Post ferie blues

Post-ferie-blues er en folkelig betegnelse for den tilstand, som mange oplever efter en lang ferie, hvor det er ekstra hårdt at vende tilbage til skolen eller arbejdetTilstanden er som regel karakteriseret ved tristhed og lavt energiniveau. Der er især mange børn og unge, der har det svært efter en længere ferie, og som får problemer med at vende tilbage til skolen igen efter ferien. For de fleste går tilstanden væk et par uger efter, at ferien er overstået, men i nogle tilfælde kan der være brug for behandling for at forebygge skolevægring, angst eller depression. For børn, der tidligere har lidt under post-ferie-blues, kan det være gavnligt, at man arbejder på at forebygge problemstillingen både før og under ferien. Psykologerne Johansen og Kristoffersen tilbyder forebyggende og behandlende kognitiv adfærdsterapi ved vores praksisser i Helsingør og på Frederiksberg. 

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om post-ferie-blues? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er post ferie blues?

Begrebet post-holiday-blues dækker over en tilstand, som især mange børn og unge oplever oven på en lang ferie – typisk sommerferien. Når ferien er ovre, og man skal tilbage i skolen, har barnet eller den unge svært ved at være motiveret til skolegang og kan opleve lavt energiniveau samt generel nedtrykthed. Mens tilstanden ofte ses hos børn og unge, er der også tilfælde, hvor voksne kan opleve post-ferie-blues i forbindelse med at skulle tilbage på arbejde efter en ferie eller udlandsrejse. 

I langt de fleste tilfælde fortager tilstanden sig af sig selv inden for et par uger efter, at man er tilbage i skolen eller på arbejdet. Der er således tale om en ekstra svær omstillingsperiode, hvor dagligdagen kan virke ligegyldig, kedelig eller trist at vende tilbage til. Symptomerne ved post-vacation-blues minder meget om dem, der ses ved depression, og derfor kaldes tilstanden i folkemunde sommetider for sommerdepression, selvom der i de fleste tilfælde ikke er tale om en decideret depression.

Dog er der tilfælde, hvor post-ferie-blues faktisk udvikler sig til en egentlig depression. Dette er en af grundene til, at det anbefales, at man søger behandling eller støtte hos en psykolog, hvis tilstanden varer ved efter et par uger, eller hvis ens barn tidligere har oplevet en lignende tilstand.

Der er flere symptomer, man skal være opmærksom på, når man skal vurdere hvorvidt tilstanden har udviklet sig til en egentlig depression. Ved alle aldersgrupper er pludselig tab af glæde et typisk tegn. Dette forekommer ofte i forbindelse med manglende lyst til at lave ting, der normalt vækker stor glæde, såsom at være sammen med venner og familie, at dyrke sport, spille computer mm. Desuden skal man være opmærksom på nedsat stemningsleje, hvor personen det meste af tiden er trist, tilbagetrukken socialt og kun kortvarigt, eller slet ikke, kan muntres op. Hos børn og unge kan det nedsatte stemningsleje desuden komme til udtryk som øget irritation, hvorfor man til forveksling kan tro, at der er tale om ‘teenage-attitude’ frem for egentlig depressionstilstand.

Fem gode råd til at forebygge post ferie blues hos børn

1) Begynd de daglige rutiner i god tid inden skolestart 

Det kan være en god idé at vende tilbage til hverdagens rytmer en uges tid inden skolestart. Det kan for eksempel betyde at genetablere den normale søvnrytme mindst fire eller fem dage inden skolen går i gang, så man sørger for, at overgangen mellem ferie og skolegang sker i et mere glidende tempo. Man kan i tilsvarende periode begynde at forberede sig på, at man skal vende tilbage til skolen, f.eks. ved at købe rygsæk og skolesager eller ved at kigge på gamle skolebøger eller skrivehæfter. 

2) Fokuser på de positive sider ved skolen 

Det er vigtigt, at man som forælder forsøger at have en positiv tilgang til skolestart, så barnet får fokus på de gode sider ved at gå i skole. Man kan for eksempel spørge, om han eller hun glæder sig til at se sine venner igen, eller til at fortælle vennerne, hvad man har lavet i ferien. Man kan også lave legeaftaler med nogle af klassekammeraterne inden skolestart. Det er vigtigt, at man ikke understøtter barnets opfattelse af, at det bliver hårdt at komme tilbage til skole. Man kan dog godt tale om, hvordan det er naturligt at have negative følelser og tanker ifm. at starte skole igen og at dette betyder, at man har haft det sjovt i ferien og at man har noget godt, som man kan glæde sig til i forhold til næste sommerferie. Samtidig er det vigtigt, at man som forælder ikke udtrykker for megen irritation over selv at skulle vende tilbage til dagligdagen.

3) Sørg for, at der er noget at glæde sig til 

Det kan være godt at lægge nogle oplevelser ind i kalenderen, som kan forlænge feriefølelsen lidt hos barnet i de første uger efter skolestart. Det kan for eksempel være en eftermiddag på stranden, telttur i haven, en is eller en tur i Tivoli. Når man har fri i længere perioder eller er ude at rejse, er der ofte et tæt program med mange oplevelser. En glidende overgang indebærer, at man kan fortsætte med at have nogle sjove og dejlige sommerferiestunder, selv om det er blevet hverdag. 

4) Sæt perspektiv på dagligdagen 

Det kan være hensigtsmæssigt at hjælpe sit barn med at sætte perspektiv på kontrasten mellem hverdag og sommerferie. Man kan for eksempel spørge barnet eller den unge, om det ville være sjovt at have sommerferie hele tiden. For meget af én ting bliver nemlig ofte kedeligt, så det ville nok ikke være så sjovt, hvis man kun havde sommerferie (ligesom hvis man kun spiste vaniljeis, osv.). 

Samtidig kan man understrege, at de sjove stunder ikke stopper, bare fordi man er startet i skole igen. Her kan man snakke med barnet om de ting, der er mulige at lave i skolen, og som ikke findes, når man bare er derhjemme; måske har skolen eller SFO’en et sjovt bordtennisbord, et fedt videospil, et stort udvalg af male- og tegneartikler eller noget tredje, som barnet faktisk har savnet lidt de sidste par uger.

5) Træk på erfaringer fra tidligere skoleår 

Endelig er det et godt tip at trække på erfaringer fra tidligere skoleår. Hvis barnet lige er begyndt i femte klasse, kan man f.eks. spørge, om hele skoleåret i fjerde klasse viste sig at være forfærdeligt, fordi ferien var overståetMan kan tale med barnet om, hvordan man kan håndtere negative tanker og følelser, f.eks. ved at undersøge beviserne (detektivtænkning). Her er nogle gode beviser: 

  • At det ikke varer ved (det gjorde det jo ikke sidste år)
  • Hvordan det har været efter tidligere sommerferier, hvor man har haft lignende tanker og følelser
  • At der er en masse sjove ting i skolen og efter skoletid 

Grundlæggende er det vigtigt, at man ikke gør det til en stor ting, eller behandler sine børn anderledes, end man plejer (ud over på de måder, som er beskrevet på denne liste). Ens adfærd bør afspejle, at man tænker, at ens barn sagtens kan klare det, at det er lidt ubehageligt men ufarligt, og at det hurtigt går over, hvis blot man udholder ubehaget en rum tid 

Behandling af Holiday blues

For langt de fleste bliver tilstanden af post-holiday-blues afløst af hverdagen, uden at man rigtig lægger mærke til det, og pludselig er man inde i vanerne og rutinerne igen. I nogle tilfælde kan der dog være brug for behandling for at forebygge skolevægring, angst eller depression. Hos børn og unge, der gentagende gange har haft problemer med at vende tilbage til skole og hverdag efter ferier, kan det være gavnligt at opsøge en psykolog, der kan undersøge problemstillingen og specifikt rådgive omkring, hvordan problemet bedst kan afhjælpes for den enkelte.

Hos Psykologerne Johansen og Kristoffersen behandler vi med evidensbaseret kognitiv adfærdsterapi. Denne type terapi fokuserer dels på kognition, dvs. tanker og antagelser om fx det at starte i skole eller på arbejde igen, dels på adfærd, herunder hvordan aktuelle handlemønstre kan være med til at forværre tilstanden af angst, uro eller nedtrykthed. Mens man hverken kan styre sine følelser, eller hvordan man har det i kroppen, kan man justere og påvirke ens aktuelle tanker og handlinger. Det er derfor vigtigt, at man aktivt søger at bryde med uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre, når man behandler tilstanden.

I terapien tages der afsæt i den enkeltes situation, og der arbejdes derfor konkret med de tanker og den adfærd, der ses i det enkelte tilfælde. Hos et barn, der ikke vil starte i skole eller som viser tegn på skolevægring, vil behandlingen rettes imod de konkrete frygtscenarier, som barnet kæmper med. Det være sig frygt for at skulle væk hjemmefra, at skulle kede sig i skolen eller andet.

Desuden evalueres adfærdsmønstre relateret hertil; det kan fx være en total nægtelse af at snakke om skolestart eller et insisterende forsøg på at få lov at blive hjemme, selvom forældrene skal på arbejde. Hermed spiller forældrene en stor rolle i behandlingen af post ferie blues, særligt hos yngre børn, der ikke nødvendigvis forstår, hvorfor man skal gøre det, man mindst har lyst til, for at få det bedre. Det er derfor også vigtigt, at man som forælder forstår, hvordan ens egen adfærd kan forværre situationen; fx ved at man ofte giver efter og lader barnet blive hjemme efter ferien er slut.

Er der derimod tale om en voksen, som fx oplever nedtrykthed forbundet med at skulle på arbejde igen, vil terapien centreres om negative tanker, der opstår i forbindelse hermed; fx at man nu skal vente mange måneder på at få fri igen, at man har et kedeligt liv eller at man faktisk ikke engang kan lide at arbejde overhoved. Hertil undersøges adfærdsmønstre såsom omfattende ruminationer og bekymringer, tendenser til at lade sig rive med af nedtryktheden mm.

Uanset aldersgruppen vil målet således være, at minimere de negative tanker og den uhensigtsmæssig adfærd, så der atter kan opnås en normalisering af tilstanden, hvor man kan gå på arbejde eller i skole uden at opleve store emotionelle belastninger. Vi har stor succes med at behandle post holiday blues, så tøv ikke med at kontakte os, hvis du har yderligere spørgsmål eller ønsker at booke en visiterende konsultation. Vi har praksis i Helsingør og på Frederiksberg og kan tilbyde kort venteliste hos både voksen- og børnepsykologer.

Skolens rolle

Post-ferie-blues kan også afhjælpes i skolen, hvis man som lærer får skabt nogle rammer, som gør, at børnene føler sig mere trygge, når de kommer tilbage fra ferie. Skolen kan let blive uoverskuelig, når man som barn kommer fra en hverdag, hvor der enten har været et meget stramt aktivitetsprogram, eller hvor der ikke har været faste rutiner. Som lærer er det derfor vigtigt, at man interesserer sig for, hvad der sker uden for skolen, og fortæller børnene klart, hvad der skal foregå i løbet af ugen, så de får et overblik.

Samtidig kan det være en god idé, at give eleverne noget at se frem til den kommende periode, da morskaben ved ferie ofte overskygger glæden ved at skulle i skole. Måske er det nu igen muligt at få klassens bamse med hjem på weekend; måske loves børnene kage før ugen er omme, hvis de alle er stille i timerne; eller måske skal første tysk-aflevering omhandle noget, som eleverne helt selv vælger.