Psykolog i Aarhus

Hos Psykologerne Johansen & Kristoffersen i Aarhus har du mulighed for at få psykologhjælp, når du har brug for det. Vi har kort ventetid, og det vil derfor som regel være muligt at få en tid inden for en uge. Vi lægger stor vægt på at være tilgængelige og yde en god service, og det er derfor muligt at træffe os telefonisk alle hverdage fra kl. 8-15.

Vores dygtige psykologer vil gøre deres bedste for at sætte sig ind i lige netop din situation og hjælpe dig bedst muligt. Psykologerne har inden ansættelse gennemgået en nøje udvælgelsesproces for at sikre, at de har de rette faglige og personlige kompetencer. Derudover lægger vi vægt på et kollegialt miljø med sparring, supervision og oplæring, sådan at vores psykologer kan sikre dig den bedst mulige hjælp.

Oftest henvender man sig til en psykolog, når man har et problem, som man har sloges med over noget tid og ikke selv er lykkedes med at komme af med. Ofte vil man i samarbejde med psykologen starte med at kortlægge, hvornår problemet opstod, i hvilke situationer det er til stede, hvilke gener det medfører og i hvilken grad det forstyrrer ens evne til at fungere i hverdagen. Nogle gange kan disse forhold være svarende til en diagnose. Andre gange vil symptomerne være en kombination af flere diagnostiske problemstillinger eller blot en almindeligt forekommende psykisk udfordring som alligevel findes ubehagelig og forstyrrende.

Uanset problemstillingen, er det sådan, at psykiske plager har en tendens til at komme til udtryk på nogenlunde genkendelige måder, der for det meste består af flere af de samme symptomer.

Disse symptomer kan derfor beskrives ved diagnostiske betegnelser eller ved at kategorisere dem i henhold til visse alment accepterede betegnelser for forskellige almenpsykologiske problemstillinger.

Årsagerne til, at symptomerne er opstået, og hvad der vedligeholder dem hos den enkelte, beskrives ikke af disse betegnelser og kræver mere indgående samtaler og undersøgelser. Lige såvel starter man oftest med en kategorisering af problemstillingen, idet det giver adgang til megen forskning på prædisponerende, udløsende og vedligeholdende faktorer, mekanismer samt hvilke metoder, som sandsynligvis er de mest virksomme i behandlingen.

Herunder er en beskrivelse af nogle de problemstillinger, som vi oftest behandler ved psykologpraksissen i Aarhus.

Aktuelt oplever mange, at der er lang ventetid på behandling i både børne- og ungdomspsykiatrien og voksenpsykiatrien. Psykiatrien bestræber sig på at overholde behandlingsgarantien, hvilket vil sige, at psykiatrien, når du har fået en henvisning, skal tilbyde dig en tid inden for 30 dage. Mange steder er dette dog på nuværende tidspunkt ikke muligt. For at imødekomme behandlingsgarantien vil mange opleve, at de bliver tilbudt en indledende samtale, hvorefter der igen kan være lang ventetid inden man kommer ind til en psykolog eller psykiater og reelt får startet udredning og behandling.

Oplever du lang ventetid i psykiatrien, kan vores psykologer i Aarhus hjælpe dig, imens du venter. Vi tilbyder at støtte dig i ventetiden og kan påbegynde udredning og behandling. På baggrund heraf har vores psykologer mulighed for at lave en udtalelse, der kan anvendes i dit videre forløb. Prisen for en sådan udtalelse vil afhænge af den individuelle sag og aftales derfor med din psykolog.

Mange oplever, at der kan være lang ventetid i PPR, og at der derfor kan gå lang tid inden dit barn får den rette hjælp og støtte. Undersøgelser i PPR-regi indeholder stort set altid undersøgelse af barnets forudsætninger for indlæring og problemløsning med WISC-V, WAIS-IV eller WPPSI-IV. Vi kan udføre disse kognitive tests med samme omhu og ekspertise som PPR. På den måde sparer man tid i udredningsforløbet, så barnet hurtigere kan få den hjælp, støtte, tilpasninger og evt. behandling, som barnet har brug for.

Dette gælder også andre aktuelle undersøgelser, som for eksempel undersøgelse af opmærksomhed, hukommelse, sprog, evne til at løse praktiske, visuelle problemer, ræsonneringsevne, eksekutive funktioner, angst, vrede, tristhed mv.

Vi har også mulighed for at screene for psykiatriske problemstillinger. En sådan undersøgelse vil blandt andet kunne anvendes i forbindelse med henvisning til børne- og ungepsykiatrien, hvis undersøgelsen gives til egen læge.

Vi kan også udføre pædagogisk-psykologiske undersøgelser, som i form og indhold er svarende til de pædagogisk-psykologiske vurderinger (PPV’er), som PPR udfører. Det vil sige, at vi bl.a. kan foretage anamneseoptag, deltage i netværksmøder samt foretage observationer. Dette kan som oftest lette forløbet hos PPR, da det så blot vil bestå af en overordnet bekræftelse af den eksisterende undersøgelse eller en begrænset, supplerende undersøgelse.

Psykolog er en beskyttet titel, som derfor kræver at man må leve op til diverse kriterier for at benytte titlen. Til forskel fra en psykoterapeut, coach eller samtaleterapeut, skal man have fuldført en godkendt femårig psykologuddannelse ved et universitet. En anden forskel er, at psykologers virke er reguleret af psykologloven og kræver, at man enten arbejder under supervision af en erfaren autoriseret psykolog eller under opsyn af Psykolognævnet.

Vælger du at gå til en psykolog, kan du derfor være sikker på, at du modtager hjælp fra en kvalificeret akademiker, som er forpligtet til at yde hjælp inden for ordnede, konfidentielle, professionelle rammer.

En klinisk psykolog er en psykolog, der arbejder professionelt med psykoterapi. Det er derfor kliniske psykologer, du møder i vores praksis i Aarhus. Mange af vores psykologer er desuden børnepsykologer. Disse har særlig viden og erfaring med børn og unges normaludvikling, hvordan psykiske lidelser arter sig forskelligt på forskellige udviklingstrin, hvordan familie og det psykosociale påvirker psykiske lidelser hos børn og unge samt hvordan terapien skal tilpasses barnets alder, eksempelvis ved mere fokus på forældrevejledning ved mindre børn.

Det er ikke billigt at gå til en god psykolog, men det kan være penge godt givet ud for at kunne være mere sikker på effekten og at komme af med problemet hurtigere og på færre samtaler.

Vores priser kan ses her.

Du kan få en tid inden for en uge, og du er sikret en evidensbaseret behandlingsform, der er opdateret efter den nyeste forskning og tilpasset dine individuelle ønsker og behov.

Er du medlem af Sygeforsikring Danmark er det muligt at få tilskud ved vores autoriserede psykologer. Læs mere her.

Man behøver ikke have en henvisning for at gå til psykolog. Man kan altid frit henvende sig en psykolog og starte i et forløb. Uden en henvisning kan man dog ikke få tilskud fra den offentlige sygesikring.

For at få en henvisning skal man forbi egen læge, som vil vurdere, om man opfylder kriterierne for at få psykologsamtaler med tilskud fra den offentlige sygesikring. Får man en henvisning kan man anvende denne ved psykologer med ydernummer. Bemærk, at vores psykologer ikke er omfattet denne ordning.

Mange oplever i øjeblikket, at der er ventetid hos psykologer, hvor man kan få tilskud fra den offentlige sygesikring. Nogle vælger derfor ikke at gøre brug af deres henvisning, så de kan få en hurtigere tid.

Er du interesseret i psykologhjælp uden ventetid, så kan du kontakte os på (+45) 32 13 03 00 eller på mail info@pjkp.dk

Er du I tvivl om, hvorvidt du skal vælge en mandlig eller kvindelig psykolog? Det vigtigste ved en god psykolog er, at det er en person, som du har tillid til, føler dig tryg ved, og som samtidig er faglig dygtig. For nogle kan køn gøre det lidt nemmere at føle sig tryg i de første samtaler.

Der er dog forskning, der viser, at køn ikke har betydning for effekten af terapien. Dermed er det ikke afgørende, om du vælger en mand eller en kvinde. Vores psykologer vil uanset køn sikre sig, at du føler dig tryg hos dem lige meget, hvilken problemstilling du kommer med.

Psykologer arbejder ud fra mange forskellige tilgange, der kan være meget forskellige både mht. forståelsen af, hvordan psykiske udfordringer opstår og hvordan de behandles. Vore psykologer arbejder ud fra forståelsesrammer og behandlingsmetoder, som er formet på baggrund af den bedste eksisterende forskning og som er vist trygge og effektive. I og med, at psykiske udfordringer bedst behandles ved behandlingselementer tilpasset den enkelte problemstilling, refereres den interesserede læser til disse specifikke sider på hjemmesiden. Men der er alligevel nogle vigtige fællestræk ved de psykoterapeutiske tilgange, der har vist sig effektive i gode, kontrollerede studier.

Disse studier peger på, at psykologer skal kunne hjælpe med at forstå ens problemstilling, hvordan den er opstået, hvorfor den stadig er der, og hvordan man kommer af med den. Det indebærer, at psykologen må kunne anvende forskningsbaseret viden til sammen med den enkelte at identificere uhensigtsmæssige tanke- og adfærdsmønstre og at finde frem til måder at modvirke disse

Endvidere bør psykologen løbende søge feedback omkring hvad man snakker om i sessionerne og hvordan man arbejder med det. Denne feedback bør anvendes til at tilpasse behandlingen til den enkelte i størst muligt omfang.

Forskning har også vist, at al terapeutisk behandling bør tage udgangspunkt i den enkeltes egen oplevelse af situationen, og fremgang kan og bør måles i opnåelse af specifikke, konkrete mål, som både klienten og psykologen direkte kan erfare. For os betyder det, at psykologen grundlæggende skal have som mål at gøre sig selv overflødig ved at den enkelte gennem forløbet lærer metoderne for behandling og tilbagefaldsforebyggelse.

En psykolog er heller ikke bare de metoder, som vedkommende benytter. En masse forskning peger da også på, at psykologer må have gode personlige og relationelle kompetencer, idet effektiv psykoterapi kræver en tryg og god ramme for forløbet samt en god arbejdsalliance. Derfor holder det ikke for os med en kandidatuddannelse i psykologi. Alle vores psykologer har vist sig personligt og fagligt egnet gennem indgående tests og samtaler, inden de fik jobbet og senere i praksis og supervision ved klinikken.

Endelig kræver effektiv psykoterapi, at psykologen har indgående viden omkring den terapiform, som vedkommende praktiserer. Eklektiske tilgange kan medføre mangelfuld viden om den enkelte terapiretning samt at disse kombineres på ineffektive eller uhensigtsmæssige måder. At man som psykolog bør være specialiseret i én eller få tilgange, betyder ikke, at psykologen laver det samme ved alle problemstillinger eller ved alle med samme problemstilling. Tværtimod bør dette indebære, at psykologen kender terapiretningen så godt, at vedkommende fleksibelt kan tilpasse sig den enkeltes unikke problemstilling, ønsker, behov og situation.

Alle vores psykologer arbejder ud fra kognitiv adfærdsterapi, fordi dette er den bedst undersøgte terapiform, og som også gennemgående har de bedste behandlingsresultater. Kognitiv adfærdsterapi er også meget godt undersøgt for langt de fleste specifikke psykiske lidelser, hvilket betyder, at man har kunnet identificere, hvilke metoder, der inden for den store kognitive adfærdsterapeutiske kategori, er sikre, virksomme og mest effektive ved de enkelte lidelser. I de fleste tilfælde, er det endda oftest undersøgt, hvilken måde disse kan kombineres på for at hjælpe bedst muligt.

Både psykologer og psykiatere undersøger og behandler forskellige former for psykiske lidelser og udfordringer, men både uddannelsesbaggrund og metoder er forskellige.

Psykiatere er læger med en videreuddannelse inden for psykiatri, mens psykologer er uddannede inden for psykologi. Psykiatere kan udskrive medicin, mens psykologer i det fleste tilfælde ikke må ordinere medicin.

I mange tilfælde er da også medicinske behandlingstilgange de hyppigst anvendte af psykiatere, mens psykologer nærmest udelukkende anvender forskellige former for samtaleterapi.

Når det kommer til undersøgelser, har psykologer og psykiatere oftest også forskellige kompetencer og fokus. Psykiatere foretager oftest somatiske og neurologiske undersøgelser, mens psykologer foretager neuropsykologiske og psykologiske undersøgelser.

Både kognitiv adfærdsterapi og metakognitiv terapi baserer sig på den kognitive model, hvilket vil sige den antagelse, at en persons oplevelse af en given situation påvirker personens følelser, adfærd og fysiologiske reaktioner. På trods af, at de to tilgange beror på samme grundlæggende antagelse er der dog væsentlige forskelle på de to terapiformer.

I kognitiv adfærdsterapi er fokus på at identificere og udfordre uhensigtsmæssige tanker (kognitioner) og handlemåder (adfærd), som vedligeholder eller forværrer klientens problematik. Ved at kortlægge og udfordre de vedligeholdende faktorer, bliver det nemlig muligt at danne mere realistiske og selvstøttende tanker, antagelser og handlemønstre, der kan hjælpe klienten fri af sin problematik.

I metakognitiv terapi arbejder man ikke på samme måde med at udfordre og ændre indholdet af negative tanker. Fokus er i stedet at ændre den måde, vi forholder os til negative tanker på. Det skyldes, at metakognitiv terapi beror  på den antagelse, at det ikke er vores negative tanker i sig selv, der er årsag til psykisk lidelse eller mistrivsel. Alle mennesker kan opleve negative tanker, men ikke alle udvikler psykiske lidelser. Årsagen til psykisk lidelse menes derfor i stedet at være måden vi forholder os til disse negative tanker på – at vi tillægger tankerne betydning og bruger tid og energi på dem, sådan at de bliver til bekymring og rumination.

Terapiens mål er at ændre metakognitive strategier, så man lærer at acceptere tilstedeværelsen af de negative tanker uden at gøre noget ved dem. Dette står dermed i kontrast til metoder i kognitiv adfærdsterapi, hvor man netop ønsker, at klienten skal tage fat i tankerne og udfordre dem.

Vi tilbyder ikke forløb med ISTDP (Intensive Short-Term Dynamic Psychotherapy), da der på nuværende tidspunkt er mangelfuld systematisk forskning på metoden. Der er desuden en del anekdotiske beviser for negative effekter ved behandlingen: at centrale aspekter ved klientens situation overses og at ret krævende interventioner anvendes på en rigid måde uden nødvendig tilpasning til den enkeltes omstændigheder og behov.

Der findes dog ikke noget videnskabeligt grundlag til at vurdere om disse er tilfældige oplevelser eller reflekterer en terapiform med usædvanlige bivirkninger.