Psykolog i Aarhus

Psykologerne Johansen & Kristoffersen tilbyder terapi og undersøgelser med kort ventetid og central beliggenhed i Aarhus C til børn, unge og voksne. Vores kompetente og venlige psykologer kan hjælpe med effektiv psykoterapi i indbydende og trygge rammer ved bl.a. angst, stress, depression, posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD), sorg, jalousi, selvskade og spiseforstyrrelse. Hos Psykologerne Johansen og Kristoffersen er vi eksperter i evidensbaseret kognitiv adfærdsterapi og skræddersyr behandlingen til den enkelte, så vi kan hjælpe dig bedst muligt og samtidig anvende trygge og effektive metoder.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er en psykolog?

Psykolog er en beskyttet titel, som derfor kræver at man må leve op til diverse kriterier for at benytte titlen. Til forskel fra en psykoterapeut, coach eller samtaleterapeut, skal man have fuldført en godkendt femårig psykologuddannelse ved et universitet. En anden forskel er, at psykologers virke er reguleret af psykologloven og kræver, at man enten arbejder under supervision af en erfaren autoriseret psykolog eller under opsyn af Psykolognævnet.

Vælger du at gå til en psykolog, kan du derfor være sikker på, at du modtager hjælp fra en kvalificeret akademiker som er forpligtet til at yde hjælp inden for ordnede, konfidentielle, professionelle rammer.

En klinisk psykolog er en psykolog, der arbejder professionelt med psykoterapi. Det er derfor kliniske psykologer, du møder i vores praksisser på Frederiksberg, i Helsingør og Aarhus.

Mange af vores psykologer er desuden børnepsykologer. Disse har særlig viden og erfaring med børn og unges normaludvikling, hvordan psykiske lidelser arter sig forskelligt på forskellige udviklingstrin, hvordan familie og det psykosociale påvirker psykiske lidelser hos børn og unge samt hvordan terapien skal tilpasses barnets alder, f.eks. ved mere fokus på forældrevejledning ved mindre børn.

Hvordan arbejder en psykolog?

Psykologer arbejder ud fra mange forskellige tilgange, som kan være meget forskellige både mht. forståelsen af, hvordan psykiske udfordringer opstår og hvordan de behandles. Vores psykologer arbejder ud fra forståelsesrammer og behandlingsmetoder, der er formet på baggrund af den bedste eksisterende forskning og som er vist trygge og effektive. I og med, at psykiske udfordringer bedst behandles ved behandlingselementer tilpasset den enkelte problemstilling, refereres den interesserede læser til disse specifikke sider på hjemmesiden. Men der er alligevel nogle vigtige fællestræk ved de psykoterapeutiske tilgange, der har kunnet vise effekt i gode, kontrollerede studier.

Disse studier peger på, at psykologer skal kunne hjælpe med at forstå ens problemstilling, hvordan den er opstået, hvorfor den stadig er der, og hvordan man kommer af med den. Det indebærer, at psykologen må kunne anvende forskningsbaseret viden til sammen med den enkelte at identificere uhensigtsmæssige tanke- og adfærdsmønstre og at finde frem til måder at modvirke disse. Endvidere bør psykologen løbende søge feedback omkring hvad man snakker om i sessionerne og hvordanman arbejder med det. Denne feedback bør anvendes til at tilpasse behandlingen til den enkelte i størst muligt omfang.

Forskning har også vist, at al terapeutisk behandling bør tage udgangspunkt i den enkeltes egen oplevelse af situationen, og fremgang kan og bør måles i opnåelse af specifikke, konkrete mål, som både klienten og psykologen direkte kan erfare. For os betyder det, at psykologen grundlæggende skal have som mål at gøre sig selv overflødig ved at den enkelte gennem forløbet lærer metoderne for behandling og tilbagefaldsforebyggelse.

En psykolog er heller ikke bare de metoder som vedkommende benytter. En masse forskning peger da også på, at psykologer må have gode personlige og relationelle kompetencer, idet effektiv psykoterapi kræver en tryg og god ramme for forløbet samt en god arbejdsalliance. Derfor holder det ikke for os med en kandidatuddannelse i psykologi. Alle vores psykologer har vist sig personligt og fagligt egnet gennem indgående tests og samtaler, inden de fik jobbet og senere i praksis og supervision ved klinikken.

Endelig kræver effektiv psykoterapi, at psykologen har indgående viden omkring den terapiform som vedkommende praktiserer. Eklektiske tilgange kan medføre mangelfuld viden om den enkelte terapiretning samt at disse kombineres på ineffektive eller uhensigtsmæssige måder. At man som psykolog bør være specialiseret i én eller få tilgange, betyder ikke, at psykologen laver det samme ved alle problemstillinger eller ved alle med samme problemstilling. Tværtimod bør dette indebære, at psykologen kender terapiretningen så godt, at vedkommende fleksibelt kan tilpasse sig den enkeltes unikke problemstilling, ønsker, behov og situation.

Alle vores psykologer arbejder ud fra kognitiv adfærdsterapi, fordi dette er den bedst undersøgte terapiform, og som også gennemgående har de bedste behandlingsresultater.

Læs mere om kognitiv adfærdsterapi

Hvad er forskellen mellem en psykolog og en psykiater?

Både psykologer og psykiatere undersøger og behandler forskellige former for psykiske lidelser og udfordringer, men både uddannelsesbaggrund og metoder er forskellige.

Psykiatere er læger med en videre uddannelse inden for psykiatri, mens psykologer er uddannede inden for psykologi. Psykiatere kan udskrive medicin, mens psykologer i de fleste tilfælde ikke må ordinere medicin. I mange tilfælde er da også medicinske behandlingstilgange de hyppigst anvendte af psykiatere, mens psykologer nærmest udelukkende anvender forskellige former for samtaleterapi.

Når det kommer til undersøgelser, har psykologer og psykiatere oftest også forskellige kompetencer og fokus. Psykiatere foretager oftest somatiske og neurologiske undersøgelser, mens psykologer foretager neuropsykologiske og psykologiske undersøgelser.

Mød vores psykolog Helene Kristensen

Problemstillinger vi kan hjælpe dig med

Oftest henvender man sig til en psykolog, når man har et problem, som man har sloges med over noget tid og ikke selv er lykkedes med at komme af med. Ofte vil man i samarbejde med psykologen starte med at kortlægge, hvornår problemet opstod, i hvilke situationer det er til stede, hvilke gener det medfører og i hvilken grad det forstyrrer ens evne til at fungere i hverdagen. Nogle gange kan disse forhold være svarende til en diagnose. Andre gange vil symptomerne være en kombination af flere diagnostiske problemstillinger eller blot en almindeligt forekommende psykisk udfordring som alligevel vil være ubehagelig og forstyrrende.

Uanset problemstillingen, er det sådan, at psykiske plager har en tendens til at komme til udtryk på nogenlunde genkendelige måder, der oftest består af flere af de samme symptomer. Hvorfor disse er opstået, og hvad der vedligeholder dem, er noget helt andet og kræver, at man går langt forbi en eventuel diagnostisk beskrivelse. Lige såvel starter man oftest med en kategorisering af problemstillingen, idet det giver adgang til megen forskning på prædisponerende, udløsende og vedligeholdende faktorer, mekanismer samt hvilke metoder, der sandsynligvis er de mest virksomme i behandlingen.

OCD

Obsessiv-kompulsiv lidelse, som mest er kendt ved forkortelsen OCD, er karakteriseret ved uønskede, gentagende og forstyrrende tvangstanker og tvangshandlinger. Tvangstanker forsøges ofte neutraliseret med forskellige ritualer, som gør, at man kortvarigt oplever større kontrol og mindre usikkerhed. Dette reducerer angst og ubehag i situationen, men vil i de fleste tilfælde forværre selve OCD’en, så tvangstankerne og ubehaget er endnu kraftigere næste gang.

Mange forsøger også at undgå adskillige situationer i håb om, at tvangstankerne dermed ikke udløses. Imidlertid har både undgåelsen og den neutraliserende adfærd over tid en forstærkende effekt på tilstanden.

Almindelig kognitiv adfærdsterapi har, i lighed med de fleste andre terapiforme, ingen effekt på OCD. Derfor benyttes en særlig udgave, der hedder kognitiv adfærdsterapi med eksponering med responshindring, som derimod har vist sig meget effektiv.

Terapien fokuserer ikke på indholdet i tvangstankerne, men de antagelser som giver tvangstankerne deres angstprovokerende mening samt gradvis reduktion af tvangshandlingerne. Her anvendes bl.a. eksponering med responshindring, der består i at klienten og psykologen øver i et kontrolleret miljø, hvor tvangstanker og ubehag på et tilpas niveau med vilje udløses, mens tvangshandlingerne erstattes af angst- og fareuforenelig adfærd. Målet er at opnå erfaring, som modbeviser de angstprovokerende antagelser, samt øge tolerancen for tvangstankerne ved at angst og ubehag udslukkes via habituering.

Almindelig kognitiv adfærdsterapi for andre angstlidelser har det oftest som et vigtigt mål at omstrukturere oplevelsen af risikoen for at indholdet i de angstprovokerende tanker vil slå til. For de fleste med OCD er problemet derimod ikke, at de overvurderer risikoen, men at de er for intolerante over for selv en meget lav oplevet risiko, og dermed bliver meget påvirket af den. Selve indholdet i tvangstankerne, ofte noget særligt skamfuldt og pinagtigt for den enkelte, kan man lære at acceptere, så de ikke længere påvirker en.

Læs mere om OCD

Angst er en betegnelse for en ubehagelig fysiologisk og følelsesmæssig reaktion på situationer, der opleves som farlige. Angstreaktioner, der optræder i overdreven og forstyrrende grad over tid eller medfører mange falske alarmer, kan være tegn på en angstlidelse. Angst bliver først til en lidelse, når man ret ofte er meget mere bange end det er rimeligt at være og man forstyrres af dette i hverdagen i betydelig grad.

Angstlidelserne skilles fra hinanden primært på baggrund af, hvad de omhandler. Specifikke fobier omhandler frygt som er begrænset til enkelte dyr, genstande eller situationer, mens generaliseret angstlidelse er præget af bekymring og angst for mange hverdagssituationer. Panikangst omhandler frygt for at dø, blive skør, besvime eller på anden måde komme til skade på grund af angsten i sig selv. Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) adskiller sig fra andre forme for angst ved, at den omhandler frygt for genoplevelse eller gentagelse af en tidligere traumatisk hændelse, mens de andre angstlidelser primært omhandler frygt for fremtidige hændelser. En undtagelse fra denne ”regel” er social angst, eller socialfobi, som kendetegnes af stærke angstreaktioner og bekymring både før, under og efter sociale situationer.

Fælles for alle angstlidelser er de stærke kropslige symptomer, som ofte kaldes autonome symptomer, fordi de styres af det autonome nervesystem. De kropslige reaktioner stiller kroppen i beredskab, så vi fysisk kan levere, hvis der er en fare til stede, som vi skal flygte fra eller kæmpe imod. Symptomerne er ubehagelige, hvilket i høj grad også er en del af hensigten, da vor overlevelse evolutionært har været hjulpet af, at angsten motiverer os til at undgå farlige situationer. En af de hyppigst forekommende angstlidelser, panikangst, er kendetegnet lige præcis af hyppige anfald af stærke autonome symptomer og frygten herfor.

Kognitiv adfærdsterapi er anbefalet som førstevalgsbehandling ved samtlige angstlidelser i de store internationale offentlige referenceprogrammer, også i Danmark. Dette er på baggrund af, at kognitiv adfærdsterapi er ekstremt godt undersøgt og gennemgående har vist en meget god behandlingseffekt uden bivirkninger.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at selv om kognitiv adfærdsterapi i disse sammenhænge fremstilles som én terapiform, er der i virkeligheden tale om mange forskellige behandlingselementer som er samlet under en overordnet betegnelse. Effekten af behandlingen er i høj grad afhængig af, at de udvalgte metoder er de rette for den enkelte problemstilling. F.eks. er interoceptiv eksponering det mest virksomme element i behandling af panikanfald, mens der ikke findes nogen evidens for brugen af den samme metode i behandling af PTSD. Modsat er traumebearbejdning et afgørende element i behandling af PTSD, men benyttes ikke i behandling af andre angstlidelser, da der hverken teoretisk eller empirisk er noget belæg for dens anvendelse ved disse lidelser.

Læs mere om angstlidelser

Panikangst karakteriseres af pludselige og hurtig indsættende anfald af voldsom angst. Anfaldene kommer ud af det blå og kan ikke knyttes til særlige situationer, idet panikanfaldene som regel vil være en del af en anden angstlidelse eller en depression. Langt de fleste er bange for at blive bange, idet de oplever, at angstsymptomer kan udløse nye panikanfald. Derfor undgås oftest situationer, hvor der er risiko for at blive angst og hvor der tidligere har forekommet panikangst. Dette reducerer angsten kortvarigt, men øger samtidig sensitiviteten for angstsymptomer og begrænser livsudfoldelsen. For en del udvikler dette sig over tid til agorafobi, altså frygt for at være ude i samfundet, i det offentlige rum, fordi de er bange for at opleve symptomer og ikke kunne komme væk eller hjem i tide til at undgå panikanfald.

Lidelsen kan derfor være meget ubehagelig og forstyrrende for ens funktion i hverdagen, da der oftest også mellem anfaldene er uro, bekymring og angst.

Et vigtigt aspekt af behandlingen er psykoedukation, som betyder, at klienten opnår forståelse for de psykiske og kropslige mekanismer, der ligger til grund for de ubehagelige anfald.

Derudover er hensigten med den kognitive del af terapien at komme frem til mere realistiske tanker omkring forfærdeligheden af anfaldene.

Dette understøttes videre af de konkrete teknikker for håndtering af eventuelle anfald, der gør, at disse bliver mere kortvarige og opleves mindre ubehagelige. Katastrofetanker og antagelserne knyttet til angst og panik afprøves også via adfærdseksperimenter.

Den mest effektive del af behandlingen er imidlertid den interoceptive eksponering, hvor man sammen med psykologen udløser et gradueret og kontrolleret niveau af de indre symptomer, der er en del af panikanfaldene. Da disse symptomer, i modsætning til anfaldene, er frivillige, forudsigelige og under ens egen kontrol, kan man gradvist øge disses intensitet i takt med at der opnås mere og mere tilvænning over for symptomerne. For at opnå den bedste effekt benytter man med tiden ofte kombinationer af symptomer samt kombinationer af symptomer i naturligt forekommende situationer, man tidligere har været bange for.

Læs mere om panikangst

Hvordan kommer jeg i gang med et psykologisk forløb?

At finde den rette behandling og den rette psykolog er ingen nem opgave – ej heller at tage kontakt, når man først har besluttet sig. Vi har derfor gjort, hvad vi kan for at gøre processen så nem som muligt for dig. For kontakt kan du opgive dit telefonnummer via kontaktformularen herover, så ringer vores administration dig op og sørger for at hjælpe dig godt videre. Eller du kan benytte funktionen “kontakt os”, hvis du foretrækker, at kontakten er skriftlig.

Se vores lokaler i Aarhus

Vi har ikke ydernummer, og du kan derfor desværre ikke få tilskud via sygesikringen med lægehenvisning. Du er naturligvis fortsat hjertelig velkommen hos os, og vi bruger gerne din henvisning som udgangspunkt for psykologhjælpen hos os. Hvis du er medlem af sygeforsikringen ”Danmark”, kan du altid få tilskud derfra hos vores autoriserede psykologer, hvis din problemstilling falder indenfor én af deres 11 henvisningskategorier. Mange kan også få hele eller dele af deres terapi dækket af en privat tegnet sundhedsforsikring eller gennem deres arbejde eller kommune.