Vredesproblematikker

Mens vrede er en helt almindelig og brugbar følelse som alle andre, kan nogle mennesker opleve, at deres måde at opleve eller udleve vrede på kan være et problem i hverdagen. Vrede har til hensigt at beskytte individet i situationer, hvor eksempelvis trusler, uretfærdighed eller angreb gør sig gældende, men for nogle kan vreden opstå hurtigere eller mere intenst, end det er hensigtsmæssigt. Vredesproblemer hænger ofte sammen med, hvodan vi i barndommen har set andre blive vrede, og hvordan vi har lært at udtrykke følelsen selv. Ved hjælp af kognitiv adfærdsterapi, som er vores spidskompetence hos Psykologerne Johansen & Kristoffersen, kan man gå ind og arbejde med de onde cirkler og antagelser, der ligger til grund for den uhensigtsmæssige vredeshåndtering.

Hvad er et vredesproblem?

Vrede er en følelsesmæssig tilstand, som kan variere fra mindre irritation til intenst raseri. De fysiske effekter af vrede omfatter øget hjertefrekvens, forhøjet blodtryk og eleverede niveauer af adrenalin og noradrenalin.

Når man føler vrede, opleves følelsen i øjeblikket som altoverskyggende. Vrede kommer til udtryk gennem ansigtsudtrykkropssprogpsykologiske reaktioner og til tider gennem udadreagerende adfærd i form af eksempelvis vold. Vrede er kroppens naturlige forsvarssystem ved mulige trusler mod den enkeltes fysiske og psykiske sikkerhed.

Der er tæt forbindelse mellem vrede og angst. Dette hænger sammen med, at disse to følelser begge er nyttige til at vejlede os i samme type situation: Når vi er truet af fare, kan vi enten blive oversvømmet af angst og flygte, eller vi kan blive opfyldt af vrede og forsøge at forsvare os.

Det betyder ikke, at man kun kan føle vrede, når man også føler usikkerhed, eller at man altid føler de to følelser samtidig. Men det betyder, at vi let kan forstærke følelser af vrede gennem følelser af angst, og omvendt. Følelser af usikkerhed og uklarhed kan dermed forstærke vrede og aggression.

Faktisk dækker vrede ofte over andre smertefulde følelser – såsom sorg, skuffelse, forladthed, ensomhed eller forvirring. Hvis vrede bliver den primære reaktion i mange følelsesmæssige situationer, og hvis denne kan virke svær at kontrollere, kan man tale om et vredesproblem.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om vredesproblemer?
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvordan udløses og fastholdes vrede?

Bag vrede ligger der ofte tanker om at være blevet krænket, urimeligt behandlet, at andre har handlet bevidst, og at det de gjorde, kunne være undgået. Tanker som disse får vreden til at vokse, men kan i mange tilfælde skyldes fejlslutninger, hvor man uberettiget tilskriver andre mennesker negative intentioner.

Vrede er, som alle andre følelser, en naturlig følelse. I sig selv kan vrede dog være en destruktiv følelse, som slider på immunforsvaret og det generelle psykiske velvære. Vrede kan ligeledes medføre depressioner og alvorlige kropslige sygdomme.

Vredens onde cirkel

Vrede er ikke bare noget, som kommer ud af den blå luft, selvom det nogen gange kan føles sådan. Vreden har både en opbygningsfase, en udlevelsesfase og i mange tilfælde en angerfase. En angerfase vil typisk bestå af intense følelser af skyld, skam og i nogle tilfælde tanker, som skal retfærdiggøre raseriet eller den aggressive adfærd.

Hvis du har problemer med vrede og aggression, har du måske oplevet, at din tilstand fluktuerer mellem disse to yderpoler, og i mange tilfælde dækker eller erstatter disse vredescirkler oplevelser af andre ubehagelige og smertelige følelser som angst, skuffelse eller sorg.

Nogle af os har ikke lært, hvordan man bliver vred på en ordentlig måde. Måske har vi aldrig selv set vores forældre blive vrede, eller også blev de så vrede, at det gik ud over alle andre. Så vi som børn eksempel have lært, at vrede er forbundet med skam, eller at vrede er forbundet med angst.

Man kan udtrykke sin vrede på mange forskellige måder. Nogle råber højt og smækker med døren, når de bliver vrede, andre bliver bidende ironiske eller tavse, nogle bliver overdrevent glade og lader som om intet var hændt, andre igen giver udtryk for deres vrede ved at græde. Men det er alt sammen udtryk for den samme følelse.

Når vreden bliver undertrykt, kan den tage andre former. Vreden kan sætte sig som en klump i maven eller komme til udtryk som mavepine, hovedpine, kvalme og lignende.

I mange familier er det forbudt at vise vrede, og mange mennesker er bange for at vise det.
Når man først begynder at vise vrede, dukker der ofte mere vrede op, end situationen egentlig giver anledning til. Det skyldes, at når der lukkes op for ventilen eller lettes på låget, følger gammel undertrykt vrede med ud.

Der sker ofte også det, at man i en periode, mens man øver sig i en ny adfærd kommer til at gå over i den anden grøft. Det sker også tit når man øver sig i at sætte grænser. Man kan i denne periode fremtræde lidt firkantet, indtil man finder en passende måde at udtrykke sig på og være med følelsen på nye måder.

I den sammenhæng giver det mening at arbejde med følelsen, reaktioner og konsekvenser både i psykologsamtalerne og som adfærdseksperimenter, som vi sammen former efter dit individuelle ønske og mål.