Post-ferie-blues

Post-ferie-blues er en folkelig betegnelse for den tilstand, som mange oplever efter en lang ferie, hvor det er ekstra hårdt at vende tilbage til skolen eller arbejdetTilstanden er som regel karakteriseret ved tristhed og lavt energiniveau. Der er især mange børn og unge, der har det svært efter en længere ferie, og som får problemer med at vende tilbage til skolen igen efter ferien. For de fleste går tilstanden væk et par uger efter, at ferien er overstået, men i nogle tilfælde kan der være brug for behandling for at forebygge skolevægring, angst eller depression. For børn, der tidligere har lidt under post-ferie-blues, kan det være gavnligt, at man arbejder på at forebygge problemstillingen både før og under ferien.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om post-ferie-blues? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er post-ferie-blues?

Begrebet post-ferie-blues dækker over en tilstand, som især mange børn og unge oplever oven på en lang ferie – typisk sommerferien. Når ferien er ovre, og man skal tilbage i skolen, har barnet eller den unge svært ved at være motiveret til skolegang og kan opleve lavt energiniveau samt generel nedtrykthed. Mens tilstanden ofte ses hos børn og unge, er der også tilfælde, hvor voksne kan opleve post-ferie-blues i forbindelse med at skulle tilbage på arbejde efter en ferie.

I langt de fleste tilfælde fortager tilstanden sig af sig selv inden for et par uger efter, at man er tilbage i skolen eller på arbejdet. Der er således tale om en ekstra svær omstillingsperiode.

Symptomerne ved post-ferie-blues minder meget om dem, der ses ved depression, og derfor kaldes tilstanden i folkemunde sommetider for sommerdepression, selvom der i de fleste tilfælde ikke er tale om en decideret depression. Dog er der tilfælde, hvor post-ferie-blues faktisk udvikler sig til en egentlig depression. Dette er en af grundene til, at det anbefales, at man søger behandling eller støtte hos en psykolog, hvis tilstanden varer ved efter et par uger, eller hvis ens barn tidligere har oplevet en lignende tilstand.

Fem gode råd til at forebygge post-ferie-blues

1) Begynd de daglige rutiner i god tid inden skolestart 

Det kan være en god idé at vende tilbage til hverdagens rytmer en uges tid inden skolestart. Det kan for eksempel betyde at genetablere den normale søvnrytme mindst fire eller fem dage inden skolen går i gang, så man sørger for, at overgangen mellem ferie og skolegang sker i et mere glidende tempo. Man kan i tilsvarende periode begynde at forberede sig på, at man skal vende tilbage til skolen, f.eks. ved at købe rygsæk og skolesager. 

2) Fokuser på de positive sider ved skolen 

Det er vigtigt, at man som forælder forsøger at have en positiv tilgang til skolestart, så barnet får fokus på de gode sider ved at gå i skole. Man kan for eksempel spørge, om han eller hun glæder sig til at se sine venner igen, eller til at fortælle vennerne, hvad man har lavet i ferien. Man kan også lave legeaftaler med nogle af klassekammeraterne inden skolestart. Det er vigtigt, at man ikke understøtter barnets opfattelse af, at det bliver hårdt at komme tilbage til skole. Man kan dog godt tale om, hvordan det er naturligt at have negative følelser og tanker ifm. at starte skole igen og at dette betyder, at man har haft det sjovt i ferien og at man har noget godt, som man kan glæde sig til i forhold til næste sommerferie.

3) Sørg for, at der er noget at glæde sig til 

Det kan være godt at lægge nogle oplevelser ind i kalenderen, som kan forlænge feriefølelsen lidt hos barnet i de første uger efter skolestart. Det kan for eksempel være en eftermiddag på stranden, en is eller en tur i Tivoli. Når man har ferie eller er ude at rejse, er der ofte et tæt program med mange oplevelser. En glidende overgang indebærer, at man kan fortsætte med at have nogle sjove og dejlige sommerferiestunder, selv om det er blevet hverdag.  

4) Sæt perspektiv på dagligdagen 

Det kan være hensigtsmæssigt at hjælpe sit barn med at sætte perspektiv på kontrasten mellem hverdag og sommerferie. Man kan for eksempel spørge barnet eller den unge, om det ville være sjovt at have sommerferie hele tiden. For meget af én ting let bliver kedeligt, så det ville nok ikke være så sjovt, hvis man kun havde sommerferie (ligesom hvis man kun spiste vaniljeis, osv.). 

5) Træk på erfaringer fra tidligere skoleår 

Endelig er det et godt tip at trække på erfaringer fra tidligere skoleår. Hvis barnet lige er begyndt i femte klasse, kan man f.eks. spørge, om hele skoleåret i fjerde klasse viste sig at være forfærdeligt, fordi ferien var overståetMan kan tale med barnet om, hvordan man kan håndtere negative tanker og følelser, f.eks. ved at undersøge beviserne (detektivtænkning). Her er nogle gode beviser: 

  • At det ikke varer ved (tilvænning, korrigerende erfaring i skolen, osv.) 
  • Hvordan det har været efter tidligere sommerferier, hvor man har haft lignende tanker og følelser
  • At der er en masse sjove ting i skolen og efter skoletid 

Grundlæggende er det vigtigt, at man ikke gør det til en stor ting, eller behandler sine børn anderledes, end man plejer (ud over på de måder, som er beskrevet på denne liste). Ens adfærd bør afspejle, at man tænker, at ens barn sagtens kan klare det, at det er lidt ubehageligt men ufarligt, og at det hurtigt går over, hvis blot man udholder ubehaget en rum tid 

Behandling af post-ferie-blues

For langt de fleste bliver tilstanden af post-ferie-blues afløst af hverdagen, uden at man rigtig lægger mærke til det, og pludselig er man inde i vanerne og rutinerne igen. I nogle tilfælde kan der dog være brug for behandling for at forebygge skolevægring, angst eller depression. Hos børn og unge, der gentagende gange har haft problemer med at vende tilbage til skole og hverdag efter ferier, kan det være gavnligt at opsøge en psykolog, der kan undersøge problemstillingen og specifikt rådgive omkring, hvordan problemet bedst kan afhjælpes for den enkelte.

Skolens rolle

Post-ferie-blues kan også afhjælpes i skolen, hvis man som lærer får skabt nogle rammer, som gør, at børnene føler sig mere trygge, når de kommer tilbage fra ferie. Skolen kan let blive uoverskuelig, når man som barn kommer fra en hverdag, hvor der enten har været et meget stramt aktivitetsprogram, eller hvor der ikke har været faste rutiner. Som lærer er det derfor vigtigt, at man interesserer sig for, hvad der sker uden for skolen, og fortæller børnene klart, hvad der skal foregå i løbet af ugen, så de får et overblik.