Krise

En krise opstår, når pludselige hændelser eller omvæltninger i livet gør det til en udfordring for personen at tilpasse sig eller komme videre. I tiden under og efter en krise kan man opleve stærke og usædvanlige følelser. Både livskriser, såsom det at flytte hjemmefra eller blive gammel, og traumatiske kriser, såsom pludselig ulykke eller skilsmisse, kan afstedkomme en krise hos personen, som derefter kan have brug for hjælp og terapi for at kunne bearbejde disse hændelser.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om krise? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad vil det sige at være i krise?

En krise er en pludselig og uventet omvæltning eller hændelse, som sætter personen ud af stand til at implementere sine normale løsningsmodeller. Det er med andre ord en begivenhed, der gør det umuligt for personen at handle eller udføre sine dagligdags aktiviteter som normalt. Resultatet er usædvanlige reaktioner samt stærke følelser i en periode. I denne bearbejdningsperiode skal man vænne sig til og acceptere forandringerne ved en selv eller sine omgivelser, og det kan være en fordel at se en psykolog, som kan hjælpe en med at udvikle hensigtsmæssige copingstrategier.

Man skelner overordnet mellem to typer krise:

  • Livskriser eller udviklingskriser er normale omvæltninger i livet, som om ikke andet kan medføre store udfordringer for nogle mennesker. Her er tale om eksempelvis det at flytte hjemmefra, blive gift, få børn eller blive ældre.
  • Traumatiske kriser er derimod pludselige voldsomme hændelser, der medfører tab af forhenværende værdier eller tryghed. Det kan eksempelvis omfatte død, skilsmisse, ulykke, katastrofe eller fyring.

Symptomer ved traumatisk krise

I dagene og de første uger efter en katastrofe eller traumatisk oplevelse vil man kunne opleve en række følelsesmæssige reaktioner som:

Chok, sorg, selvbebrejdelser, skyldfølelse (for eksempel over at have overlevet katastrofen), vrede, følelse af hjælpeløshed eller håbløshed, følelsesmæssig tomhed, skam, formindsket evne til at føle glæde og interesse ved dagligdagens aktiviteter, angst og frygt. Angsten kan for eksempel udløses af bestemte steder, tidspunkter på dagen, særlige lugte eller lyde, eller en hvilken som helst situation, der minder om den traumatiske begivenhed.

Mental genoplevelse af selve den ubehagelige hændelse er ligeledes en meget almindelig reaktion. En del mennesker reagerer ved at gøre alt, hvad de kan, for at undgå at blive mindet om katastrofen. Man kan føle sig skamfuld eller ”dum” over at være blevet udsat for ulykken. Endvidere kan man blive forvirret, ubeslutsom, bekymret, glemsom og have svært ved at samle tankerne. Disse symptomer er tegn på, at de kognitive funktioner er ekstra belastede. Kropsligt kan man føle sig træt, anspændt, have svært ved at sove, opleve mareridt og miste appetitten eller glemme at spise. En del mennesker får lyst til at isolere sig.

Nogle udvikler envidere mere forstyrrende reaktioner. Eksempler kan være:

  • Oplevelsen af, at hændelsen var uvirkelig, drømmeagtig, nærmest som om den ikke havde fundet sted.
  • En vedvarende og påtrængende genoplevelse af begivenheden i form af tanker, minder, mareridt (kaldet flashbacks).
  • Følelsesmæssig bedøvelse, hvor man føler sig tom og ude af stand til  at kunne føle noget.
  • Alvorligere angstproblemer, depression, udtalt anspændthed, irritation og vrede.
  • Forsøg på at glemme eller drukne begivenheden ved eksempelvis misbrug af alkohol eller medicin.

Man reagerer naturligvis forskelligt på en voldsom begivenhed, og kun få oplever alle de nævnte reaktioner. Såfremt flere af reaktionerne varer ved ud over de første 4 uger, kan der være tale om den lidelse, der kaldes PTSD, og i dette tilfælde henvises i stedet til informationssiden om posttraumatisk stresslidelse.

Man er i særlig risiko for at udvikle en alvorlig og vedvarende reaktion, hvis man tidligere har været udsat for traumer eller ulykker, hvis man forud for katastrofen er legemligt eller psykisk syg, hvis man forud for katastrofen er i en socialt belastet situation eller hvis man for nylig har været udsat for større forandringer i sit liv (livskriser).

Hvornår skal man søge professionel hjælp?

Man bør søge professionel hjælp, hvis man ikke har sovet i 2 – 3 nætter, hvis man slet ikke kan samle sig om sine sædvanlige aktiviteter, hvis man ikke kan afledes fra traumet og glimtvis glædes ved ting, der tidligere har givet livet mening og indhold, eller hvis man har tendens til at trække sig fra andres selskab.

I rigtig mange tilfælde kan det være gavnligt at opsøge en psykolog i forbindelse med krise. For mange mennesker kan det være beroligende at tale med en professionel omkring krisens forløb, hvordan man kan have omsorg for sig selv i processen og om andre aspekter, som det i den forbindelse kan være godt at være opmærksom på.

For nogle kan det være så simpelt som at det føles rart at tale med en udenforstående person om forløbet og konsekvenserne. For andre, der er ude af stand til at håndtere krisen, og som eksempelvis er frosset fast eller oplever depression, kan behandling hos psykolog være et afgørende middel til at facilitere en hensigtsmæssig bearbejdningsprocess ved blandt andet at undersøge eventuelle vurderinger og fortolkninger, som kan virke vedligeholdende for krisen.