Højdeskræk – Akrofobi

Akrofobi er den officielle betegnelse for angst for højder; almindeligvis kaldet højdeskræk. Tilstanden, som kan karakteriseres som en angstlidelse og herunder en specifik fobi, indebærer en irrationel og ekstrem frygt for at befinde sig på et højt sted og kan være meget invaliderende i hverdagen. Forskning viser, at kognitiv adfærdsterapi er en af de mest effektive behandlingsformer ved højdeskræk. Du kan læse mere om indholdet af denne behandling herunder eller kontakte Psykologerne Johansen & Kristoffersen, som tilbyder KAT med kort ventetid på Frederiksberg, for at høre nærmere.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om akrofobi?
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er højdeskræk?

Akrofobi, sommetider kaldet altofobi, betyder frygt for højder og er alment kendt under navnet ”højdeskræk”. Højdeskræk kan karakteriseres som en ekstrem eller irrationel frygt for højder.

De fleste mennesker kan opleve en frygt for højder som en naturlig reaktion, der har til hensigt at sikre, at man ikke udsætter sig selv for fare. Fobien akrofobi adskiller sig fra den mere almindelige frygtsomhed for højder ved at medføre en oplevelse af angst på linje med reel fare i situationer, som er relativ sikre – eksempelvis at stå på en stige, at kigge ned fra en trappeafsats eller at befinde sig på en høj etage. Højdeskræk kan således forstås som et forstærket og dysfunktionelt udtryk for en instinktiv reaktion, der afholder os fra højder. I hverdagen orienterer vi os ved hjælp af vandrette flader og genstande, som vores hjerne benytter for at holde os i balance.

Når vi befinder os højt oppe, har vi ikke adgang til omkringliggende punkter, vi kan benytte i denne orienteringsproces. Dette kan blandt andet medføre en svimmelhed og andre kropslige symptomer, som for nogle kan udløse eller forstærke angst.

Såfremt en person med højdeskræk udsættes for en situation, der indebærer reelle eller opfattede højder, kan vedkommende opleve svær ængstelse samt eventuelt følelser af lammelse. Angsten medfører desuden typisk en række fysiologiske symptomer, som også er kendetegnet ved andre specifikke fobier og angstlidelser. Blandt disse kan nævnes svimmelhed, koldsved, rysten samt hjertebanken. I visse tilfælde kan akrofobien udløse et panikanfald.

Lidelsen medfører ofte undgåelsesadfærd og kan besværliggøre og begrænse en person i forskellige situationer relateret til dagligdagsaktiviteter eller arbejde. Fobier kan derfor være lige så hæmmende som andre psykiske lidelser og kan resultere i et liv med mange begrænsninger.

Årsager til højdeskræk

Højdeskræk udvikles som resultat af en række forskellige faktorer. Ofte forekommer der en genetisk arvelig prædisposition for angstlidelser i familien, eller man kan være påvirket indirekte, hvis man har haft personer i sit nærmiljø, som har udvist en stærk frygt for højder. Ligeledes kan negative oplevelser såsom at være faldet ned fra stor højde være medvirkende til, at en fobi for højder udvikler sig.

Mange fobier kan desuden forstås som en ekstremt variant af en sund forsigtighed, som vi mennesker har udviklet rent evolutionært. Det har formentlig været fordelagtigt for vores overlevelse at besidde en sund portion frygtsomhed for store højder.

Forekomst af akrofobi

Akrofobi eller altofobi tilhører kategorien ”specifikke fobier” og betegnes herunder som en situationel fobi, da den knytter sig til specifikke situationer med højde. Undersøgelser viser, at mellem 10-20 % af befolkningen på et tidspunkt i livet rammes af en specifik fobi. Der findes desværre ingen opgivelser for højdeskræk alene, men det er en af de allermest udbredte fobier.

Forskning har vist, at flere kvinder end mænd har fobiske angstlidelser. Akrofobi vil typisk udvikle sig i ungdommen eller voksenalderen.

Behandling af angst for højder

Selvom man er bevidst om de ulogiske tanker, følelser og adfærdsmønstre, som er knyttet til situationer der udløser højdeskræk, er evnen til at evaluere disse tanker objektivt svært begrænset hos personer med akrofobi. Højdeskrækken blokerer for rationelle tanker i situationen og vanskeliggør en ændring af disse uden hjælp fra andre.

Kognitiv adfærdsterapi har vist sig meget effektiv i behandling af akrofobi. Behandlingen tager blandt andet udgangspunkt i personens egne forestillinger omkring selve den fobiske situation, således at man lærer at bevidstgøre sig, identificere og derefter ændre uhensigtsmæssige tanker og antagelser, som opretholder undgåelsesadfærd samt udløser angsten i de bestemte situationer, personen frygter. Ud fra denne indsigt lærer man at identificere uhensigtsmæssige, automatiske tanker og handlinger, som er med til at vedligeholde højdeskrækken, og i stedet at benytte mere hensigtsmæssige adfærdsstrategier.

Et andet væsentligt læringspunkt er gradvist at udsætte sig selv for de situationer, som medfører angst og ubehag. Dette gøres i praksis ved hjælp af eksponering, hvor personen i kontrollerede omgivelser øver sig i at konfrontere sin angst i små doser. Trin for trin arbejder man sig op til at kunne håndtere sværere og sværere situationer. For eksempel kunne man starte med at stå på en stol op ad en væg og derefter langsomt øge sværhedsgraden baseret på en liste, som personen udarbejder i samarbejde med psykologen på forhånd. På den måde kan man lære at håndtere sin angstreaktion i forbindelse med højder.

Hvis du er interesseret i et afgrænset behandlingstilbud for specifikke fobier, kan du læse mere om fobi-pakken her.