Angst hos børn i førskolealderen

Frygt og angst er normale følelsesmæssige reaktioner, som fra en helt tidlig alder er med til at guide vores adfærd, så vi bedst muligt kan begå os i forskellige sammenhænge og dermed undgå eller minimere fare. Hos nogle børn bliver ængstelighed og bekymring dog en vedvarende tilstand, som væsentlig påvirker livskvaliteten og skaber begrænsninger for børnenes udvikling og hverdag. Små børn med angst er i risiko for at udvikle en reel angstlidelse eller kan blive hindret på vigtige udviklingsområder. Heldigvis ved vi, at problematisk ængstelighed, nervøsitet og tristhed nemmere kan afhjælpes tidligt i barnets udvikling. Det er derfor vigtigt at adressere sådanne problematikker så tidligt som muligt. Hos Psykologerne Johansen og Kristoffersen i Aarhus og på Frederiksberg tilbyder vi behandling af angst hos børn i førskolealderen gennem forældrerettede indsatser. Gennem forløbet lærer forældrene hvordan de og barnet kan genvinde kontrollen og overkomme de svære tanker, følelser og kropslige reaktioner.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om angst hos børn? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er angst hos børn i førskolealderen?

Angst er en universel og naturlig reaktion, som alle mennesker i alle aldre oplever. Den er vigtig for vores overlevelse og har en reel funktion, fordi er hjælpsom, når der faktisk er fare på færde. For eksempel hjælper frygtsomheden, når vi skal lære at cykle, så vi ikke tager for store chancer, før vi har lært at kontrollere cyklen bedre. Uden denne naturlige alarmreaktion ville vi tage mange unødvendige risici og også være dårligere stillet med hensyn til at overkomme eller flygte fra farer i vores omgivelser.

I løbet af børns udvikling tilegner de sig nye kognitive og praktiske færdigheder, og de har specifikke udviklingsopgaver, der relaterer sig til disse. I denne sammenhæng er der flere perioder, hvor børn normalt udviser mere ængstelighed i bestemte situationer. Eksempelvis er det forventeligt, at barnet udviser modstand mod adskillelse fra sine primære omsorgspersoner fra slutningen af 1-års-alderen og op til en alder på ca. 3 år, men at denne separationsangst aftager af sig selv. Det er også normalt, at adskillelse fra omsorgspersoner i forbindelse med start i vuggestue og børnehave skaber forbigående ængstelse, tristhed og modstand hos barnet. Disse reaktioner tjener et relevant formål for barnet, men skal helst forsvinde igen, når barnet opnår erfaringer med, at det kan håndtere den nye situation, og at det genforenes med omsorgspersonen.

Ligeledes har små børn udviklingsmæssige perioder, hvor de ofte reagerer med frygt over for bestemte objekter. Mellem 12-24 måneder reagerer børn ofte med frygt over for fremmede mennesker, mens dyr, som f.eks. hunde, oftest er mest skræmmende i alderen 2-6.

Angst for mørke og imaginære/indbildte væsner udløser frygt fra 3-6 år. Mørkerædsel i let grad vedvarer faktisk ofte helt til barnet er ca. ti år gammelt.

For de fleste børn går disse udviklingsmæssige perioder over af sig selv, men for nogle vedbliver ængstelsen og bekymringen med at være en hæmsko i hverdagen. Generte og ængstelige børn i førskolealderen oplever oftere, lettere og stærkere at være bange for forskellige ting, og dette påvirker i høj grad deres måde at tænke og handle i situationerne. Angsten hos små børn er i sig selv ikke forskellig fra den, som voksne oplever, men børn har givetvis sværere ved at forstå og håndtere oplevelsen. Det er derfor vigtigt at forældre er gode til at demonstrere og hjælpe med, hvordan man kan forstå og håndtere det at være bange på en hensigtsmæssig måde.

Angst bliver et egentligt problem, når den bliver hæmmende for dit barn og begrænser dets udviklings- og udfoldelsesmuligheder. Hvis angsten gør, at barnet eksempelvis ikke tør starte til en fritidsaktivitet eller ikke kan have legeaftaler, kan det være en hindring for barnets glæde, livsudfoldelse og udvikling. Dette kan føre til, at barnet ikke udvikler venskaber eller sociale kompetencer, eller får svært ved at indgå i lignende kontekster senere, eksempelvis ved skolestart. Med tiden er der desuden større risiko for at udvikle en psykisk lidelse. Hvorvidt angst hos små børn kan betragtes som et problem, afhænger af sværhedsgraden af angsten, angstens vedholdenhed/varighed, hvorvidt angsten er aldersvarende, samt i hvor høj grad den påvirker og bliver begrænsende for barnets daglige aktiviteter.

Test dit barn for angst

Forskellige typer af angst, som især kan optræde hos børn i førskolealderen

  • Separationsangst: Børn med separationsangst er angste for at skulle være adskilt fra sine forældre. Dette kan skyldes, at barnet er bange for, at der vil ske noget ubehageligt med forældrene eller barnet selv, når de er adskilt. Barnet har derfor tendens til at klynge sig til sine forældre og vil gerne undgå at gå i institution eller at sove alene. Barnet med separationsangst begynder ofte at klage over fysiske symptomer såsom mavepine længe før en potentiel adskillelse fra forældrene.
  • Specifikke fobier: Denne type angst drejer sig om frygten for et/en konkret objekt/situation/genstand eller lignende. Barnet vil bestræbe sig på fuldstændigt at undgå den fobiske genstand. Eksempler på forbier hos børn i førskolealderen er: angst for vand, hunde, højder, mørke, høje lyde, lyn, tordenvejr og udklædte mennesker.
  • Social angst: Social angst viser sig ved, at barnet i særlig grad bekymrer sig i situationer, hvor det skal være iblandt andre mennesker. Barnet virker ofte genert og kan være ængsteligt og bekymret omkring, hvad andre mennesker tænker om dem. Barnet forsøger derfor ofte at undgå situationer, hvor de skal i kontakt med andre – både børn og voksne. Af denne årsag vil barnet ofte ikke deltage i fødselsdage, lege osv.
  • Generaliseret angst: Denne type angst optræder sjældent hos børn i førskolealderen, men det kan hænde. Børn med generaliseret angst bekymrer sig om rigtig mange forhold, eksempelvis om at de selv/andre kommer til skade, laver fejl, kommer for sent eller lignende. Barnet har tendens til at søge bekræftelse og beroligelse hos sine forældre og stiller mange spørgsmål.
  • Obsessiv kompulsiv lidelse (OCD): Et barn med OCD vil have tendens til repetetiv/gentagende adfærd. Barnet kan have en fornemmelse af, at noget slemt vil ske, hvis det ikke udfører en særlig stereotyp handling. En sådan handling kaldes en tvangshandling og kan eksempelvis vise sig ved overdreven håndvask, ikke at gå på stregerne på fortovet, at tælle forskellige ting eller at åbne/lukke døre mange gange. Det er almindeligt, at yngre børn har svært ved at beskrive, hvad de er bange for, at der vil ske, hvis de ikke udfører handlingen, men kun kan beskrive en fornemmelse af, at de ”bare skal gøre det”, for at det føles rigtigt. OCD er ligesom generaliseret angst ikke særlig udbredt hos børn under 6 år.
  • Selektiv mutisme: Børn med selektiv mutisme udviser, hvad der kan beskrives som “stumhed” eller modvilje mod at tale. Mutismen ses typisk i særlige sammenhænge, eksempelvis i børnehaven, mens det i hjemmet ikke er et problem for barnet at tale.

Angst hos børn i førskolealderen kan inddeles i tre komponenter

Tanker: Angst kan ofte igangsættes af en bekymret tanke, som fanger og fastholder opmærksomheden. Det kan eksempelvis være tanken, at mor er kommet til skade, eller at de andre børn driller.

Følelser og kropslige symptomer: I forbindelse med følelsen af angst oplever børn ofte kropslige symptomer såsom hjertebanken, sveden, muskelspændinger, mavepine, kvalme og svimmelhed. Følelser og fysiske tilstande er hos små børn stærkt forbundne, og de kan have svært ved at forstå og snakke om egentlige “følelser”.

Adfærd: Når børn i førskolealderen oplever angst, leder det ofte til særlig adfærd – herunder især undgåelsesadfærd drevet af ønsket om slippe væk fra situationen eller at undgå en kommende lignende situation. Undgåelsesadfærd er vigtigt at have øje for, da denne adfærd på sigt forstærker angsten hos barnet.

Hvordan kommer angsten til udtryk hos børn i førskolealderen?

Førskolebørn, som ofte er bange og generte, er ofte hæmmede eller begrænsede på en række områder. Følgende adfærd ses ofte hos denne gruppe af børn:

  • Barnet har et ønske om at være fysisk nær ved sine forældre, og ofte ses decideret klyngen til forældrene
  • Barnet har vanskeligheder med at omgås andre børn og deltage i lege
  • Barnet er ofte stille i selskab med andre mennesker, som det ikke kender godt
  • Barnet bliver genert, ked af det og evt. grådlabilt i ukendte og nye situationer
  • Barnet virker utilpas og anspændt samt har svært ved øjenkontakt i selskab med fremmede
  • Barnet er tilbageholdende i forhold til at prøve nye ting
  • Barnet klager over fysiske symptomer såsom mavepine og hovedpine

Angst hos yngre børn adskiller sig især fra den angst, vi kender fra voksne, ved at symptomerne i højere grad er kropslige. Hos voksne kan de kropslige angstsymptomer som hjertebanken, sveden osv. adresseres som adskilte fra den voksnes følelser, hvor den voksne eksempelvis kan beskrive frygt, skam, mindreværd, håbløshed, tristhed og lignende.

Børn er ikke på samme måde i stand til at forstå og formulere deres følelser, hvorfor angsten i høj grad kommer til udtryk gennem kropslige symptomer, som endog kan være uforståelige for barnet. Hvor en voksen med social angst eksempelvis kan rapportere om følelser af ængstelighed, utilstrækkelighed, frustration eller pinlighed inden et socialt arrangement, vil det lille barn i stedet rapportere om eksempelvis mavepine, hovedpine eller svimmelhed inden børnefødselsdagen.

I mange tilfælde vil der desuden være stor forskel på barnets adfærd ude og hjemme. Man ser ofte, at barnet trives i kendte og afgrænsede situationer eller omgivelser, hvor det føler sig trygt. Det er derfor ofte i sociale og/eller nye situationer, at angst hos et barn i førskolealderen vil vise sig. Det kan især dreje som om at møde nye mennesker eller at skulle lave en aktivitet sammen med andre.

Angsten, hæmningen og genertheden vil ofte føre til, at barnet går glip af vigtige ting i livet – eksempelvis nye oplevelser, venskaber m.m. Det kan gøre det vanskeligt at udføre nye opgaver i skolen, at udvikle selvtillid, samt af være selvstændig i sin adfærd, når de er hæmmet af det følelsesmæssige ubehag. Hvis barnet ikke vokser fra disse problematikker, er der sandsynlighed for, at problemerne vil præge dem senere i livet, samt at de i større grad end andre børn vil være afhængige af deres omsorgspersoner. Der er også risiko for, at de vil få angstproblematikker senere i livet.

Hvorfor bliver førskolebørn ængstelige?

At børn i førskolealderen er ængstelige eller særligt bekymrede har ikke én enkelt årsag. Ofte er årsagerne mange og komplekse. Nedenfor beskrives en række forhold, der menes at indgå som relevante årsager til angst hos børn i førskolealderen.

  • Genetik: Man mener, at arvelighed spiller en rolle for, hvor sensitivt et barn er. Ofte oplever forældre til ængstelige børn selv at have angstproblematikker. Der er dog ikke fundet et enkelt gen, der er ansvarligt for den nedarvede risiko, men derimod en række gener, som hver især bidrager i mindre grad til den forhøjede risiko.
  • Modelindlæring: Alle mennesker lærer og udvikler sig af at være i selskab med andre og af at betragte andres adfærd. Det kan være familiemedlemmer, venner eller fremmede, som man betragter. Når børn lærer ved at se på andre, kan det kaldes ”modellering”. Forældre til førskolebørn med ængstelig adfærd udviser ofte selv angstbetonet adfærd, og barnet lærer således ved at iagttage sine forældre. En del af problematikken kan således forklares af, at barnet bruger sine forældre som rollemodeller og kopierer deres adfærd.
  • Undgåelse: Et ængsteligt barn vil ofte forsøge at undgå de særlige situationer, som medfører ubehag. Hvis barnet får mulighed for altid at undvige disse situationer, vil det ikke få erfaringer for, at det er i stand til at håndtere sådanne situationer. Dette gør, at barnet fastholdes i sin oplevelse af disse situationer som farlige og uhåndterlige.
  • Erfaringer tidligt i livet: Hvis barnet har været udsat for en utryg begivenhed tidligt i livet, eksempelvis skilsmisse, ulykke, sygdom, overfald eller lignende, kan denne oplevelse have skabt øget utryghed og en fornemmelse af, at verden er et farligt sted.
  • Forældreadfærd: De fleste forældre kan genkende, at det er svært at se sit barn være bange. Mange forældre forsøger derfor at berolige sit barn og måske endda beskytte barnet mod følelsesmæssigt og kropsligt ubehag i objektivt ufarlige situationer. Desværre kan denne adfærd være med til at lære barnet, at verden ér farlig og/eller at angst er farligt, og at det er bedst at undgå de svære situationer. Dette vil bekræfte barnet i, at det ikke kan klare den givne situation.

Hvor mange førskolebørn har angst?

Hos børn og unge generelt er angst en udbredt psykisk lidelse. Undersøgelser viser, at 5-10% af alle børn og unge i løbet af deres opvækst oplever angst i en sådan grad, at det påvirker livskvaliteten og skaber begrænsninger i hverdagen.

Specifikt hos førskolebørn er generthed og angst også udbredt. Undersøgelser peger i retning af, at 10-15 % af børn i denne aldersgruppe udviser ængstelig adfærd. På lang sigt vil mange af disse børn vokse fra disse udfordringer, mens andre vil præges af angstproblematikker senere i livet.

Hvordan kan små børn med angst hjælpes og behandles?

Tidlige angstproblematikker kan fortsætte gennem barndommen og lede til udfordringer med angst og depression senere i livet. Det anses derfor som relevant at igangsætte en tidlig indsats for disse børn/familier. Forskning tyder på at tidlig intervention kan have en gavnlig virkning, selv når det drejer sig om børn i førskolealderen.

Børn i førskolealder hjælpes bedst via sine forældre. Det skyldes blandt andet, at det for fremmede voksne, herunder også psykologer, ofte tager en del tid at oparbejde sig den tillid og tryghed, som er nødvendig for at kunne have effektiv individuel terapi med barnet. Samtidig er mange af de værktøjer, der kan sikre barnets bedring, mere adfærdsmæssige og kontekstbundne, da små børn som nævnt ikke har samme indsigt i egne følelser og tanker som voksne. Barnet er således afhængigt af forældrenes viden, tilrettelæggelse og adfærd for at kunne blive udfordret på hensigtsmæssigt niveau. Slutteligt virker fortsat uhensigtsmæssig forældreadfærd opretholdende for barnets angst, så uden forældrenes involvering og indsats i processen, ville der ikke ses vedvarende effekt af individuel terapi med barnet.

Arbejdet med forældre omhandler især undervisning omkring ængstelighed og tristhed hos børn samt forældres rolle i disse vanskeligheder, hvor forældrene får værktøjer til at støtte og hjælpe barnet med at overkomme de følelsesmæssige udfordringer. I et sådan forløb arbejder man med barnets angst ved at hjælpe det til gradvist at udfordre ubehaget og stå ansigt til ansigt med svære situationer. Desuden arbejder man som forældre med sin egen adfærd i forhold til at udsætte barnet for mildt ubehag, opmærksomhed, belønninger, ros, modelindlæring, forældrereaktioner m.m. Behandlingen vil især have fokus på at ændre de vedligeholdende faktorer hos både barnet og forældre, som fastholder og forstærker problematikken hos barnet.

Psykologerne Johansen & Kristoffersen tilbyder forløb i Aarhus og på Frederiksberg for forældre af ængstelige børn i førskolealderen baseret på anerkendte teknikker inden for kognitiv adfærdsterapi.