Psykolog i Aarhus

Psykologerne Johansen & Kristoffersen tilbyder terapi og undersøgelser med kort ventetid og central beliggenhed i Aarhus til børn, unge og voksne. Vores kompetente og venlige psykologer tilbyder effektiv psykoterapi i trygge rammer ved bl.a. angst, stress, depression, posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD), sorg, jalousi, selvskade og spiseforstyrrelse. Læs mere om vores praksis i Aarhus på denne side eller kontakt os for at høre mere om et forløb.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvorfor en psykolog hos os?

Vi mener, at en psykolog skal kunne hjælpe med at forstå ens problemstilling, hvordan den er opstået, hvorfor den stadig er der og hvordan man kommer af med den. Det indebærer at kunne anvende forskningsbaseret viden til sammen med den enkelte at identificere uhensigtsmæssige tanke- og adfærdsmønstre og afprøve metoder for behandling.

Vi mener, at en psykolog i hver session bør spørge om feedback omkring det man snakkede om, og hvordan man arbejdede med det, så tilgangen kan tilpasses den enkelte bedst muligt. Vi mener, at enhver terapeutisk behandling må tage udgangspunkt i den enkelte klients egen oplevelse af situationen, og at fremgang kan og bør måles i opnåelse af specifikke, konkrete mål, som både klienten og psykologen direkte kan erfare. Vi mener, at i behandlingen skal psykologen have som mål at gøre sig selv overflødig ved at den enkelte selv lærer sig metoderne for behandling og tilbagefaldsforebyggelse.

Vi mener, at en psykolog ikke bare er en psykolog, men også skal have gode personlige og relationelle kompetencer for at skabe en tryg og god ramme for forløbet og en god arbejdsalliance. Derfor holder det ikke for os, med en kandidatuddannelse i psykologi. Alle vore psykologer har vist sig personligt og fagligt egnet gennem indgående tests og samtaler, inden de fik jobbet og senere i praksis og supervision ved klinikken.

Vi mener, at en psykolog må specialisere sig og være ekspert i den terapiretning, som vedkommende praktiserer. Det betyder ikke, at man laver det samme i alle forløb, men tvært i mod, at man kender terapiretningen så godt, at man fleksibelt kan tilpasse denne den enkeltes unikke problemstilling, ønsker, behov og situation. Alle vore psykologer arbejder ud fra kognitiv adfærdsterapi, fordi dette er den bedst undersøgte terapiform, og som også gennemgående har de bedste behandlingsresultater.

Vi mener, at alle disse ting ikke bare giver mening, men det i den bedste eksisterende forskning har vist sig at være nøglefaktorer i sikker og effektiv psykologbehandling.

Allerede ved psykologtitlen er der nogle væsentlige forskelle fra andre faggrupper. Til forskel fra en psykoterapeut, coach eller samtaleterapeut, skal man have fuldført den femårige psykologuddannelse ved et universitet for at kunne kalde sig psykolog. En anden forskel er, at psykologers virke er reguleret af psykologloven og kræver, at du enten arbejder under supervision af en erfaren autoriseret psykolog eller under opsyn af psykolognævnet. Vælger du at gå til en psykolog, kan du derfor være sikker på, at du modtager hjælp fra en kvalificeret akademiker, som er forpligtet til at yde hjælp inden for ordnede, konfidentielle, professionelle rammer.

En klinisk psykolog er en psykolog, der arbejder professionelt med psykoterapi. Det er derfor kliniske psykologer, du møder i vores praksisser på Frederiksberg, i Helsingør og Århus. Mange af vores psykologer er desuden børnepsykologer. Disse har særlig viden og erfaring med børn og unges normaludvikling, hvordan psykiske lidelser arter sig forskelligt på forskellige udviklingstrin, hvordan familie og det psykosociale påvirker psykiske lidelser hos børn og unge samt hvordan terapien skal tilpasses barnets alder, f.eks. ved mere fokus på forældrevejledning ved mindre børn.

Mød vores psykolog Helene KristensenLæs mere om kognitiv adfærdsterapi

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Oftest henvender man sig til en psykolog, når man har et problem, som man har sloges med over noget tid og ikke selv er lykkedes med at komme af med. Ofte vil man i samarbejde med psykologen starte med at kortlægge hvornår problemet opstod, i hvilke situationer det er til stede, hvilke gener det medfører og i hvilken grad det forstyrrer ens evne til at fungere i hverdagen. Nogle gange kan disse forhold være svarende til en diagnose. Andre gange vil symptomerne være en kombination af flere diagnostiske problemstillinger eller blot en psykisk udfordring, som er inden for den normale variation.

Uanset er det sådan, at psykiske plager har en tendens til at komme til udtryk på nogenlunde genkendelige måder, som oftest består af flere af de samme symptomer. Hvorfor disse er opstået, og hvad der vedligeholder dem, er noget helt andet og kræver, at man går langt forbi en evt. diagnostisk beskrivelse. Lige såvel starter man altså oftest med en kategorisering af problemstillingen, idet det giver adgang til megen forskning på prædisponerende, udløsende og vedligeholdende faktorer og mekanismer og hvilke metoder, som sandsynligvis er de mest virksomme til at behandle disse.

OCD

Obsessiv-kompulsiv lidelse, der også er kendt som OCD, er karakteriseret ved gentagende og forstyrrende tvangstanker og tvangshandlinger. Tvangstanker forsøges ofte neutraliseret med forskellige ritualer, som gør, at man kortvarigt oplever større kontrol og mindre usikkerhed, hvilket igen reducerer angsten. Mange forsøger også at undgå mange situationer for at forsøge at undgå at tvangstankerne udløses. Imidlertid har både undgåelsen og den neutraliserende adfærd over tid en forstærkende effekt på tilstanden. Derfor er omstrukturering af de antagelser som giver tvangstankerne deres angstprovokerende mening og reduktion af tvangshandlingerne et primært fokus indenfor terapien. Her anvendes bl.a. eksponering med responshindring, der består i at klienten og psykologen øver i et kontrolleret miljø, hvor tvangstanker og ubehag på et tilpas niveau med vilje udløses. Målet er at klienten får øvelse i at afholde sig fra at udføre tvangshandlingerne og at klienten opnår at udslukke angstresponsen via tilvænning uden anvendelsen af den neutraliserende adfærd.

Almindelige kognitiv adfærdsterapi har, i lighed med andre terapiforme, ingen effekt på OCD. Derfor benyttes en særlig udgave, som hedder ”kognitiv adfærdsterapi med eksponering med responshindring”, som derimod har vist sig meget effektiv.

Læs mere om OCD

Angst er en betegnelse for en ubehagelig fysiologisk og følelsesmæssig reaktion på situationer, som opleves som farlige. Når angstreaktioner optræder i overdreven og forstyrrende grad over tid, kan der være tale om en angstlidelse. Der findes mange forskellige angstlidelser, som skelnes fra hinanden primært ved hvor omfattende de er og hvad de omhandler.

Specifikke fobier omhandler frygt for isolerede dyr, genstande eller situationer, mens generaliseret angstlidelse er præget af bekymring og angst for mange hverdagssituationer. Posttraumatisk belastningsreaktion adskiller sig fra andre forme for angst ved, at den omhandler frygt for genoplevelse eller gentagelse af en tidligere traumatisk hændelse, mens de andre angstlidelser primært omhandler frygt for fremtidige hændelser. En undtagelse fra denne ”regel” er social angst, eller socialfobi, som ofte kendetegnes af stærk angst og mange bekymringer omkring tidligere sociale situationer og hvordan man blev opfattet af andre i dem.

Fælles for alle angstlidelser er de stærke kropslige symptomer, som ofte kaldes autonome symptomer. Disse er egentlig kroppens måde at forberede sig på en mulig farlig situation på, så vi fysisk kan præstere, hvis der bliver behov for at flygte eller at kæmpe. Symptomerne opleves oftest ubehagelige, hvilket også er hensigten, da vor overlevelse evolutionært har været hjulpet af, at angsten motiverer os til at undgå farlige situationer. En af de hyppigst forekommende angstlidelser, panikangst, er kendetegnet lige præcis af hyppige anfald af stærke autonome symptomer og frygten herfor.

Kognitiv adfærdsterapi har vist sig at have overordentlig god effekt i behandling af angst, men effekten er afhængig af, at elementerne i behandlingen tilpasses problemstillingen. F.eks. er interoceptiv eksponering er vigtigt element i behandling af panikanfald, mens traumebearbejdning er et afgørende element i behandling af PTSD.

Læs mere om angstlidelser

Hvordan kommer jeg i gang med et psykologisk forløb?

At finde den rette behandling og den rette psykolog er ingen nem opgave – ej heller at tage kontakt, når man først har besluttet sig. Vi har derfor gjort, hvad vi kan for at gøre processen så nem som muligt for dig. For kontakt kan du opgive dit telefonnummer via kontaktformularen herover, så ringer vores administration dig op og sørger for at hjælpe dig godt videre. Eller du kan benytte funktionen “kontakt os”, hvis du foretrækker, at kontakten er skriftlig.

Se vores lokaler i Aarhus

Vi har ikke ydernummer, og du kan derfor desværre ikke få tilskud via sygesikringen med lægehenvisning. Du er naturligvis fortsat hjertelig velkommen hos os, og vi bruger gerne din henvisning som udgangspunkt for psykologhjælpen hos os. Hvis du er medlem af sygeforsikringen ”Danmark”, kan du altid få tilskud derfra hos vores autoriserede psykologer, hvis din problemstilling falder indenfor én af deres 11 henvisningskategorier. Mange kan også få hele eller dele af deres terapi dækket af en privat tegnet sundhedsforsikring eller gennem deres arbejde eller kommune.