Cyklotymi
Cyklotymi, eller cyklothymi, er en affektiv lidelse, der er kendetegnet ved tilbagevendende cyklusser med hhv. hævet og sænket stemningsleje. Lidelsen, som ofte har et kronisk forløb hvis ubehandlet, tegner sig således som humørsvingninger med skiftevis opløftet sindsstemning og nedtrykthed. Mens der ved bipolar affektiv sindslidelse er tale om skiftende episoder af egentlig depression og mani, ses der ved cyklotymi langt mindre voldsomme svingninger, som ikke er tilstrækkelige til at opfylde de diagnostiske kriterier for depressive episoder eller hypomane episoder. Lidelsen er langt mere almindelig end førhen antaget, og studier viser, at 20% – 50% af personer, der søger hjælp for affektive, angstrelaterede, impulsive eller afhængighedsrelaterede problematikker kan siges at være påvirkede af cyklotymi. Den præcise årsag til lidelsen er ukendt, men man mener, at der er en stærk genetisk komponent involveret, og at opvækstmiljø kan være med til at udløse lidelsen.
Den anbefalede behandling består af kognitiv adfærdsterapi, hvor der vil arbejdes især at kunne opdage og omstrukturere overnegative og overpositive tanker, livsstilsændringer, stemningsstabiliserende adfærd, og evne til at identificere og standse overdrevne humørsvingninger. I visse tilfælde anbefales supplerende medicinsk behandling.
Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om cyklothymi?
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.
Hvad er cyklotymi?
Cyklotymi er en psykisk lidelse, hvor humøret påvirkes – en såkaldt affektiv lidelse. Det er karakteristisk for lidelsen, at man oplever tilbagevendende episoder af henholdsvis opløftethed og nedtrykthed. Således kan man i perioder føle sig glad og energisk, og siden hen føle sig ugidelig og nedtrykt i kortere eller længere perioder.
I de subdepressive perioder føler man sig generelt mere trist eller ugidelig end normalt, men der er ikke tale om direkte depression. Der kan være mange forskellige symptomer knyttet til de subdepressive perioder, og man behøver altså ikke at have alle sammen for, at der kan være tale om cyklotymi. Typiske symptomer kan være nedsat energiniveau, søvnproblemer, påvirket selvtillid, koncentrationsbesvær, forøget indadvendthed, forringet glæde, pessimisme og eventuelt nedsat sexlyst eller en tendens til at gruble over fortiden.
Omvendt føler man sig i hypomane perioder mere opstemt og energisk, selvom der dog ikke er tale om direkte mani. Der er også en lang række mulige symptomer knyttet til disse hypomane episoder, og her gælder ligeledes, at man ikke behøver at have dem alle sammen. Eksempler på karakteristiske symptomer er forøget energiniveau, et lavere søvnbehov, forhøjet selvtillid, forstærket kreativitet og selskabelighed, taletrang, forøget livsglæde, overoptimisme eller en større sexlyst.
Denne type cykliske humørsvingninger kendes også fra lidelsen bipolar affektiv sindslidelse, hvis symptombillede kan ligne en sværere udgave af cyklotymi. Cyklotymi adskiller sig fra bipolar lidelse ved, at perioderne med hypomane og depressive symptomer ikke tilfredsstiller kriterierne for depressive eller hypomane episoder på baggrund af enten varighed eller symptomernes alvorlighed. Ligesom bipolar lidelse er cyklotymi ofte en kronisk lidelse med vedvarende stemningssvingninger, og mange mennesker med denne lidelse har altså altid oplevet humørsvingninger.
Forskningen viser dog igen og igen, at cyklotymi er en separat form for polær affektiv lidelse og altså ikke blot en mild form for bipolar lidelse (Perugi et. al, 2015). Alligevel misdiagnosticeres tilfælde af cyklotymi ofte som subkliniske tilfælde af bipolar lidelse, hvilket til dels kan forklare, hvorfor lidelsen er stærkt underdiagnosticeret (Van Meter & Youngstrom, 2012).
For langt de fleste debuterer lidelsen i teenageårene eller de tidligere voksenår (Howland & Thase, 1993). Fordi man måske aldrig har mærket, hvordan det føles af have en mere stabil sindsstemning, og fordi mange af symptomerne ikke er voldsomme nok til, at man nødvendigvis fatter mistanke, er det ikke unormalt, at personer går gennem hele eller en stor del af livet uden at søge hjælp eller behandling. Man opfatter måske blot sig selv som en mindre emotionelt stabil person, der har større tendens til humørsvingninger end de fleste.
Dog kan de tilbagevendende episoder af hævet og sænket stemningsleje være svært udfordrende og påvirke mange af livets områder. De pludselige episoder af nedtrykthed kan eksempelvis være en hindring i uddannelsesmæssig eller arbejdsmæssig sammenhæng, og de konstante svingninger i humør og adfærd kan gøre det svært at danne og opretholde sunde relationer. Således kan cyklotymiske humørsvingninger, trods lidelsens relativt milde udtryk, være til stor belastning, hvorfor det anbefales at søge behandling ved mistanke herom.
I mange tilfælde er der tale om en kronisk lidelse, der er fremherskende det meste af livet, og for nogle udvikler cyklotymien sig til bipolar lidelse, hvis der ikke sættes ind med rettidig behandling. Man antager, at der er 15-50 % risiko for at udvikle bipolar I eller II på et senere tidspunkt i livet, hvis man går ubehandlet med cyklothymi (Giulio, Hantouche & Vannucchi, 2017). Samtidig ses det i nogle tilfælde, at lidelsen klinger af med tiden.
Diagnosticering af cykliske humørsvingninger
Der er en række specifikke forhold, som skal gøre sig gældende, for at der rent diagnostisk er tale om cyklotymi. I henhold til ICD-10 skal tre eller flere af de følgende depressive symptomer være til stede i mindst nogle af de depressive perioder: 1) reduceret energi- eller aktivitetsniveau, 2) søvnproblemer, 3) tab af selvtillid eller oplevelse af utilstrækkelighed, 4) koncentrationsbesvær, 5) social tilbagetrækning, 6) tab af interesse eller glæde ved sex og andre lystbetonede aktiviteter, 7) mindre snakkesalig end normalt, 8) pessimisme for fremtiden eller grublen over fortiden.
Endvidere skal minimum tre af de følgende hypomane symptomer optræde under nogle af de opstemte perioder: 1) Øget energi- eller aktivitetsniveau, 2) nedsat søvnbehov, 3) overdreven selvfølelse, 4) oplevelse af skærpet eller ualmindelig kreativ tænkning, 5) mere arbejdsom end normalt, 6) mere snakkesalig eller spøgefuld end normalt, 7) øget interesse og involvering i seksuelle og andre lystbetonede aktiviteter, 8) overoptimisme eller overdrevne tanker om tidligere præstationer.
Stemningsudsvingene skal samtidig have været tilstede i mindst 2 år, uden længere perioder med symptomfrihed.
Årsager til cyklothymi
Den præcise årsag til cyklothymi er endnu ikke kendt. Men man mener dog, at der er en stærk genetisk komponent for lidelsen, ligesom det er tilfældet for bipolar lidelse. Fødes man med en genetisk prædisposition, kan man altså siges at have en forøget sårbarhed for at udvikle lidelsen, men det betyder dog ikke nødvendigvis, at man udvikler den. Begivenheder og miljøfaktorer spiller, ligesom ved både bipolar lidelse og depression, en betydelig rolle for, hvorvidt man udvikler cyklothymi (Van Meter & Youngstrom, 2012). Eksempelvis vil sandsynligheden for, at man udvikler lidelsen, være øget hvis man udsættes for fysiske eller seksuelle overgreb eller andre traumer. Også lange perioder med stress kan øge sandsynligheden for, at cyklothymien bliver udløst.
Forekomst af lidelsen
Det er svært at sige helt præcist, hvor mange der lider af cyklotymi, og forskellige studier viser forskellige resultater. Nogle studier peger på, at det er omkring én procent, der bliver ramt i løbet af livet, mens andre ligger højere og mener, at det kunne være omkring 5-8 %. Netop fordi perioderne med eleveret eller forsænket stemningsleje ikke er så udtalte, er det som tidligere nævnt sandsynligt, at mange personer med cyklotomi aldrig opsøger hjælp og dermed ikke bliver diagnosticeret. Således er lidelsen formentlig en del mere udbredt, end hvad man ser i klinisk praksis. Cyklotymi ses lige hyppigt hos mænd og kvinder, men kvinder er ofte bedre til at søge hjælp end mænd.
Behandling af cykliske humørsvingninger
Selv om det meste af den neurobiologiske sårbarhed for humørsvingninger ikke som sådan lader sig behandle, kan man ved den rette hjælp få minimeret og forkortet humørsvingningerne væsentligt. Forskning har vist, at kognitiv adfærdsterapi hos en psykolog kan øge det generelle funktionsniveau, reducere humørsvingninger, styrke kontrol over følelsesregulering, mindske angst og øge glæden hos personer med cyklotymi (Totterdell & Kellett, 2008; Giulio et al., 2015).
Ligesom ved bipolar lidelse kan der nogle gange være behov for at supplere med medicinsk behandling i form af stemningsstabiliserende medicin.
Et af formålene med at gå i behandling er at undgå, at lidelsen udvikler sig til bipolar lidelse, som er en svær psykisk lidelse.
Det er ikke unormalt, at cyklotymiske humørsvingninger kan være en forløber for udvikling af bipolar lidelse, hvor stemningssvingningerne bliver mere og mere udtalte over tid (Faedda et al., 2015).
Et andet mål med behandlingen er, at man kan mindske symptomerne og deres indvirkning på livskvaliteten. Herunder kan man ved hjælp af kognitiv adfærdsterapi mindske de subdepressive og hypomane symptomer samt forebygge fremtidige udsving. I den kognitive adfærdsterapi vil man især arbejde med at registrere symptomerne, så man kan blive mere bevidst om, hvor man er henne i stemningscyklussen. Man vil arbejde med de negative automatiske tanker, der aktiveres i de subdepressive perioder, og forsøge at omstrukturere disse tanker, samt øge aktivitetsniveauet. Omvendt vil man i de hypomaniske episoder fokusere på at lære at berolige sig selv, således at hypomanien ikke vedligeholdes eller forstærkes.
Referencer
Faedda, G.L., Marangoni, C., Serra, G., Salvatore, P., Sani, G., Vázquez, G.H., … Koukopoulos, A. (2015). Precursors of Bipolar Disorders: A Systematic Literature Review of Prospective Studies. The Journal of Clinical Psychiatry, 76(5), 614-624.
Giulio, P., Hantouche, E. & Vannucchi, G. (2017). Diagnosis and Treatment of Cyclothymia: The “Primacy” of Temperament. Current Neurophamacology, 15(3), 372-379.
Giulio, P., Hantouche, E., Vannucchi, G. & Pinto, O. (2015). Cyclothymia Reloaded: A reappraisal of the Most Misconceived affective disorder. Journal of Affective Disorders, 183(1), 119-133.
Howland, H. R. & Thase, E. M. (1993). A Comprehensive Review of Cyclothymic Disorder. The Journal of Nervous and Mental Disease, 181(8), 485-493.
Totterdell, P. & Kellett, S. (2008). Restructuring Mood in Cyclothymia Using Cognitive Behavior Therapy: An Intensive Time-Sampling Study. Journal of Clinical Psychology, 64(4), 501-518.
Van Meter, A. & Youngstrom, E.A. (2012). Cyclothymic Disorder in Youth: Why is it overlooked, what do we know and where is the field headed? Neuropsychiatry, 2(6), 509-519.