for døden. Umiddelbart i disse situationer er det ikke døden vi tænker på, men døden og frygten for døden har sandsynligvis formet vores neurobiologi til fortsat at forbinde social udstødelse med trussel om død, hvilket bidrager til væsentlig forøgelse af angstniveauet.